Ordsprogene 23
1 Når du sidder til bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
When thou sittest to eat with a ruler, Thou considerest diligently that which [is] before thee,
2 og sæt dig en Kniv på Struben, i Fald du er alt for sulten.
And thou hast put a knife to thy throat, If thou [art] a man of appetite.
3 Attrå ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld kost.
Have no desire to his dainties, seeing it [is] lying food.
4 Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
Labour not to make wealth, From thine own understanding cease, Dost thou cause thine eyes to fly upon it? Then it is not.
5 Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
For wealth maketh to itself wings, As an eagle it flieth to the heavens.
6 Spis ej den misundeliges Brød, attrå ikke hans lækre Retter;
Eat not the bread of an evil eye, And have no desire to his dainties,
7 thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: "Spis og drik!" men hans Hjerte er ikke med dig.
For as he hath thought in his soul, so [is] he, 'Eat and drink,' saith he to thee, And his heart [is] not with thee.
8 Den Bid, du har spist, må du udspy, du spilder dine fagre Ord.
Thy morsel thou hast eaten thou dost vomit up, And hast marred thy words that [are] sweet.
9 Tal ikke for Tåbens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
In the ears of a fool speak not, For he treadeth on the wisdom of thy words.
10 Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke på faderløses Mark;
Remove not a border of olden times, And into fields of the fatherless enter not,
11 thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
For their Redeemer [is] strong, He doth plead their cause with thee.
12 Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
Bring in to instruction thy heart, And thine ear to sayings of knowledge.
13 Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår han Døden;
Withhold not from a youth chastisement, When thou smitest him with a rod he dieth not.
Thou with a rod smitest him, And his soul from Sheol thou deliverest. (Sheol h7585)
15 Min Søn, er dit Hjerte viist, så glæder mit Hjerte sig også,
My son, if thy heart hath been wise, My heart rejoiceth, even mine,
16 og mine Nyrer jubler, når dine Læber taler, hvad ret er!
And my reins exult when thy lips speak uprightly.
17 Dit Hjerte være ikke skinsygt på Syndere, men stadig ivrigt i HERRENs Frygt;
Let not thy heart be envious at sinners, But — in the fear of Jehovah all the day.
18 en Fremtid har du visselig da, dit Håb bliver ikke til intet.
For, is there a posterity? Then thy hope is not cut off.
19 Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gå den lige Vej.
Hear thou, my son, and be wise, And make happy in the way thy heart,
20 Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der frådser i Kød;
Be not thou among quaffers of wine, Among gluttonous ones of flesh,
21 thi Dranker og Frådser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
For the quaffer and glutton become poor, And drowsiness clotheth with rags.
22 Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
Hearken to thy father, who begat thee, And despise not thy mother when she hath become old.
23 Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
Truth buy, and sell not, Wisdom, and instruction, and understanding,
24 Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
The father of the righteous rejoiceth greatly, The begetter of the wise rejoiceth in him.
25 din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
Rejoice doth thy father and thy mother, Yea, she that bare thee is joyful.
26 Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
Give, my son, thy heart to me, And let thine eyes watch my ways.
27 Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
For a harlot [is] a deep ditch, And a strange woman [is] a strait pit.
28 ja, som en Stimand ligger hun på Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
She also, as catching prey, lieth in wait, And the treacherous among men she increaseth.
29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Sår uden Grund, hvem har sløve Øjne?
Who hath woe? who hath sorrow? Who hath contentions? who hath plaint? Who hath wounds without cause? Who hath redness of eyes?
30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
Those tarrying by the wine, Those going in to search out mixed wine.
31 Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider så glat,
See not wine when it showeth itself red, When it giveth in the cup its colour, It goeth up and down through the upright.
32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
Its latter end — as a serpent it biteth, And as a basilisk it stingeth.
33 dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
Thine eyes see strange women, And thy heart speaketh perverse things.
34 du har det, som lå du midt i Havet, som lå du oppe på en Mastetop.
And thou hast been as one lying down in the heart of the sea, And as one lying down on the top of a mast.
35 "De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; når engang jeg vågner igen, så søger jeg atter til Vinen!"
'They smote me, I have not been sick, They beat me, I have not known. When I awake — I seek it yet again!'
