Ordsprogene 30

1 Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;

Ord av Agur, son åt Jake, profetordet. Mannen segjer so til Itiel, til Itiel og Ukal:

2 thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;

For fåvis er eg til å heita mann, og ikkje hev eg manne-vit.

3 Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.

Visdom hev eg ikkje lært, til kunnskap um den Heilage.

4 Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.

Kven hev stige upp til himmelen og stige ned? Kven hev samla vinden inn i nevarne? Kven hev bunde vatnet i eit klædeplagg? Kven hev alle enderne av jordi sett? Kva heiter han, kva heiter son hans - um du veit det?

5 Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham.

Alt Guds ord er skirt, han er ein skjold for deim som flyr til honom.

6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.

Legg ikkje noko til hans ord, elles lyt han refsa deg, og du stend der ein ljugar.

7 Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:

Tvo ting hev eg bede deg um, neitta meg deim ikkje, fyrr eg døyr:

8 Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød,

Lat fals og lygn vera langt frå meg! Gjev meg ikkje armod og ikkje rikdom! Lat meg få eta mitt tiletla brød!

9 at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.

Elles kunde eg neitta deg når eg var mett, og segja: «Kven er Herren?» Eller um eg vart fatig, kunde eg stela, ja, forgripa meg på min Guds namn.

10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.

Baktala ei ein tenar for hans herre, elles vil han banna deg, og du få bøta.

11 Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,

Ei ætt som bannar far sin og ikkje signar mor si,

12 en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,

ei ætt som tykkjer ho er rein, endå ho ei hev tvætta av sitt eige skarn,

13 en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.

ei ætt - kor stolte augo hev ho ikkje, og kor ho lyfter augneloki!

14 en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.

ei ætt som heve sverd til tenner og jakslar reint som knivar, so ho et armingar or landet og fatige or folkesamfund.

15 Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:

Blodiglen hev tvo døtter: Gjev! Gjev! Tri finst det som aldri vert mette, fire som ei segjer: «Nok!»

16 Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok. (Sheol h7585)

Helheim og barnlaust moderfang, jordi som aldri vert mett av vatn, og elden som ei segjer: «Nok!» (Sheol h7585)

17 Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde.

Eit auga som spottar far og vanvyrder lydnad mot mor, det skal bekkje-ramnarne hakka ut og ørnungar eta upp.

18 Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:

Tri ting er meg for underlege, og fire finst som eg ikkje skynar:

19 Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.

Ørns veg på himmelen, orms veg på berget, skips veg på havet og manns veg til møy.

20 Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!"

Soleis ber utru kona seg åt: Ho et og turkar seg um munnen og segjer: «Eg hev ikkje gjort noko vondt.»

21 Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:

Under tri skjelv jordi, under fire kann ho’kje herda:

22 En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt,

under trælen når han vert konge, og dåren når han fær eta seg mett,

23 en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue.

under attergløyma når ho vert gift, og trælkvinna når ho erver si frua.

24 Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd:

Fire finst det som er små på jordi, og endå hev dei fenge visdom stor:

25 Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;

Mauren er’kje noko sterkt folk, og endå lagar han sin mat um sumaren.

26 Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;

Fjellgrevlingarne er’kje noko veldugt folk, og endå byggjer dei seg hus i berget.

27 Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;

Grashopparne hev ingen konge, og endå fær dei alle ut i fylking.

28 Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.

Fjorføtla kann du ta med henderne, og endå bur ho inni kongeslott.

29 Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:

Tri finst det som stig med staute stig, og fire hev ei fager gonga:

30 Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;

Løva ei kjempa millom dyri, og som ikkje snur seg for nokon,

31 en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.

hesten mjå um midja, eller bukken, og ein konge med leidingheren.

32 Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund!

Gjer du deg stor, anten narr eller klårtenkt, so legg handi på munnen!

33 Thi Tryk på Mælk giver Ost, Tryk på Næsen Blod og Tryk på Vrede Trætte.

For trykk på mjølk gjev smør, og trykk på nase gjev blod, og trykk på vreide gjev strid.