Ordsprogene 26

1 Som Sne om Somren og Regn Høsten så lidt hører Ære sig til for en Tåbe.

Kawmpoi e tadamtui hoi canganae kho patetlah, tamipathu hoi barinae kamcu hoeh.

2 Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt så rammer ej Banden mod sagesløs Mand.

Kamleng rumram e pusu hoi pingpit patetlah, a khuekhaw awm laipalah thoebo e teh api koehai bawt mahoeh.

3 Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Tåbers Ryg.

Marang hanelah ruibongpai, la hanelah kammoumrui, tamipathu e keng hanelah bongpai teh a kamcu doeh.

4 Svar ej Tåben efter hans Dårskab, at ikke du selv skal blive som han.

Tamipathu teh a pathunae patetlah pato hanh, hoehpawiteh ama patetlah na awm payon vaih.

5 Svar Tåben efter hans Dårskab, at han ikke skal tykkes sig viis.

Tamipathu teh a pathunae patetlah pato, hoehpawiteh a lungkaang lah kâpouk payon vaih.

6 Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Tåbe.

Tamipathu koe lawk ka thui e tami teh amae khok ka tâtueng ni teh rawknae tui ka net e lah ao.

7 Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Tåbers Mund.

Khokkhem e khoktakan a kânging hoeh e patetlah, tamipathu e pahni dawk cingthuilawk teh ao.

8 Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Tåbe.

Tamipathu bari e teh tâyaicung dawk hluemhluem kawm e patetlah doeh ao.

9 Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Tåbers Mund.

Tamipathunaw ni dei e cingthuilawk teh yamuhri kut dawk ka um e pâkhing hoi a kâvan.

10 Som en Skytte, der sårer enhver, som kommer, er den, der lejer en Tåbe og en drukken.

Bangpuengpa kasakkung lentoe Cathut ni tamipathu hoi kâtapoe kung aphu a poe.

11 Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Tåbe, der gentager Dårskab.

Ui ni a palo bout a ca e patetlah tamipathu ni a pathunae hah a kamnue sak.

12 Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham.

Ama pouknae dawk tamilungkaang lah ka kâpouk e na hmu ou. Hote tami koehoi hlak teh tamipathu koehoi ngaihawinae bet aohnawn.

13 Den lade siger: "Et Rovdyr på Vejen, en Løve ude på Torvene!"

Tami pangak ni, lam dawk sendek ao, thongma vah sendek ao telah a ti.

14 Døren drejer sig på sit Hængsel, den lade på sit Leje.

Tho teh takhang dawk a kâhei e patetlah tami pangak teh ikhun dawk a kâhei.

15 Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Hånden til Munden.

Tami pangak ni rawca a kâyap teh a kâtu hane boehai ngai hoeh.

16 Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar.

Ka pangak e ni, kahawicalah khopouk thai e tami sari touh hlak ka lunganghnawn telah a kâpouk.

17 Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid.

Yuengyoe cei lahoi ayânaw e kong dawk ka bawk e tami teh ui hnâ ka kuen e hoi a kâvan.

18 Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,

Na pacai e doeh na a tihoi, a imri ka dum e tami teh,

19 er den, der sviger sin Næste og siger: "Jeg spøger jo kun."

hmaito, pala, duenae hoi ka ka e tamipathu hoi a kâvan.

20 Er der intet Brænde, går Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.

Thing awm hoehpawiteh hmai a roum e patetlah, tamcueklawk deinae awm hoehpawiteh kâyuenae hai a roum.

21 Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.

Hmaisaan ni hmaisaei a kamtawi sak, thing ni hmai a kak sak e patetlah, kâoun ka ngai e ni kâyuenae a kamtawi sak.

22 Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre.

Tamcueklawk teh katuipounge rawca patetlah ao teh, von thung a kâen.

23 Som Sølvovertræk på et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.

Apâhni pâhnan hoi lungthinkathout e tami teh, talai hlaam ngun hoi pâbing e hoi a kâvan.

24 Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig;

Tami hmuhmanae ka tawn e tami ni a pahni hoi a hro teh, a lung thung dumyennae hah a hro.

25 gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.

Pahren lahoi, ati ei nakunghai yuem hanh, bangkongtetpawiteh a lungthung vah panuettho e sari touh ao.

26 Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.

A hmuhmanae hah dumnae lahoi ka hrawk nakunghai, thoenae teh tamimaya ni panuenae koe kamnue sak lah ao han.

27 I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv.

Tangkom kataikung teh a tai e tangkom dawk a bo han, talung kapaletkung koe talung bout a kamlei han.

28 Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.

Laithoe ka dei e ni a rektap e naw hah ouk a hmuhma, oupnae kaphawk ni rawknae a tâcokhai.