Ordsprogene 31

1 Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.

Lengpa Lemuel anun anahilna thucheng ho aphondoh.

2 Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?

“O kachapa, kanaobua kon’a kahin kachapa, ipi mong mong ham, kitepna vanga kahinsa kachapa?

3 Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.

Nathahatna chu numei pedoh hih beh in, chule lengho sumanga pang ho chu lampi na ot louhel ding ahi.

4 Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,

O Lemuel, lengho dinga judon kiti hi angai ahipoi, vaihom’a pang ho dinga khamna theija lop hi angai ahipoi.

5 at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.

Ajeh chu ju adon tenguleh, thu adih’a kitansa le akiseisa chu aheimil diu; chutengleh gim hesoh changte dinga, adihnau chu asuhmil peh diu ahi.

6 Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;

Manthah nan aphah dingpa chu khamna thei donsah hih beh in, amavang alung hesoh val ho bou ju donsah tan.

7 lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.

Hitichun amaho cheng chu donsah inlang, avaichat nau asuhmil nadiu le agenthei nau tincheng asuhmil nadiu ahi.

8 Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;

Ama ding kisei thei lou ho dingin seipeh in, chule achung'uva thu adih in tanpeh in.

9 luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!

Nakam kah inlang thu adih’in tan in, vaichate le angaichate chunga thu adih’a tanna chu umsah jing in.” ati.

10 Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.

Numei jipha tah kimu jou ding koiham? Amanu chu sana pah jem jouse sang in jong ahoi joi.

11 Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.

Ajipan alungthim akison pi lheh in, ajeh chu amanun ajipa hinkhoa ijakai abulhinsah ding ahi.

12 Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.

Amanu chun ajipa chunga thilpha chom atongdoh jin, ahinkho sung in ajipa setna atongdoh ngaipoi.

13 Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.

Samul le tupat abolpeh jin, pontho tah in pat abol jin ahi.

14 Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.

Hitobang numei hi kiveina kong innei tobang ahin, nehle chah jong gamla tah tah a kon’in ahinpo ji'e.

15 Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.

Jingkah khovah masangin athouvin ain-sung mite dingin neh le chah agong jin, chule asoh nungah ho nikhat sunga atohdiu agontoh peh jin ahi.

16 Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.

Amanu achen loumun agaven acho pai jin, amanu khutsoh mong mong in lengpilei abol in ahi.

17 Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.

Amanu hin atai akigah in thanei tah in apang jin, abanthahat ajedoh jing in ahi.

18 Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.

Amanu hin akiveina anatoh athilbol jouse thil phachom ahi, ti asumil ngaipon; jan khovah kahsen athaomei amit khapoi.

19 Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.

Akhut teni le muikung akisip lhop jingin, chule akhut tenin patkong kung atuh jing jinge.

20 Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.

Migentheite hunan akhut alhang jingin, chujongleh alhasamte dingin akhut alhang jing in ahi.

21 Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.

Hitobang numei hin ain chen buhbang hunglhah ding jong aging pon, ainsung mite abonchan ponsan vamleh in atom in hijeh chun alung monge.

22 Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.

Hiche numei hin ama le ama din jong ponsil akikhon in, aponsil jong tupat ponnem le ponsandup jeng ahi.

23 Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.

Khopi kelkot phung jousea ajipa akilang doh jingin, gamsung upa ho lah a atouteng jongle min ahesoh keije.

24 Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.

Hitobang numei hin tupat ponnem akhongin akhonjou tengle akijoh jin, kivei miho henga jong konggah khao ajoh jin ahi.

25 Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.

Thahat le gunchuna hi hiche numeinu dinga hi aponsil tobang ahin, khonunga phat hung lhung ding jong lungkhamna beijin agaldot theijin ahi.

26 Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.

Chingthei tah in thu aseijin, khoto tah a mihilna jong aneijin ahi.

27 Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.

Insunga um thil jouse avetup sohkei jin, thaset jeh’a don louva akoi khatcha aumpoi.

28 Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:

Hitobang numei hi achate ahung kipat doh jiuvin, numei nunnom nu tin asejun ahi; chule ajipa jeng in jong amanu hi apahcha lheh ji'e.

29 "Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"

“Vannoi leisetna numei kitahleh numei lolhing tamtah aumme, hinlah nangin amaho nakhel sohkeije” ati.

30 Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.

Kijep hoisel nahi lhep lhahna bep ahin, melhoi jong hi chomcha ding bou ahi; hinlah Pakai ging jing numei hi pachat dinga lomtah ahi.

31 Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.

Hitobang numei chu atohdoh jouse jal’in kipaman peuvin, chule khopi kot phung tinchenga anatohdoh jousen; lhang phong in vahchoi cheh tahen.