< Ordsprogene 9 >

1 Visdommen bygged sig Hus, rejste sig støtter syv,
Wisdom hath builded her house; She hath hewn out her seven pillars:
2 slagted sit Kvæg og blanded sin Vin, hun har også dækket sit Bord;
She hath killed her beasts; she hath mingled her wine; She hath also furnished her table:
3 hun har sendt sine Terner ud, byder ind på Byens højeste Steder:
She hath sent forth her maidens; She crieth upon the highest places of the city:
4 Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
Whoso is simple, let him turn in hither: As for him that is void of understanding, she saith to him,
5 Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet!
Come, eat ye of my bread, And drink of the wine which I have mingled.
6 Lad Tankeløshed fare, så skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej!
Leave off, ye simple ones, and live; And walk in the way of understanding.
7 Tugter man en Spotter, henter man sig Hån; revser man en gudløs, høster man Skam;
He that correcteth a scoffer getteth to himself reviling; And he that reproveth a wicked man [getteth] himself a blot.
8 revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, så elsker han dig;
Reprove not a scoffer, lest he hate thee: Reprove a wise man, and he will love thee.
9 giv til den vise, så bliver han visere, lær den retfærdige, så øges hans Viden.
Give [instruction] to a wise man, and he will be yet wiser: Teach a righteous man, and he will increase in learning.
10 HERRENs Frygt er Visdoms Grundlag, at kende den HELLIGE, det er Forstand.
The fear of Jehovah is the beginning of wisdom; And the knowledge of the Holy One is understanding.
11 Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livsårs Tal skal øges.
For by me thy days shall be multiplied, And the years of thy life shall be increased.
12 Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bærer du ene Følgen!
If thou art wise, thou art wise for thyself; And if thou scoffest, thou alone shalt bear it.
13 Dårskaben, hun slår sig løs og lokker og kender ikke til Skam;
The foolish woman is clamorous; [She is] simple, and knoweth nothing.
14 hun sidder ved sit Huses indgang, troner på Byens Høje
And she sitteth at the door of her house, On a seat in the high places of the city,
15 og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagne Vej:
To call to them that pass by, Who go right on their ways:
16 Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
Whoso is simple, let him turn in hither; And as for him that is void of understanding, she saith to him,
17 Stjålen Drik er sød, lønligt Brød er lækkert!
Stolen waters are sweet, And bread [eaten] in secret is pleasant.
18 Han ved ej, at Skyggerne dvæler der, hendes Gæster er i Dødsrigets Dyb. (Sheol h7585)
But he knoweth not that the dead are there; That her guests are in the depths of Sheol. (Sheol h7585)

< Ordsprogene 9 >