< Ordsprogene 27 >

1 Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.
Boast not of to-morrow; for thou knowest not what the next day shall bring forth.
2 Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.
Let thy neighbour, and not thine own mouth, praise thee; a stranger, and not thine own lips.
3 Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Dårers Galde.
A stone is heavy, and sand cumbersome; but a fool's wrath is heavier than both.
4 Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan stå for den?
Wrath is merciless, and anger sharp: but envy can bear nothing.
5 Hellere åbenlys Revselse end Kærlighed, der skjules.
Open reproofs are better than secret love.
6 Vennehånds Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange.
The wounds of a friend are more to be trusted than the spontaneous kisses of an enemy.
7 Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne.
A full soul scorns honeycombs; but to a hungry soul even bitter things appear sweet.
8 Som Fugl, der må fly fra sin Rede, er Mand, der må fly fra sit Hjem:
As when a bird flies down from its own nest, so a man is brought into bondage whenever he estranges himself from his own place.
9 Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.
The heart delights in ointments and wines and perfumes: but the soul is broken by calamities.
10 Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gå ej til din Broders Hus på din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Hånden end Broder i det fjerne.
Thine own friend, and thy father's friend, forsake not; and when thou art in distress go not into thy brother's house: better is a friend [that is] near than a brother living far off.
11 Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.
Son, be wise, that thy heart may rejoice; and remove thou from thyself reproachful words.
12 Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder,
A wise man, when evils are approaching, hides himself; but fools pass on, and will be punished.
13 Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
Take away the man's garment, (for a scorner has passed by) whoever lays waste another's goods.
14 Den, som årle højlydt velsigner sin Næste, han får det regnet for Banden.
Whosoever shall bless a friend in the morning with a loud voice, shall seem to differ nothing from one who curses [him].
15 Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden;
On a stormy day drops [of rain] drive a man out of his house; so also does a railing woman [drive a man] out of his own house.
16 den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie.
The north wind is sharp, but it is called by name propitious.
17 Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet.
Iron sharpens iron; and a man sharpens his friend's countenance.
18 Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres.
He that plants a fig-tree shall eat the fruits of it: so he that waits on his own master shall be honoured.
19 Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slår Menneskehjerte Menneske i Møde.
As faces are not like [other] faces, so neither are the thoughts of men.
20 Dødsrige og Afgrund kan ikke mættes, ej heller kan Menneskens Øjne mættes. (Sheol h7585)
Hell and destruction are not filled; so also are the eyes of men insatiable. [He that fixes his eye is an abomination to the Lord; and the uninstructed do not restrain their tongue.] (Sheol h7585)
21 Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand.
Fire is the trial for silver and gold; and a man is tried by the mouth of them that praise him. The heart of the transgressor seeks after mischiefs; but an upright heart seeks knowledge.
22 Om du knuste en Dåre i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Dårskab veg dog ej fra ham.
Though thou scourge a fool, disgracing him in the midst of the council, thou wilt [still] in no wise remove his folly from him.
23 Mærk dig, hvorledes dit Småkvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde;
Do thou thoroughly know the number of thy flock, and pay attention to thine herds.
24 thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;
For a man [has] not strength and power for ever; neither does he transmit it from generation to generation.
25 er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter,
Take care of the herbage in the field, and thou shalt cut grass, and gather the mountain hay;
26 da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,
that thou mayest have [wool of] sheep for clothing: pay attention to the land, that thou mayest have lambs.
27 Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger.
[My] son, thou hast from me words very useful for thy life, and for the life of thy servants.

< Ordsprogene 27 >