Salme 104
1 Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,
Rumbidza Jehovha, mweya wangu. Haiwa Jehovha Mwari wangu, muri mukuru kwazvo; makashongedzwa nokubwinya noumambo.
2 hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;
Iye anozviputira muchiedza seanozviputira nenguo; anotatamura matenga kunge tende
3 du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;
uye anogadzika matanda edzimba dzake dzapamusoro pamusoro pemvura yadzo zhinji. Anoita makore ngoro dzake, uye anokwira pamapapiro emhepo.
4 Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!
Anoita mhepo nhume dzake, namazhenje omoto varanda vake.
5 Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;
Akamisa nyika pamusoro penheyo dzayo; haingatongozungunuswi.
6 Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.
Makaifukidza nokwakadzika somunofukidza nenguo; mvura zhinji yakamira pamusoro pamakomo.
7 For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,
Asi pakutsiura kwenyu mvura zhinji yakatiza, pakunzwa kutinhira wenyu yakatiza;
8 for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;
yakayerera napamusoro pamakomo, ikadzika nomumipata, ichienda kunzvimbo yamakairayira.
9 du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.
Makatara muganhu waisingadariki; haichazombofukidzizve nyika.
10 Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;
Anoita kuti matsime adire mvura mumipata; inoyerera napakati pamakomo.
11 de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;
Anonwisa mhuka dzose dzesango mvura; mbizi dzinopedza nyota yadzo.
12 over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.
Shiri dzedenga dzinovaka matendere adzo pedyo nemvura; dzinorira dziri pakati pamatavi.
13 Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;
Anodiridza makomo ari padzimba dzake dzapamusoro; nyika inogutswa nezvibereko zvebasa rake.
14 du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden
Anomeresa uswa hwemombe, nembeu kuti vanhu vasakure, achibudisa zvokudya kubva pasi:
15 og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.
iyo waini inofadza mwoyo womunhu, namafuta anopenyesa chiso chake, nechingwa chinosimbisa mwoyo wake.
16 HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,
Miti yaJehovha inodiridzwa zvakanaka, iyo misidhari yeRebhanoni yaakasima.
17 hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.
Shiri dzinoruka matendere adzo ipapo; dambiramurove rakaita imba yaro mumiti yomupaini.
18 Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.
Makomo marefu ndeengururu; mapako ndiwo utiziro hwembira.
19 Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;
Mwedzi unotara nguva, uye zuva rinoziva nguva yokuvira kwaro.
20 du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;
Munouyisa rima, usiku hugovapo, uye zvikara zvose zvesango zvinobuda kundovhima.
21 de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.
Shumba dzinoomba dzichitsvaka nyama, uye dzinotsvaka zvokudya zvadzo kubva kuna Mwari.
22 De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;
Kana zuva robuda, idzo dzinoenda kure; dzinodzokera dzondovata mumapako adzo.
23 Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.
Ipapo munhu anobuda oenda kubasa rake, kumushando wake kusvikira madekwana.
24 Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!
Haiwa Jehovha, mabasa enyu manganiko! Makaaita ose nenjere; nyika izere nezvisikwa zvenyu.
25 Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;
Hero gungwa, rakakura uye rakapamhama, rine zvisikwa zvisingagoni kuverengwa, zvipenyu zvikuru nezviduku.
26 Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.
Hezvo zvikepe zvinofamba-famba, nengwena, yamakaumba kuti itambemo.
27 De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;
Zvose izvi zvinotarira kwamuri kuti muzvipe zvokudya zvazvo nenguva yakafanira.
28 du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.
Pamunozvipa, zvinozviunganidza; pamunozarura ruoko rwenyu, izvo zvinogutswa nezvinhu zvakanaka.
29 Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;
Pamunovanza chiso chenyu, izvo zvinovhundutswa; pamunozvitorera mweya, izvo zvinofa uye zvinodzokera kuguruva.
30 du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.
Pamunotuma Mweya wenyu, izvo zvinosikwa, uye munovandudza chiso chenyika.
31 HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!
Kubwinya kwaJehovha ngakugare nokusingaperi; Jehovha ngaafare nebasa rake,
32 Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger
iye anotarira nyika, yobva yabvunda, iye anobata makomo obva apwititika utsi.
33 Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.
Ndichaimbira Jehovha upenyu hwangu hwose; ndichaimbira Mwari wangu nziyo dzokurumbidza ndichiri mupenyu.
34 Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.
Kurangarira kwangu ngakumufadze, pandinofara muna Jehovha.
35 Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!
Asi vatadzi ngavaparadzwe panyika, uye vakaipa ngavarege kuzovapozve. Rumbidza Jehovha, mweya wangu. Rumbidzai Jehovha.
