< Ordsprogene 13 >

1 Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke på skænd.
A wise son—the instruction of a father, And a scorner—he has not heard rebuke.
2 Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold står troløses Hu.
A man eats good from the fruit of the mouth, And the soul of the treacherous—violence.
3 Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den åbenmundede falder i Våde.
Whoever is keeping his mouth, is keeping his soul, Whoever is opening wide his lips—ruin to him!
4 Den lade attrår uden at få, men flittiges Sjæl bliver mæt.
The soul of the slothful is desiring, and does not have. And the soul of the diligent is made fat.
5 Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
The righteous hates a false word, And the wicked causes abhorrence, and is confounded.
6 Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
Righteousness keeps him who is perfect in the way, And wickedness overthrows a sin offering.
7 Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.
There is [he] who is making himself rich, and has nothing, Who is making himself poor, and wealth [is] abundant.
8 Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand får ingen Trusel at høre.
The ransom of a man’s life [are] his riches, And the poor has not heard rebuke.
9 Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe går ud.
The light of the righteous rejoices, And the lamp of the wicked is extinguished.
10 Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig råde, er Visdom.
A vain man causes debate through pride, And wisdom [is] with the counseled.
11 Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Håndfuld for Håndfuld, øges.
Wealth from vanity becomes little, And whoever is gathering by the hand becomes great.
12 At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.
Hope prolonged is making the heart sick, And a tree of life [is] the coming desire.
13 Den, der lader hånt om Ordet, slås ned, den, der frygter Budet, får Løn.
Whoever is despising the word is destroyed for it, And whoever is fearing the command is repaid.
14 Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
The law of the wise [is] a fountain of life, To turn aside from snares of death.
15 God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.
Good understanding gives grace, And the way of the treacherous [is] hard.
16 Hver, som er klog, går til Værks med Kundskab, Tåben udfolder Dårskab.
Every prudent one deals with knowledge, And a fool spreads out folly.
17 Gudløs Budbringer går det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.
A wicked messenger falls into evil, And a faithful ambassador is healing.
18 Afvises Tugt, får man Armod og Skam; agtes på Revselse, bliver man æret.
Whoever is refusing instruction—poverty and shame, And whoever is observing reproof is honored.
19 Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Tåber en Gru.
A desire accomplished is sweet to the soul, And an abomination to fools [Is] to turn from evil.
20 Omgås Vismænd, så bliver du viis, ilde faren er Tåbers Ven.
Whoever is walking with wise men is wise, And a companion of fools suffers evil.
21 Vanheld følger Syndere, Lykken når de retfærdige.
Evil pursues sinners, And good repays the righteous.
22 Den gode efterlader Børnebrn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
A good man causes sons’ sons to inherit, And the sinner’s wealth [is] laid up for the righteous.
23 På Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.
Abundance of food—the tillage of the poor, And substance is consumed without judgment.
24 Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.
Whoever is sparing his rod is hating his son, And whoever is loving him has hurried his discipline.
25 Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.
The righteous is eating to the satiety of his soul, And the belly of the wicked lacks!

< Ordsprogene 13 >