Ordsprogene 7
1 Min Søn, vogt dig mine Ord, mine bud må du gemme hos dig;
Mofavre'nimoke, Keni'a nentahinka, kasegeni'a eri kagu'afi antegeno raza segantena kva huo.
2 vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
Kasegeni'ama amage antesanana kagra kasefa hunka nemaninka, rempima hugamisua zana kavurgama kegava nehanankna hunka kegava huo.
3 bind dem om dine Fingre, skriv dem på dit Hjertes Tavle,
Kazeri kagesa hanigu rini kazampi antaniankna hunka kantu kagu'afi tumoka'are krento.
4 sig til Visdommen: "Du er min Søster!" og kald Forstanden Veninde,
Knare antahintahigura nensaro'e nehunka, antahi amahu antahintahigura nenafu'e hunka huo.
5 at den må vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
Ve'ama mani'nesia a'mo'ma kazeri savri'ma hu'zama nehinkeno'a, ana kemo'a kaza nehina rugazigati a'mo'ma kazeri savri hunaku'ma masavenkema nehanigeno'a, anankemo'a kagu'vazigahie.
6 Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
Mago zupa mani'ne'na noniamofona zaho eri kampinti negogeno,
7 og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
mago'a nehazave enevazafina kogeno amuno zamifina, mago nehaza ne'kanora, knare antahi'zama'a omane'nea ne' ke'noe.
8 han gik på Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem på Vej til hendes Hus
Agra monko'amofo nontava'onte vu'nea nonkaranka nevuno, ana a'mofo nonte vu'nea kampi ufreno vu'ne.
9 i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
Hanima huku'ma nehigeno hanimo'ma rentrako huzahifi anara hu'ne.
10 Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
Ana a'mo'ma kukenama hu'neana monko a'nemo'za nehazankna kukena hu'neno, ana ne'ma masavenkema asamino azeri savri'ma hanigura e'ne.
11 løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
Ana a'mo'a kehagra hagra nehuno, nontera manirava oheno kankekanke nehige'za, rama vahe'mo'za ke'za antahi'za hu'naza are.
12 snart på Gader, snart på Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun; -
Ana a'mo'a hakarea zupa kampine, maketi kumapine, maka kaziga mani'neno vene'nema evazageno'a rezamaheno zamavazuma hanigu negea akino,
13 hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
ana nehaza nera azeri anukiazamo antako hunenteno, avufga azeri oti'are avunutira negeno anage hu'ne,
14 "Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
Nagra menina narimpa fruma eri kresramana vugeno, huvempama hunte'noa kemo'a raga re'ne.
15 gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
Hu'negu kagriku hakare'na kagenaku oregati hago eme kage'na eri forehue.
16 Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred
Isipi vahe'mokizmi pse'ane tavravereti mase tafera hunte'noe.
17 jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
Hago knare manama vuzantamina miama, aloima, sinamoninu mase tafepina rutri hu'na ahemna vunte'noe.
18 kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
Hagi egeta umaseneta, zokagora nereta musena nehanukeno ko'aturanteno.
19 Thi Manden er ikke hjemme, - på Langfærd er han draget;
Nenave'a nontera omani'neanki, hago afete ka vu'ne.
20 Pengepungen tog han med, ved Fuldmåne kommer han hjem!"
Zgomo'a ku'afina avite'negeno vu'neankino kora omegosianki ama ikamofona amu'nontega esia kante vu'ne.
21 Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
Ana a'mo'a masavenkema asamino avresia nanekea, rama'a naneke asami'ne.
22 tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
Ana ne'mo'a ame huno ve bulimakao afu aheku avazu hu'za nevazankna huno ana a'mofona avaririno vu'ne.
23 til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
Kevemo'ma tumo'ruragino ahesnia zankura agesa ana ne'mo'a nontahino, agra namamo hareno krifu anagintepi ufreankna nehuno, ahe frisia zankura nontahie.
24 Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
Hanki mofavre'nimote, tamagesa anteso'e hutma nanekeni'a antahiho,
25 Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild på hendes Stier;
Atrenkeno tamagu'amo'a ana a'mofo kerera amagera ontege, kavareno agri kantera ovino.
26 thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
Na'ankure ana a'mo'a rama'a vene'ne zamazeri haviza nehuno, zamahe fri'ne.
