Ordsprogene 22

1 Hellere godt Navn end megen rigdom, Yndest er bedre end Sølv og Guld

Paiaeñe mandikoatse ty vara jabajaba ty añarañe soa, vaho ambone’ ty volafoty naho ty volamena ty fañisohañe.

2 Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge.

Ty ihambaña’ ty mpañefoefo naho ty rarake: songa sata’ Iehovà Andrianamboatse.

3 Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder.

Mizò hankañe ty maharendreke vaho mipalitse, fe misorok’ avao ty seretse vaho liloveñe.

4 Lønnen for Ydmyghed og HERRENs Frygt er Rigdom, Ære og Liv.

Ty tambem-piambaneañe naho ty fañeveñañe am’ Iehovà, ro vara naho hasiñe vaho haveloñe.

5 På den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, må man holde sig fra dem.

An-dala’ ty mengoke ty fatike naho ty fandrike; ihankaña’ ty mahambem-piaiñe.

6 Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.

Anaro ty ajaja ty lala’ homba’e, le tsy handriha’e te bey.

7 Over Fattigfolk råder den rige, Låntager bliver Långivers Træl.

Fehè’ ty mpañaleale ty rarake, ondevo’ ty mampisongo ty mpisongo.

8 Hvo Uret sår, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slå ham selv.

Handrofotse haemberañe ty mitongy hatsivokarañe, vaho hipoke ty kobain-kaboseha’e.

9 Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe.

Soa tata ty matarike, amy te andiva’e mahakama ty rarake.

10 Driv Spotteren ud, så går Trætten med, og Hiv og Smæden får Ende.

Soiho añe o mpañìnjeo, le hibioñe ty mah’ankoheke; hijihetse ka ty sotasota naho inje.

11 HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde på Læben er man Kongens Ven.

Rañe’ ty mpanjàka ty mpikoko arofo-malio vaho rei-tave ty saontsi’e.

12 HERRENs Øjne agter på Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.

Mihaja hilala o fihaino’ Iehovào, fe havalintsingora’e ty fivola’ o mpamañahio.

13 Den lade siger: "En Løve på Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel på Torvet."

Hoe ty votro: Liona ty alafe ao! havetra’e an-dalañe ey raho.

14 Fremmed Kvindes Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred på, falder deri.

Kadaha laleke ty vava’ i tsimirirañey; mihotrak’ ao ze iviñera’ Iehovà.

15 Dårskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal tjerne den fra ham.

Mifehefehe an-tro’ ty ajalahy ao ty hagegeañe, f’ie anoe’ ty kobaim-pandilovañe soike.

16 Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig. -

Songa mahararake ty famorekekeañe o rarakeo hanontonan-teña, naho ty fanolorañe ami’ty mpañaleale.

17 Bøj Øret og hør de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres Liflighed!

Atokilaño ty ravembia’o naho janjiño ty fitaro’ o mahihitseo; vaho itsakoreo o fañòhakoo,

18 Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede på Læben.

Toe mahasoa azo te hampireketa’o, soa t’ie ho veka’e am-pivimbi’o.

19 For at din Lid skal stå til HERREN, lærer jeg dig i Dag.

Soa te hatokisa’o t’Iehovà, ty nampaharendrehako azo anindroany, eka ihe ‘nio!

20 Alt i Går optegned jeg til dig, alt i Forgårs Råd og Kundskab

Tsy fa nanokirako famereañe naho fampandrendrehañe telopolo?

21 for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, når du spørges.

hampalangesañe ama’o ty hiti’e naho ty hatò, hahatoiña’o an-katò ty nañirak’azo.

22 Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i Porten:

Ko kamere’o o rarakeo amy te poie, ko demohe’o an-dalambey eo ty mpisotry;

23 thi HERREN fører deres Sag og raner deres Ransmænds Liv.

fa mihalaly ho a iareo t’Iehovà; vaho ho tavane’e ty fiai’ ze mitavañe am’iereo.

24 Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgås ikke vredladen Mand,

Ko mirañetse amo mandoviakeo, vaho ko mirekets’amy t’indaty miforoforo.

25 at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.

kera ho zatse o sata’eo, vaho hifehefehe am-pandrik’ ao ty fiai’o.

26 Hør ikke til dem, der giver Håndslag, dem, som borger for Gæld!

Ko mpiamo mpanò-tañañe ndra miantoke mpisongoo.

27 Såfremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.

Naho tsy ama’o ty hañavaha’o aze, akore te hasinto’e i tihy ambane’oy?

28 Flyt ej ældgamle Skel, dem, dine Fædre satte.

Ko avi’o ty vorovoro haehae najadon-droae’oo,

29 Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand.

Mahaoniñe ondaty mavitrike am-pitoloña’e hao rehe? ho mpitorom-panjàka re, tsy hijohañe aolo’ o tsotrao.