Ordsprogene 8

1 Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?

Lungangnae ni a kaw teh, thaipanueknae ni a lawk a cai sak nahoehmaw.

2 Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;

Monsom vah tahungnae a sak teh, lam teng hoi lamtalawi koe ouk a kangdue.

3 ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:

Khopui kâennae longkha koehoi, kâennae thonaw koevah, kacaipounglah a oung.

4 Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.

Oe, taminaw, nangmouh hah na kaw awh. Ka lawk hah taminaw hane doeh.

5 I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!

Oe kamawngrame, lungangnae hah thaipanuek awh. Nangmouh tamipathunaw thaipanueknae lungthin tawn awh haw.

6 Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;

Thai awh haw, kahawi poung e hah ka dei vaiteh, ka pahni dawk hoi ka tâcawt e teh, kalan e han doeh.

7 ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.

Bangkongtetpawiteh, ka pahni ni lawkkatang a dei han, thoenae teh ka pahni hanelah panuet a tho.

8 Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;

Ka pahni hoi ka dei e lawk pueng teh, lannae doeh. Kâcawngmet e hoi ka longkawi e awm hoeh.

9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt

Kathaipanueknaw hanelah a kamceng teh, panuenae katawnnaw hanelah a lan.

10 Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;

Tangka hlak kaie cangkhainae hah dâw awh. Sui kahawi hlak panuenae heh kârawi awh.

11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den

Bangkongtetpawiteh, lungangnae teh Rubies talung hlak ahawihnawn. Ngai kawi e hno pueng hoi hote hno hah bangnue thai mahoeh.

12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.

Kai, lungangnae teh lungang laihoi ka o. Panuinae hoi poukthainae hai ka tawn.

13 HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.

BAWIPA taki e teh yon hmuhma e doeh. Kâoupnae hoi kaisuenae, yonnae lamthung hoi lawk kalan deihoehnae pahninaw heh ka hmuhma.

14 Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.

Kâpankhainae hoi lungangnae katang hateh, kaie naw doeh. Thaipanueknae lah ka o teh thaonae ka tawn.

15 Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;

Kai pawlawk hoi siangpahrangnaw ni a uk awh teh, ukkungnaw ni kalan lah laidei ouk a tâtueng awh.

16 ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.

Kai pawlawk hoi ukkungnaw hoi tami kalennaw hoi bari kaawmnaw hoi talai van e lawkcengkung pueng ni uknae kâ a tawn awh.

17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.

Kai lungpataw e teh, kai ni ka lungpataw van, atangcalah na katawngnaw ni na hmu awh han.

18 Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.

Tawntanae hoi barinae teh kai koe kaawm e naw doeh. Kangning e tawntanae hoi lannae doeh.

19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.

Kaie a paw teh sui hlak hai ahawihnawn. Bokheiyah, sui kathoung hlak hai ahawihnawn. Hahoi ka hmu e hnopai teh, kahawi e ngun hlak hai ahawihnawn.

20 Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier

Lannae hoi kângingnae lamthung lungui vah ka cei.

21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.

Hottelah, kai lungpataw naw koe hnopai tabu dawk, hno akawi nahanlah hnopai ka coe sak han.

22 Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;

BAWIPA ni a kamtawng lahun nahoi, ayan e thaw a tawk hoehnahlan vah, yo na tawn toe.

23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;

Talai ao hoehnahlan hoi a kamtawng hoehnahlan vah, a yungyoe caksak lah ka o toe.

24 jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;

Kadungpoung e talî ao hoehnahlan hoi, tuinaw pueng a tâco hoehnahlan vah, yo ka tâco toe.

25 førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,

Talai hoi vaiphu ao hoehnahlan, talai hoi ramnaw a sak hoehnahlan,

26 førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.

Montamnaw ao hoehnahlan vah, yo ka tâco toe.

27 Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.

Kalvannaw a rakueng lahun navah, yo ka o toe. Kadungpoung e talî dawk e kâheinae a sak navah,

28 Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,

Kalvan e tâmai a yam sak navah, kadungpoung e talî, ka lawng e palang, tha a poe navah,

29 da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,

Tui ni a kâpoelawk a ek hoeh nahanlah, talîpui hanelah a langri a khuen pouh navah, talai du a ung navah,

30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,

Kai teh kawk e capa patetlah ama koe ka o teh, pout laipalah ama lung kahawi sakkung lah ka o. A hmalah ka konawm.

31 leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.

O nahanelah a sak e talai ni, ka konawm sak, taminaw ni ka ko hoe a nawm sak.

32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!

Hatdawkvah, ka canaw, atu ka lawk thai awh haw. Bangkongtetpawiteh, ka lamthung kadawnnaw teh tami yaw kahawi e lah ao awh.

33 Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!

Cangkhainae heh thai awh nateh, lungang awh haw, banglah noutna laipalah awm hanh awh.

34 Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.

Hnin tangkuem kaie longkha koehoi na ring teh, takhang koehoi na ngaihawi. Ka lawk ka ngâi e teh, tami yaw kahawi e doeh.

35 Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;

Bangkongtetpawiteh, kai na kahmawt e pueng teh hringnae ka hmawt e lah ao. BAWIPA ni ngaikhainae hai ouk a hmu awh.

36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.

Hatei, kai dawk yonnae kasaknaw ni amae hringnae a raphoe teh, na ka maithoe e pueng teh duenae ka lungpataw naw doeh.