< Ordsprogene 14 >

1 Visdom bygger sit hus, dårskabs hænder river det ned.
A wise woman builds up her household. But a foolish one will pull down with her own hands what has been built up.
2 Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje, agter ham ringe.
One who walks on a virtuous journey, and who fears God, is despised by him who advances along a disreputable way.
3 I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.
In the mouth of the foolish, there is a rod of arrogance. But the lips of the wise guard them.
4 Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
Where there are no oxen, the feeding trough is empty. But where there are many crops, there the strength of the ox is manifest.
5 Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
A faithful witness will not lie. But a deceitful witness offers a lie.
6 Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
A mocker seeks wisdom and does not find it. The doctrine of the prudent is accessible.
7 Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
Go against a foolish man, and he does not acknowledge lips of prudence.
8 Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig.
The wisdom of a discerning man is to understand his way. And the imprudence of the foolish is to be wandering astray.
9 Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige.
The foolish will speak mockingly of sin. But grace lingers among the just.
10 Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
The heart that knows the bitterness of its own soul, in its gladness the outsider shall not meddle.
11 Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.
The house of the impious will be wiped away. Yet truly, the tabernacles of the just shall spring forth.
12 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
There is a way which seems just to a man, but its conclusion leads to death.
13 Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
Laughter shall be mingled with sorrow, and mourning occupies the limits of joy.
14 Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
The foolish will be filled up by his own ways. And the good man shall be above him.
15 Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
The innocent trust every word. The astute one considers his own steps. Nothing good will be for the deceitful son. But the wise servant shall act prosperously and his way will be set in order.
16 Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.
The wise fear, and so turn away from evil. The foolish leap ahead with confidence.
17 Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
The impatient will work foolishness. And a resourceful man is hated.
18 De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
The childish will possess foolishness, and the discerning will anticipate knowledge.
19 Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.
The evil will fall down before the good. And the impious will fall down before the gates of the just.
20 Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
The pauper will be hated, even by his own neighbor. Yet truly, the friends of the wealthy are many.
21 Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
Whoever despises his neighbor, sins. But whoever pities the poor shall be blessed. Whoever trusts in the Lord loves mercy.
22 De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Nåde og Trofasthed.
They wander astray who work evil. But mercy and truth prepare good things.
23 Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
In every work, there shall be abundance. But where there are many words, there is often need.
24 De vises Krone er Kløgt, Tåbers Krans er Dårskab.
The crown of the wise is their wealth. The senselessness of the foolish is imprudence.
25 Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
A faithful witness frees souls. And the chameleon utters lies.
26 Den stærkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
In the fear of the Lord is the faithfulness of strength, and there shall be hope for his sons.
27 HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
The fear of the Lord is a fountain of life, so as to turn aside from the ruin of death.
28 At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald.
In a multitude of people, there is dignity for the king. And in a paucity of people, there is disgrace for the prince.
29 Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt i Dårskab.
Whoever is patient is governed by much prudence. But whoever is impatient exalts his foolishness.
30 Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
The well-being of the heart is life for the flesh. But envy is decay for the bones.
31 At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
Whoever slanders the indigent argues against his Maker. But he who has compassion on the poor honors his Maker.
32 Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
The impious will be expelled in his malice. But the just finds hope even in his own death.
33 Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke.
In the heart of the prudent, wisdom finds rest. And so shall he instruct all the uneducated.
34 Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
Justice elevates a nation. But sin makes the peoples miserable.
35 En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
An intelligent minister is acceptable to the king. Whoever is useless shall bear his wrath.

< Ordsprogene 14 >