< Salme 105 >

1 Pris Herren, påkald hans navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
Louvae ao Senhor, e invocae o seu nome; fazei conhecidas as suas obras entre os povos.
2 Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;
Cantae-lhe, cantae-lhe psalmos: fallae de todas as suas maravilhas.
3 ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;
Gloriae-vos no seu sancto nome: alegre-se o coração d'aquelles que buscam ao Senhor.
4 spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Åsyn;
Buscae ao Senhor e a sua força: buscae a sua face continuamente.
5 kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,
Lembrae-vos das maravilhas que fez, dos seus prodigios e dos juizos da sua bocca;
6 I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!
Vós, semente d'Abrahão, seu servo, vós, filhos de Jacob, seus escolhidos.
7 Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;
Elle é o Senhor, nosso Deus; os seus juizos estão em toda a terra.
8 han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
Lembrou-se do seu concerto para sempre, da palavra que mandou a milhares de gerações.
9 Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;
O qual concerto fez com Abrahão, e o seu juramento a Isaac.
10 han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
E confirmou o mesmo a Jacob por estatuto, e a Israel por concerto eterno,
11 idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."
Dizendo: A ti darei a terra de Canaan, a sorte da vossa herança.
12 Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,
Quando eram poucos homens em numero, sim, mui poucos e estrangeiros n'ella.
13 og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
Quando andavam de nação em nação e d'um reino para outro povo.
14 tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger
Não permittiu a ninguem que os opprimisse, e por amor d'elles reprehendeu a reis, dizendo:
15 "Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"
Não toqueis os meus ungidos, e não maltrateis os meus prophetas.
16 Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;
Chamou a fome sobre a terra, quebrantou todo o sustento do pão.
17 han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;
Mandou perante elles um varão, José, que foi vendido por escravo:
18 de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,
Cujos pés apertaram com grilhões: foi mettido em ferros:
19 indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENs Ord stod han Prøven igennem.
Até ao tempo em que chegou a sua palavra; a palavra do Senhor o provou.
20 På Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs:
Mandou o rei, e o fez soltar; o governador dos povos, e o soltou.
21 han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;
Fel-o senhor da sua casa, e governador de toda a sua fazenda;
22 han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.
Para sujeitar os seus principes a seu gosto, e instruir os seus anciãos.
23 Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.
Então Israel entrou no Egypto, e Jacob peregrinou na terra de Cão.
24 Han lod sit Folk blive såre frugtbart og stærkere end dets Fjender;
E augmentou o seu povo em grande maneira, e o fez mais poderoso do que os seus inimigos.
25 han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.
Virou o coração d'elles para que aborrecessem o seu povo, para que tratassem astutamente aos seus servos.
26 Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;
Enviou Moysés, seu servo, e Aarão, a quem escolhera.
27 han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;
Mostraram entre elles os seus signaes e prodigios, na terra de Cão.
28 han sendte Mørke, så blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;
Mandou trevas, e a fez escurecer; e não foram rebeldes á sua palavra.
29 han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;
Converteu as suas aguas em sangue, e matou os seus peixes.
30 af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;
A sua terra produziu rãs em abundancia, até nas camaras dos seus reis.
31 han talede, så kom der Bremser og Myg i alt deres Land;
Fallou elle, e vieram enxames de moscas e piolhos em todo o seu termo.
32 han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;
Converteu as suas chuvas em saraiva, e fogo abrazador na sua terra.
33 han slog både Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;
Feriu as suas vinhas e os seus figueiraes, e quebrou as arvores dos seus termos.
34 han talede, så kom der Græshopper, Springere uden Tal,
Fallou elle, e vieram gafanhotos e pulgão sem numero.
35 de åd alt Græs i Landet, de åd deres Jords Afgrøde;
E comeram toda a herva da sua terra, e devoraram o fructo dos seus campos.
36 alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;
Feriu tambem a todos os primogenitos da sua terra, as primicias de todas as suas forças.
37 han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled
E tirou-os para fóra com prata e oiro, e entre as suas tribus não houve um só fraco.
38 Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.
O Egypto se alegrou quando elles sairam, porque o seu temor caira sobre elles.
39 Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;
Estendeu uma nuvem por coberta, e um fogo para alumiar de noite.
40 de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;
Oraram, e elle fez vir codornizes, e os fartou de pão do céu.
41 han åbnede Klippen, og Vand strømmede ud, det løb som en Flod i Ørkenen.
Abriu a penha, e d'ella correram aguas; correram pelos logares seccos como um rio.
42 Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;
Porque se lembrou da sua sancta palavra, e de Abrahão, seu servo.
43 han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;
E tirou d'ali o seu povo com alegria, e os seus escolhidos com regozijo.
44 han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.
E deu-lhes as terras das nações; e herdaram o trabalho dos povos;
45 Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!
Para que guardassem os seus preceitos, e observassem as suas leis. Louvae ao Senhor.

< Salme 105 >