Ordsprogene 23
1 Når du sidder til bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
Katta erbab bilen hemdastixan bolsang, Aldingdiki kim ikenlikini obdan oylan.
2 og sæt dig en Kniv på Struben, i Fald du er alt for sulten.
Ishtiying yaman bolsa, Gélinggha pichaq tenglep turghandek özüngni tart.
3 Attrå ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld kost.
Uning nazunémetlirini tama qilma, Ular adem aldaydighan tamaqlardur.
4 Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
Bay bolimen dep özüngni upratma; Özüngning zéhningni bu ishqa qaratma.
5 Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
[Bayliqlargha] köz tikishing bilenla, ular yoq bolidu; Pul-mal derweqe özige qanat yasap, Xuddi bürküttek asman’gha uchup kéter.
6 Spis ej den misundeliges Brød, attrå ikke hans lækre Retter;
Ach közning nénini yéme, Uning ésil nazunémetlirini tama qilma;
7 thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: "Spis og drik!" men hans Hjerte er ikke med dig.
Chünki uning köngli qandaq bolghandek, özimu shundaq. U aghzida: — Qéni, alsila, ichsile! — désimu, Biraq könglide séni oylighini yoq.
8 Den Bid, du har spist, må du udspy, du spilder dine fagre Ord.
Yégen bir yutum taamnimu qusuwétisen, Uninggha qilghan chirayliq sözliringmu bikargha ketken bolidu.
9 Tal ikke for Tåbens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
Exmeqqe yol körsitip salma, Chünki u eqil sözliringni közge ilmas.
10 Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke på faderløses Mark;
Qedimde békitken yerning pasil tashlirini yötkime, Yétimlarning étizlirighimu ayagh basma;
11 thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
Chünki ularning Hemjemet-Qutquzghuchisi intayin küchlüktur; U Özi ular üchün üstüngdin dewa qilar.
12 Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
Nesihetke köngül qoy, Ilim-bilimlerge qulaq sal.
13 Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår han Døden;
Balanggha terbiye bérishtin érinme; Eger tayaq bilen ursang, u ölüp ketmeydu;
Sen uni tayaq bilen ursang, Belkim uni tehtisaradin qutquziwalisen. (Sheol h7585)
15 Min Søn, er dit Hjerte viist, så glæder mit Hjerte sig også,
I oghlum, dana bolsang, Méning qelbim qanche xush bolar idi!
16 og mine Nyrer jubler, når dine Læber taler, hvad ret er!
Aghzingda orunluq sözler bolsa, ich-ichimdin shadlinimen.
17 Dit Hjerte være ikke skinsygt på Syndere, men stadig ivrigt i HERRENs Frygt;
Gunah sadir qilghuchilargha reshk qilma, Herdaim Perwerdigardin eyminishte turghin;
18 en Fremtid har du visselig da, dit Håb bliver ikke til intet.
Shundaq qilghiningda jezmen köridighan yaxshi kününg bolidu, Arzu-ümiding bikargha ketmes.
19 Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gå den lige Vej.
I oghlum, sözümge qulaq sélip dana bol, Qelbingni [Xudaning] yoligha bashlighin.
20 Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der frådser i Kød;
Meyxorlargha arilashma, Nepsi yaman göshxorlar bilen bardi-keldi qilma;
21 thi Dranker og Frådser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
Chünki haraqkesh bilen nepsi yaman axirida yoqsulluqta qalar, Gheplet uyqusigha patqanlargha jende kiyimni kiygüzer.
22 Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
Séni tapqan atangning sözini angla, Anang qérighanda uninggha hörmetsizlik qilma.
23 Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
Heqiqetni sétiwal, Uni hergiz sétiwetme. Danaliq, terbiye we yorutulushnimu al.
24 Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
Heqqaniy balining atisi chong xushalliq tapar; Dana oghulni tapqan atisi uningdin xursen bolar.
25 din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
Ata-anangni söyündürüp, Séni tughqan anangni xush qil.
26 Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
I oghlum, qelbingni manga tapshur; Közliringmu hayatliq yollirimgha tikilsun!
27 Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
Chünki pahishe ayal chongqur oridur, Buzuq yat ayal tar zindandur;
28 ja, som en Stimand ligger hun på Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
Ular qaraqchidek möküwélip, Insaniyet arisidiki wapasizlarni köpeyter.
29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Sår uden Grund, hvem har sløve Øjne?
Kimde azab bar? Kimde derd-elem? Kim jédel ichide qalar? Kim nale-peryad kötürer? Kim sewebsiz yarilinar? Kimning közi qizirip kéter?
30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
Del sharab üstide uzun olturghan, Ebjesh sharabtin tétishqa aldirighan meyxorlar!
31 Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider så glat,
Sharabning ajayib qizilliqigha, uning jamdiki julaliqigha, Kishining gélidin shundaq siliq ötkenlikige meptun bolup qalma!
32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
Axirida u zeherlik yilandek chéqiwalidu, Oq yilandek neshtirini sanjiydu.
33 dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
Köz aldingda ghelite menziriler körünidu, Aghzingdin qalaymiqan sözler chiqidu.
34 du har det, som lå du midt i Havet, som lå du oppe på en Mastetop.
Xuddi déngiz-okyanlarda leylep qalghandek, Yelkenlik kémining moma yaghichi üstide yatqandek bolisen.
35 "De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; når engang jeg vågner igen, så søger jeg atter til Vinen!"
Sen choqum: — Birsi méni urdi, lékin men yarilanmidim! Birsi méni tayaq bilen urdi, biraq aghriqini sezmidim!» — deysen. Biraq sen yene: «Hoshumgha kelsemla, men yenila sharabni izdeymen! — deysen.
