< Ordsprogene 7 >

1 Min Søn, vogt dig mine Ord, mine bud må du gemme hos dig;
My son, guard my words and conceal my precepts within you.
2 vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
Son, preserve my commandments, and you shall live. And keep my law as the pupil of your eye.
3 bind dem om dine Fingre, skriv dem på dit Hjertes Tavle,
Bind it with your fingers; write it on the tablets of your heart.
4 sig til Visdommen: "Du er min Søster!" og kald Forstanden Veninde,
Say to wisdom, “You are my sister,” and call prudence your friend.
5 at den må vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
So may she guard you from the woman who is an outsider, and from the stranger who sweetens her words.
6 Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
For I gaze from the window of my house, through the lattice,
7 og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
and I see little ones. I consider a frenzied youth,
8 han gik på Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem på Vej til hendes Hus
who crosses the street at the corner and close to the way of that house.
9 i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
He steps into shadows, as day becomes evening, into the darkness and gloom of the night.
10 Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
And behold, a woman meets him, dressed like a harlot, prepared to captivate souls: chattering and rambling,
11 løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
unwilling to bear silence, unable to keep her feet at home,
12 snart på Gader, snart på Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun; -
now outside, now in the streets, now lying in ambush near the corners.
13 hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
And overtaking the youth, she kisses him, and with a provocative face, she flatters him, saying:
14 "Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
“I vowed sacrifices for well-being. Today I have repaid my vows.
15 gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
Because of this, I have gone out to meet you, desiring to see you, and I have found you.
16 Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred
I have woven my bed with cords. I have strewn it with embroidered tapestries from Egypt.
17 jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
I have sprinkled my bed with myrrh, aloe, and cinnamon.
18 kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
Come, let us be inebriated in abundance, and let us delight in the embraces of desire, until the day begins to dawn.
19 Thi Manden er ikke hjemme, - på Langfærd er han draget;
For my husband is not in his house. He has gone away on a very long journey.
20 Pengepungen tog han med, ved Fuldmåne kommer han hjem!"
He took with him a bag of money. He will return to his house on the day of the full moon.”
21 Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
She enmeshed him with many words, and she drew him forward with the flattery of her lips.
22 tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
Immediately, he follows her, like an ox being led to the sacrifice, and like a lamb acting lasciviously, and not knowing that he is being drawn foolishly into chains,
23 til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
until the arrow pierces his liver. It is just as if a bird were to hurry into the snare. And he does not know that his actions endanger his own soul.
24 Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
Therefore, my son, hear me now, and attend to the words of my mouth.
25 Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild på hendes Stier;
Do not let your mind be pulled into her ways. And do not be deceived by her paths.
26 thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
For she has tossed aside many wounded, and some of those who were very strong have been slain by her.
27 Hendes Hus er Dødsrigets Veje, som fører til Dødens Kamre. (Sheol h7585)
Her household is the way to Hell, reaching even to the inner places of death. (Sheol h7585)

< Ordsprogene 7 >