< Ordsprogene 17 >

1 Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.
Better is a dry morsell, if peace be with it, then an house full of sacrifices with strife.
2 Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre.
A discrete seruant shall haue rule ouer a lewde sonne, and hee shall deuide the heritage among the brethren.
3 Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.
As is the fining pot for siluer, and the fornace for golde, so the Lord trieth the heartes.
4 Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.
The wicked giueth heed to false lippes, and a lyer hearkeneth to the naughtie tongue.
5 Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.
Hee that mocketh the poore, reprocheth him, that made him: and he that reioyceth at destruction, shall not be vnpunished.
6 De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.
Childres children are the crowne of the elders: and the glory of ye children are their fathers.
7 Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel.
Hie talke becommeth not a foole, much lesse a lying talke a prince.
8 Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.
A rewarde is as a stone pleasant in the eyes of them that haue it: it prospereth, whithersoeuer it turneth.
9 Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.
Hee that couereth a transgression, seeketh loue: but hee that repeateth a matter, separateth the prince.
10 Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe.
A reproofe entereth more into him that hath vnderstanding, then an hundreth stripes into a foole.
11 Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham.
A sedicious person seeketh onely euill, and a cruel messenger shall be sent against him.
12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.
It is better for a man to meete a beare robbed of her whelpes, then a foole in his follie.
13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.
He that rewardeth euil for good, euil shall not depart from his house.
14 At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.
The beginning of strife is as one that openeth the waters: therefore or the contention be medled with, leaue off.
15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.
He that iustifieth the wicked, and he that condemneth the iust, euen they both are abomination to the Lord.
16 Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler?
Wherefore is there a price in the hand of the foole to get wisdome, and he hath none heart?
17 Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.
A friende loueth at all times: and a brother is borne for aduersitie.
18 Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.
A man destitute of vnderstanding, toucheth the hande, and becommeth suretie for his neighbour.
19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald.
He loueth transgression, that loueth strife: and he that exalteth his gate, seeketh destruction.
20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk.
The froward heart findeth no good: and he that hath a naughtie tongue, shall fall into euill.
21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.
He that begetteth a foole, getteth himselfe sorow, and the father of a foole can haue no ioy.
22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene.
A ioyfull heart causeth good health: but a sorowfull minde dryeth the bones.
23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.
A wicked man taketh a gift out of the bosome to wrest the wayes of iudgement.
24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende.
Wisdome is in the face of him that hath vnderstanding: but the eyes of a foole are in the corners of the world.
25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.
A foolish sonne is a griefe vnto his father, and a heauines to her that bare him.
26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle.
Surely it is not good to condemne the iust, nor that ye princes should smite such for equitie.
27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.
Hee that hath knowledge, spareth his wordes, and a man of vnderstanding is of an excellent spirit.
28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
Euen a foole (when he holdeth his peace) is counted wise, and hee that stoppeth his lips, prudent.

< Ordsprogene 17 >