Salme 10

1 Hvorfor står du så fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i Trængselstider?

Ut quid, Domine, recessisti longe; despicis in opportunitatibus, in tribulatione?

2 Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han spinder;

Dum superbit impius, incenditur pauper: comprehenduntur in consiliis quibus cogitant.

3 thi den gudløse praler af sin Sjæls Attrå, den gridske forbander, ringeagter HERREN.

Quoniam laudatur peccator in desideriis animæ suæ, et iniquus benedicitur.

4 Den gudløse siger i Hovmod: "Han hjemsøger ej, der er ingen Gud"; det er alle hans Tanker.

Exacerbavit Dominum peccator: secundum multitudinem iræ suæ, non quæret.

5 Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham går dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender.

Non est Deus in conspectu ejus; inquinatæ sunt viæ illius in omni tempore. Auferuntur judicia tua a facie ejus; omnium inimicorum suorum dominabitur.

6 Han siger i Hjertet: "Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt."

Dixit enim in corde suo: Non movebor a generatione in generationem, sine malo.

7 Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er under hans Tunge;

Cujus maledictione os plenum est, et amaritudine, et dolo; sub lingua ejus labor et dolor.

8 han lægger sig på Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne;

Sedet in insidiis cum divitibus in occultis, ut interficiat innocentem.

9 han lurer i Skjul som Løve i Krat, på at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn;

Oculi ejus in pauperem respiciunt; insidiatur in abscondito, quasi leo in spelunca sua. Insidiatur ut rapiat pauperem; rapere pauperem dum attrahit eum.

10 han dukker sig, sidder på Spring, og Staklerne falder i hans Kløer.

In laqueo suo humiliabit eum; inclinabit se, et cadet cum dominatus fuerit pauperum.

11 Han siger i Hjertet: "Gud glemmer, han skjuler sit Åsyn; han ser det aldrig."

Dixit enim in corde suo: Oblitus est Deus; avertit faciem suam, ne videat in finem.

12 Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Hånd, de arme glemme du ikke!

Exsurge, Domine Deus, exaltetur manus tua; ne obliviscaris pauperum.

13 Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?

Propter quid irritavit impius Deum? dixit enim in corde suo: Non requiret.

14 Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager det i din Hånd; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.

Vides, quoniam tu laborem et dolorem consideras, ut tradas eos in manus tuas. Tibi derelictus est pauper; orphano tu eris adjutor.

15 Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, så den ej findes!

Contere brachium peccatoris et maligni; quæretur peccatum illius, et non invenietur.

16 HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;

Dominus regnabit in æternum, et in sæculum sæculi; peribitis, gentes, de terra illius.

17 du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til

Desiderium pauperum exaudivit Dominus; præparationem cordis eorum audivit auris tua:

18 for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold.

judicare pupillo et humili, ut non apponat ultra magnificare se homo super terram.