< Ordsprogene 27 >

1 Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.
Boast not thyself of to morrow; for thou knowest not what a day may bring forth.
2 Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.
Let another man praise thee, and not thine own mouth; a stranger, and not thine own lips.
3 Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Dårers Galde.
A stone [is] heavy, and the sand weighty; but a fool’s wrath [is] heavier than them both.
4 Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan stå for den?
Wrath [is] cruel, and anger [is] outrageous; but who [is] able to stand before envy?
5 Hellere åbenlys Revselse end Kærlighed, der skjules.
Open rebuke [is] better than secret love.
6 Vennehånds Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange.
Faithful [are] the wounds of a friend; but the kisses of an enemy [are] deceitful.
7 Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne.
The full soul loatheth an honeycomb; but to the hungry soul every bitter thing is sweet.
8 Som Fugl, der må fly fra sin Rede, er Mand, der må fly fra sit Hjem:
As a bird that wandereth from her nest, so [is] a man that wandereth from his place.
9 Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.
Ointment and perfume rejoice the heart: so [doth] the sweetness of a man’s friend by hearty counsel.
10 Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gå ej til din Broders Hus på din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Hånden end Broder i det fjerne.
Thine own friend, and thy father’s friend, forsake not; neither go into thy brother’s house in the day of thy calamity: [for] better [is] a neighbour [that is] near than a brother far off.
11 Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.
My son, be wise, and make my heart glad, that I may answer him that reproacheth me.
12 Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder,
A prudent [man] foreseeth the evil, [and] hideth himself; [but] the simple pass on, [and] are punished.
13 Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
Take his garment that is surety for a stranger, and take a pledge of him for a strange woman.
14 Den, som årle højlydt velsigner sin Næste, han får det regnet for Banden.
He that blesseth his friend with a loud voice, rising early in the morning, it shall be counted a curse to him.
15 Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden;
A continual dropping in a very rainy day and a contentious woman are alike.
16 den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie.
Whosoever hideth her hideth the wind, and the ointment of his right hand, [which] bewrayeth [itself].
17 Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet.
Iron sharpeneth iron; so a man sharpeneth the countenance of his friend.
18 Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres.
Whoso keepeth the fig tree shall eat the fruit thereof: so he that waiteth on his master shall be honoured.
19 Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slår Menneskehjerte Menneske i Møde.
As in water face [answereth] to face, so the heart of man to man.
20 Dødsrige og Afgrund kan ikke mættes, ej heller kan Menneskens Øjne mættes. (Sheol h7585)
Hell and destruction are never full; so the eyes of man are never satisfied. (Sheol h7585)
21 Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand.
[As] the fining pot for silver, and the furnace for gold; so [is] a man to his praise.
22 Om du knuste en Dåre i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Dårskab veg dog ej fra ham.
Though thou shouldest bray a fool in a mortar among wheat with a pestle, [yet] will not his foolishness depart from him.
23 Mærk dig, hvorledes dit Småkvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde;
Be thou diligent to know the state of thy flocks, [and] look well to thy herds.
24 thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;
For riches [are] not for ever: and doth the crown [endure] to every generation?
25 er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter,
The hay appeareth, and the tender grass sheweth itself, and herbs of the mountains are gathered.
26 da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,
The lambs [are] for thy clothing, and the goats [are] the price of the field.
27 Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger.
And [thou shalt have] goats’ milk enough for thy food, for the food of thy household, and [for] the maintenance for thy maidens.

< Ordsprogene 27 >