Salme 102

1 (Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,

Rabbiyow, baryootankayga maqal, Qayladayduna ha ku soo gaadho.

2 skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!

Wejigaaga ha iga qarin maalinta aan dhibaataysnahay, Dhegta ii dhig, Oo maalinta aan ku baryo, dhaqso iigu soo jawaab.

3 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

Waayo, maalmahaygu waxay u dhammaadaan sida qiiq oo kale, Oo lafahayguna waxay u gubtaan sida qori ololaya oo kale.

4 mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

Wadnahayga wax baa lagu dhuftay, sida caws oo kalena wuu engegay, Waayo, waan iska illoobaa inaan kibistayda cuno.

5 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

Codkii taahiddayda daraaddiis Ayaa lafahaygu jidhkayga ku dhegaan.

6 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;

Anigu waxaan la mid ahay haad cantalyaa ah oo cidlada joogta, Oo waxaan la mid noqday haad guumays ah oo lamadegaanka dhex joogta.

7 om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;

Waan soo jeedaa, oo waxaan noqday Sidii shimbir yar oo keligeed guri dhaladiis saaran.

8 mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.

Maalinta oo dhan cadaawayaashaydu way i caayaan, Oo kuwa ii cadhaysanuna magacaygay ku caytamaan.

9 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer

Waayo, dambas baan u cunay sidii kibis oo kale, Oo cabniinkaygiina waxaan ku darsaday ilmadaydii.

10 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

Sababtuna waa dhirifkaagii iyo cadhadaadii aawadood, Waayo, kor baad ii qaadday, dabadeedna waad i xoortay.

11 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

Cimrigaygu waa sida hoos sii libdhaya, Oo waxaan u engegay sida caws oo kale.

12 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

Laakiinse Rabbiyow, adigu weligaaba waad sii jiri doontaa, Oo waa lagu sii xusuusan doonaa ka ab ka ab.

13 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;

Waad sara joogsan doontaa, oo Siyoon baad u naxariisan doontaa, Waayo, waa wakhtiga iyada loo jixinjixo, haah, oo wakhtigii la ballamay waa yimid.

14 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

Waayo, addoommadaadu waxay u bogaan dhagaxyadeeda, Oo waxay u jixinjixaan ciiddeeda.

15 Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

Haddaba quruumuhu waxay ka cabsan doonaan magaca Rabbiga, Boqorrada dunida oo dhammuna ammaantaada,

16 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

Waayo, Rabbigu wuxuu dhisay Siyoon, Oo wuxuu ka dhex muuqday ammaantiisii,

17 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

Wuxuu u fiirsaday kuwa dan daraysan tukashadoodii, Oo baryadoodiina ma uu quudhsan.

18 For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

Tan waxaa loo qori doonaa farcanka soo socda, Oo dad la abuuri doono ayaa Rabbiga ammaani doona.

19 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

Waayo, isagu wuxuu wax ka soo fiiriyey meeshiisa sare oo quduuska ah, Rabbigu dhulkuu ka soo eegay samada,

20 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

Inuu maqlo taaha maxbuuska, Iyo inuu sii daayo kuwa dilka lagu xukumay,

21 at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,

Si dadku magaca Rabbiga uga sheego Siyoon dhexdeeda, Ammaantiisana Yeruusaalem dhexdeeda,

22 når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

Markii dadyowgu isu soo wada ururaan, Iyo xataa boqortooyooyinkuba, inay Rabbiga u adeegaan aawadeed.

23 Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.

Isagu xooggayguu ku dhex dhimay jidka, Oo cimrigaygiina wuu gaabiyey.

24 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.

Anigu waxaan idhi, Ilaahayow, ha i sii qaadin cimrigayga oo badh ah, Sannadahaagu waxay sii waaraan tan iyo ka ab ka ab.

25 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

Waa hore ayaad aasaaska dhulka dhigtay, Samooyinkuna waa shuqulkii gacmahaaga.

26 de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;

Iyagu way baabbi'i doonaan, adiguse waad sii waari doontaa, Haah, oo kulligood waxay u duugoobi doonaan sida dhar oo kale, Oo waxaad iyaga u beddeli doontaa sida maro oo kale, wayna beddelmi doonaan,

27 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!

Laakiinse adigu isku si uun baad tahay had iyo goorba, Oo sannadahaaguna ma idlaan doonaan.

28 Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.

Carruurta addoommadaadu way sii jiri doonaan, Oo farcankooduna hortaaday ku xoogaysan doonaan.