< Ordsprogene 10 >

1 Salomos ordsprog. Viis søn glæder sin fader, tåbelig søn er sin moders sorg.
En vis son är sins faders glädje; men en galen son är sine moders grämelse.
2 Gudløsheds skatte gavner intet, men retfærd redder fra død.
Orätt gods hjelper intet; men rättfärdighet friar ifrå döden.
3 HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses attrå støder han fra sig.
Herren låter icke de rättfärdigas själar hunger lida; men han omstörter de ogudaktigas arghet.
4 Doven hånd skaber fattigdom, flittiges hånd gør rig.
En lat hand gör fattigan; men en idog hand gör rikan.
5 En klog søn samler om sommeren, en dårlig sover om høsten.
Den som församlar om sommaren, han är klok; men den som i andene sofver, han kommer på skam.
6 Velsignelse er for retfærdiges hoved, på uret gemmer gudløses mund.
Välsignelse är öfver dens rättfärdigas hufvud; men de ogudaktigas mun skall deras vrånghet öfverfalla.
7 Den retfærdiges minde velsignes, gudløses navn smuldrer hen.
De rättfärdigas åminnelse blifver uti välsignelse; men de ogudaktigas namn skall förgås.
8 Den vise tager mod påbud, den brovtende dåre styrtes.
Den af hjertat vis är, han anammar buden; men den en galen mun hafver, han varder slagen.
9 Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde.
Den der ostraffeliga lefver, han lefver säkert; men den der vrång är på sina vägar, han skall uppenbar varda.
10 Blinker man med øjet, volder man ondt, den brovtende dåre styrtes.
Den der vinkar med ögonen, han kommer vedermödo åstad; och den en galen mun hafver, han varder slagen.
11 Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmer gudløses mund.
Dens rättfärdigas mun är en lefvandes källa; men de ogudaktigas mun skall deras vrånghet öfverfalla.
12 Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.
Hat uppväcker träto; men kärlek öfverskyler all öfverträdelse.
13 På den kloges Læber fnder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid.
Uti de förståndigas läppar finner man vishet; men till ens dåras rygg hörer ris.
14 De vise gemmer den indsigt, de har, Dårens Mund er truende Våde.
De vise bevara lärdom; men de dårars mun är hardt när förskräckelse.
15 Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Våde.
Dens rikas gods är hans faste stad; men fattigdom gör de fattiga blödiga.
16 Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.
Den rättfärdige arbetar till lifvet; men den ogudaktige brukar sina tilldrägt till synd.
17 At vogte på Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.
Hålla tuktan är vägen till lifvet; men den som bortkastar straff, han far vill.
18 Retfærdige Læber tier om Had, en Tåbe er den, der udspreder Rygter.
Falske munnar skyla hat, och den der baktalar, han är en dåre.
19 Ved megen Tale undgås ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund.
Der mång ord äro, der är icke synden borto; men den sina läppar håller, han är klok.
20 Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd.
Dens rättfärdigas tunga är kosteligt silfver; men de ogudaktigas hjerta är intet.
21 Den retfærdiges Læber nærer mange, Dårerne dør af Mangel på Vid.
Dens rättfärdigas läppar föda många; men de galne skola dö uti deras galenskap.
22 HERRENs Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til.
Herrans välsignelse gör rikan utan mödo.
23 For Tåben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.
En dåre bedrifver det ondt är, och gör sig der ett löje af; men den man är vis, som tager der vara uppå.
24 Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.
Hvad den ogudaktige fruktar, det vederfars honom; och hvad de rättfärdige begära, det varder dem gifvet.
25 Når Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig Grund.
Den ogudaktige är såsom ett väder, det framom går, och är icke mer till; men den rättfärdige består evigliga.
26 Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne så er den lade for dem, der sender ham.
Såsom ättika gör ondt tandomen, och rök ögonen, så gör en försummelig dem ondt, som sända honom.
27 HERRENs Frygt lægger dage til, gudløses År kortes af.
Herrans fruktan förmerar dagarna; men de ogudaktigas år varda förkortad.
28 Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Håb vil briste.
Dens rättfardigas väntan skall fröjd varda; men de ogudaktigas hopp skall förtappadt varda.
29 For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel for Udådsmænd.
Herrans väg är dens frommas tröst; men de ogerningsmän äro blödige.
30 Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.
Den rättfärdige varder aldrig nederslagen; men de ogudaktige skola icke blifva i landena.
31 Den retfærdiges Mund bærer Visdoms Frugt, den falske Tunge udryddes.
Dens rättfärdigas mun bär fram vishet; men de vrångas mun skall utrotad blifva.
32 Den retfærdiges Læber søger yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt.
Dens rättfärdigas läppar lära helsosam ting; men de ogudaktigas mun är vrång.

< Ordsprogene 10 >