< Ordsprogene 28 >

1 Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.
Fogem os impios, sem que ninguem os persiga; mas qualquer justo está confiado como o filho do leão.
2 Ved Voldsmands Brøde opstår Strid, den kvæles af Mand med Forstand.
Pela transgressão da terra são muitos os seus principes, mas por homens prudentes e entendidos a sua continuação será prolongada.
3 En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød.
O homem pobre que opprime aos pobres é como chuva impetuosa, com que ha falta de pão.
4 Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er på Krigsfod med dem.
Os que deixam a lei louvam o impio; porém os que guardam a lei pelejam contra elles.
5 Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN.
Os homens maus não entendem o juizo, mas os que buscam ao Senhor entendem tudo.
6 Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som går Krogveje, er han end rig.
Melhor é o pobre que anda na sua sinceridade do que o perverso de caminhos, ainda que seja rico.
7 Forstandig Søn tager Vare på Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.
O que guarda a lei é filho entendido, mas o companheiro dos comilões envergonha a seu pae.
8 Hvo Velstand øger ved Åger og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.
O que augmenta a sua fazenda com usura e onzena, o ajunta para o que se compadece do pobre.
9 Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.
O que desvia os seus ouvidos d'ouvir a lei até a sua oração será abominavel.
10 Leder man retsindige vild på onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.
O que faz com que os rectos errem n'um mau caminho elle mesmo cairá na sua cova: mas os bons herdarão o bem.
11 Rigmand tykkes sig viis, forstandig Småmand gennemskuer ham.
O homem rico é sabio aos seus proprios olhos, mas o pobre que é entendido o esquadrinha.
12 Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.
Quando os justos exultam, grande é a gloria; mas quando os impios sobem, os homens se andam escondendo.
13 At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Nåde.
O que encobre as suas transgressões nunca prosperará, mas o que as confessa e deixa alcançará misericordia.
14 Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.
Bemaventurado o homem que continuamente teme: mas o que endurece o seu coração virá a cair no mal.
15 En brølende Løve, en grådig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.
Como leão bramante, e urso faminto, assim é o impio que domina sobre um povo pobre.
16 Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv får den, der hader Rov.
O principe falto d'intelligencia tambem multiplica as oppressões, mas o que aborrece a avareza prolongará os seus dias.
17 Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er på Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.
O homem carregado do sangue de qualquer pessoa fugirá até á cova: ninguem o retenha.
18 Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som går Krogveje, falder i Graven.
O que anda sinceramente salvar-se-ha, mas o perverso em seus caminhos cairá logo.
19 Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed.
O que lavrar a sua terra virá a fartar-se de pão, mas o que segue a ociosos se fartará de pobreza.
20 Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgår ej Straf.
O homem fiel abundará em bençãos, mas o que se apressa a enriquecer não será innocente.
21 At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.
Ter respeito á apparencia de pessoas não é bom, porque até por um bocado de pão prevaricará o homem
22 Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.
O que se apressa a enriquecer é homem de mau olho, porém não sabe que ha de vir sobre elle a pobreza.
23 Den, der revser, får Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.
O que reprehende ao homem depois achará mais favor do que aquelle que lisongeia com a lingua.
24 Stjæle fra Forældre og nægte, at det, er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.
O que rouba a seu pae, ou a sua mãe, e diz: Não ha transgressão; companheiro é do homem dissipador.
25 Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler på HERREN, kvæges.
O altivo d'animo levanta contendas, mas o que confia no Senhor engordará.
26 Den, der stoler på sit Vid, er en Tåbe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.
O que confia no seu coração é insensato, mas o que anda em sabedoria elle escapará.
27 Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.
O que dá ao pobre não terá necessidade, mas o que esconde os seus olhos terá muitas maldições.
28 Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; når de omkommer, bliver de retfærdige mange.
Quando os impios se elevam, os homens se andam escondendo, mas quando perecem, os justos se multiplicam.

< Ordsprogene 28 >