< Ordsprogene 17 >

1 Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.
Better is a dry morsel, and quietness therewith, Than a house full of feasting with strife.
2 Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre.
A servant that dealeth wisely shall have rule over a son that causeth shame, And shall have part in the inheritance among the brethren.
3 Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.
The refining pot is for silver, and the furnace for gold; But Jehovah trieth the hearts.
4 Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.
An evil-doer giveth heed to wicked lips; [And] a liar giveth ear to a mischievous tongue.
5 Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.
Whoso mocketh the poor reproacheth his Maker; [And] he that is glad at calamity shall not be unpunished.
6 De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.
Children’s children are the crown of old men; And the glory of children are their fathers.
7 Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel.
Excellent speech becometh not a fool; Much less do lying lips a prince.
8 Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.
A bribe is [as] a precious stone in the eyes of him that hath it; Whithersoever it turneth, it prospereth.
9 Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.
He that covereth a transgression seeketh love; But he that harpeth on a matter separateth chief friends.
10 Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe.
A rebuke entereth deeper into one that hath understanding Than a hundred stripes into a fool.
11 Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham.
An evil man seeketh only rebellion; Therefore a cruel messenger shall be sent against him.
12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.
Let a bear robbed of her whelps meet a man, Rather than a fool in his folly.
13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.
Whoso rewardeth evil for good, Evil shall not depart from his house.
14 At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.
The beginning of strife is [as] when one letteth out water: Therefore leave off contention, before there is quarrelling.
15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.
He that justifieth the wicked, and he that condemneth the righteous, Both of them alike are an abomination to Jehovah.
16 Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler?
Wherefore is there a price in the hand of a fool to buy wisdom, Seeing he hath no understanding?
17 Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.
A friend loveth at all times; And a brother is born for adversity.
18 Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.
A man void of understanding striketh hands, And becometh surety in the presence of his neighbor.
19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald.
He loveth transgression that loveth strife: He that raiseth high his gate seeketh destruction.
20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk.
He that hath a wayward heart findeth no good; And he that hath a perverse tongue falleth into mischief.
21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.
He that begetteth a fool [doeth it] to his sorrow; And the father of a fool hath no joy.
22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene.
A cheerful heart is a good medicine; But a broken spirit drieth up the bones.
23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.
A wicked man receiveth a bribe out of the bosom, To pervert the ways of justice.
24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende.
Wisdom is before the face of him that hath understanding; But the eyes of a fool are in the ends of the earth.
25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.
A foolish son is a grief to his father, And bitterness to her that bare him.
26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle.
Also to punish the righteous is not good, [Nor] to smite the noble for [their] uprightness.
27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.
He that spareth his words hath knowledge; And he that is of a cool spirit is a man of understanding.
28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
Even a fool, when he holdeth his peace, is counted wise; When he shutteth his lips, he is [esteemed as] prudent.

< Ordsprogene 17 >