< Ordsprogene 5 >

1 Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
My son, pay attention to my wisdom. Turn your ear to my understanding:
2 at Kløgt må våge øver dig, Læbernes kundskab vare på dig.
that you may maintain discretion, that your lips may preserve knowledge.
3 Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
For the lips of an adulteress drip honey. Her mouth is smoother than oil,
4 men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
But in the end she is as bitter as wormwood, and as sharp as a two-edged sword.
5 hendes Fødder styrer nedad mod Døden, til Dødsriget stunder hendes Fjed; (Sheol h7585)
Her feet go down to death. Her steps lead straight to Sheol. (Sheol h7585)
6 hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
She gives no thought to the way of life. Her ways are crooked, and she doesn't know it.
7 Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
Now therefore, son, listen to me. Do not depart from the words of my mouth.
8 Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
Remove your way far from her. Do not come near the door of her house,
9 at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År.
lest you give your honor to others, and your years to the merciless;
10 at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
lest strangers feast on your wealth, and your labors enrich another man's house.
11 så du gribes af Anger til sidst, når dit Kød og Huld svinder hen,
You will groan at your latter end, when your flesh and your body are consumed,
12 og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hånt om Revselse,
and say, "How I have hated instruction, and my heart despised reproof;
13 så jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
neither have I obeyed the voice of my teachers, nor turned my ear to those who instructed me.
14 Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!"
I have come to the brink of utter ruin, in the midst of the gathered assembly."
15 Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
Drink water out of your own cistern, running water out of your own well.
16 lad ej dine Kilder flyde på Gaden, ej dine Bække på Torvene!
Should your springs overflow in the streets, streams of water in the public squares?
17 Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
Let them be for yourself alone, not for strangers with you.
18 Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
Let your spring be blessed. Rejoice in the wife of your youth.
19 den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
A loving doe and a graceful deer—let her breasts satisfy you at all times. Be captivated always with her love.
20 Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
For why should you, my son, be captivated with an adulteress? Why embrace the bosom of another?
21 Thi for HERRENs Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
For the ways of man are before the eyes of the LORD. He examines all his paths.
22 den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
The evil deeds of the wicked ensnare him. The cords of his sin hold him firmly.
23 han dør af Mangel på Tugt, går til ved sin store Dårskab.
He will die for lack of instruction. In the greatness of his folly, he will go astray.

< Ordsprogene 5 >