Salme 102

1 (Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,

Aw Bawipa, kak cykcahnaak awi ve ngai law lah; bawm aham kang kqang awi ve na ven pha seh.

2 skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!

Ka khuikha awh ve na haai koeh thuh. Kai benna nang haa keng law nawhtaw; ka nik khy awh ang tawnna nim hlat lah.

3 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

Ka hqing khui khawnghikhqi ve maikhu amyihna ding bang nawh; ka quhkhqi ve maialh amyihna alh hy.

4 mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

Kak kawlung ve koh aai nawh qam amyihna reu hy; buh ai aham awm hilh qu hawh nyng.

5 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

Kang ko awh ka quh ingkaw ka vyn hqawng ni ak awm hqoeng hawh.

6 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;

Qamkoh awhkaw bukbu amyihna ngawi hqoeng nyng saw, ak plawci anglakawhkaw bukbu amyihna awm hqoeng nyng.

7 om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;

Ihmyh lonai na awm nyng saw; iptih khanna amah doeng ak ngawi hqoeng pha amyihna awm nyng.

8 mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.

Khawnghi zung ka qaalkhqi ing nik kqawnset unawh, kai anik huhqytkhqi ing kang ming ve kqawn setnaak na hawna uhy.

9 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer

Maivytkhqi ce buh na ai nyng saw ka awk hly kawi awm mikphli tuikhqi ing kqit uhy,

10 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

nak kaw a so aih awh, ni lo hqoet nawh nik khawng hyk ti.

11 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

Ka hqingnaak khawnghikhqi ve khawmy benna kaw khawngkawn amyihna awm nawh; qam amyihna reu hy.

12 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

Cehlai, Bawipa, nang taw kumqui dy boei ngawihdoelh awh ngawi hyk ti; nang ming awm cadil naa dyna cak hy.

13 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;

Nang tho kawm tiksaw Zion ce qeen kawp ti, anih a venawh zeelnaak tym qoe hawh ni; a tym a taak ce pha law hawh hy.

14 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

Na ceityihkhqi ing anih a lung ce lungna unawh; a dekvai ing cekkhqi ce am thin tlawh sak hy.

15 Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

Phynlumkhqi ing Bawipang ming kqih kawm usaw, khawmdek awhkaw sangpahrangkhqi boeih ing na boeimangnaak ce kqihchah kawm uh.

16 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

Ikawtih Bawipa ing Zion ce sa tlaih kawmsaw a boeimangnaak ing dang tlaih kaw.

17 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

Khawdeng ak voethlauhkhqi ak cykcahnaak ce hlat pe kaw; cekkhqi a qeen thoehnaak ce am huhsit pek khqi tikaw.

18 For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

Ve ve ak law hly kawi cadil naakhqi ham qee na awm seh; saina ak awm hlankhqi ing Bawipa ce kyihcah na seh.

19 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

Bawipa ing a hun ciim sang soeih awhkawng nuk toek hy, khan nakawng khawmdek ve nuk toek hy,

20 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

thawng ak tlakhqi a ko kqangnaak awi ce ngai peek aham ingkaw thih aham ami palh sak thlangkhqi ce loet sak aham.”

21 at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,

Bawipang ming ce Zion awh kqawn na awm kawmsaw am kyihnaak ce Jerusalem awh awm kaw,

22 når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

thlangkhqi ingkaw qamkhqi ing Bawipa bawk aham cawn kawm uh.

23 Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.

Khaw ka sak pyngthym mai awh kak tha ni boek pe nawh; ka hqinglung ni tawi pe sak hy.

24 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.

Cedawngawh kai ing, Aw ka Khawsa, ka hqing huili awh koeh ni lo valh; nang a kumkhqi taw cadil naa dyna ak awm ni.

25 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

Ak cykca awh nang ing khawmdek pengnelhnaak sai tiksaw, khankhqi ce na kut ing sai na awm hy.

26 de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;

Ceekhqi taw qeng hlai voei uh, nang taw awm poe kawp ti; cekkhqi taw hi amyihna se kawm uh. Bainaak amyihna thaw kawm tiksaw lawha boeih kaw.

27 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!

Cehlai nang taw amah toeng na awm poe kawp ti, nang a kumkhqi ingtaw a dytnaak awm am ti kaw.

28 Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.

A tyihzawihkhqi a cakhqi ce na haiawh awm kawm usaw; a cadilkhqi awm na haiawh cak poe hawh kawm uh.”