< Ordsprogene 11 >

1 Falske Vægtskåle er HERREN en gru, fuldvvægtigt Lod er efter hans Sind.
Balança enganosa é abominação ao Senhor, mas o peso justo o seu prazer.
2 Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.
Vinda a soberba, virá tambem a affronta; mas com os humildes está a sabedoria.
3 Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.
A sinceridade dos sinceros os encaminhará, mas a perversidade dos aleives os destruirá.
4 Ej hjælper Rigdom på Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.
Não aproveitam as riquezas no dia da indignação, mas a justiça livra da morte.
5 Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.
A justiça do sincero endireitará o seu caminho, mas o impio pela sua impiedade cairá.
6 Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attrå.
A justiça dos virtuosos os livrará, mas na sua perversidade serão apanhados os iniquos.
7 Ved Døden brister den gudløses Håb, Dårers Forventning brister.
Morrendo o homem impio perece a sua expectação, e a esperança dos injustos se perde.
8 Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.
O justo é livre da angustia, e o impio vemem seu logar.
9 Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.
O hypocrita com a bocca destroe ao seu companheiro, mas os justos são livres pelo conhecimento.
10 Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.
No bem dos justos exulta a cidade; e, perecendo os impios, ha jubilo.
11 Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.
Pela benção dos sinceros se exalta a cidade, mas pela bocca dos impios se derriba.
12 Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.
O que carece de entendimento despreza a seu companheiro, mas o homem bem entendido cala-se.
13 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den pålidelige skjuler Sagen.
O que anda praguejando descobre o segredo, mas o fiel de espirito encobre o negocio.
14 Uden Styre står et Folk for Fald, vel står det til, hvor mange giver Råd.
Não havendo sabios conselhos, o povo cae, mas na multidão de conselheiros ha segurança.
15 Den går det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Håndslag.
Decerto soffrerá severamente aquelle que fica por fiador do estranho, mas o que aborrece aos que dão as mãos estará seguro.
16 Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade må savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.
A mulher aprazivel guarda a honra, como os violentos guardam as riquezas.
17 Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er hård ved sit eget Kød.
O homem benigno faz bem á sua propria alma, mas o cruel perturba a sua propria carne.
18 Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd sår, får virkelig Løn.
O impio faz obra falsa, mas para o que semeia justiça haverá galardão fiel.
19 At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.
Como a justiça encaminha para a vida, assim o que segue o mal vae para a sua morte.
20 De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.
Abominação são ao Senhor os perversos de coração, mas os sinceros de caminho são o seu deleite.
21 Visselig undgår den onde ej Straf, de retfærdiges Æt går fri.
Ainda que o mau junte mão á mão, não será inculpavel, mas a semente dos justos escapará.
22 Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.
Como joia de oiro na tromba da porca, assim é a mulher formosa, que se aparta da razão.
23 Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.
O desejo dos justos tão sómente é o bem, mas a esperança dos impios é a indignação.
24 En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.
Alguns ha que espalham, e ainda se lhes accrescenta mais, e outros que reteem mais do que é justo, mas é para a sua perda.
25 Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.
A alma abençoante engordará, e o que regar, elle tambem será regado.
26 Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.
Ao que retem o trigo o povo amaldiçoa, mas benção haverá sobre a cabeça do vendedor:
27 Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.
O que busca cedo o bem busca favor, porém o que procura o mal a esse lhe sobrevirá.
28 Hvo der stoler på sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.
Aquelle que confia nas suas riquezas cairá, mas os justos reverdecerão como a rama.
29 Den, der øder sit Hus, høster Vind, Dåre bliver Vismands Træl.
O que perturba a sua casa herdará o vento, e o tolo será servo do entendido de coração.
30 Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.
O fructo do justo é arvore de vida, e o que ganha almas sabio é.
31 En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.
Eis que o justo é recompensado na terra; quanto mais o será o impio e o peccador.

< Ordsprogene 11 >