Ordsprogene 1
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
Prièe Solomuna sina Davidova, cara Izrailjeva,
2 Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
Da se poznaje mudrost i nastava, da se razumiju rijeèi razumne,
3 tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
Da se prima nastava u razumu, u pravdi, u sudu i u svemu što je pravo,
4 de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
Da se daje ludima razboritost, mladiæima znanje i pomnjivost.
5 den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
Mudar æe slušati i više æe znati, i razuman æe steæi mudrost,
6 de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.
Da razumije prièe i znaèenje, rijeèi mudrijeh ljudi i zagonetke njihove.
7 HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.
Poèetak je mudrosti strah Gospodnji; ludi preziru mudrost i nastavu.
8 Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
Slušaj, sine, nastavu oca svojega, i ne ostavljaj nauke matere svoje.
9 thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
Jer æe biti vijenac od milina oko glave tvoje, i grivna na grlu tvom.
10 Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!
Sine moj, ako bi te mamili grješnici, ne pristaj;
11 Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
Ako bi rekli: hodi s nama da vrebamo krv, da zasjedamo pravome ni za što;
Proždrijeæemo ih kao grob žive, i svekolike kao one koji slaze u jamu; (Sheol h7585)
13 Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
Svakojakoga blaga dobiæemo, napuniæemo kuæe svoje plijena;
14 Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!"
Bacaæeš ždrijeb svoj s nama; jedan æe nam tobolac biti svjema;
15 - min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
Sine moj, ne idi na put s njima, èuvaj nogu svoju od staze njihove.
16 thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
Jer nogama svojim trèe na zlo i hite da proljevaju krv.
17 Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
Jer se uzalud razapinje mreža na oèi svakoj ptici;
18 de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
A oni vrebaju svoju krv i zasjedaju svojoj duši.
19 Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.
Taki su putovi svijeh lakomijeh na dobitak, koji uzima dušu svojim gospodarima.
20 Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten;
Premudrost vièe na polju, na ulicama pušta glas svoj;
21 oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
U najveæoj vrevi vièe, na vratima, u gradu govori svoje besjede:
22 Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?
Ludi, dokle æete ljubiti ludost? i potsmjevaèima dokle æe biti mio potsmijeh? i bezumni dokle æe mrziti na znanje?
23 Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
Obratite se na karanje moje; evo, izasuæu vam duh svoj, kazaæu vam rijeèi svoje.
24 Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
Što zvah, ali ne htjeste, pružah ruku svoju, ali niko ne mari,
25 men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,
Nego odbaciste svaki savjet moj, i karanja mojega ne htjeste primiti;
26 derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,
Zato æu se i ja smijati vašoj nevolji, rugaæu se kad doðe èega se bojite;
27 når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.
Kad kao pustoš doðe èega se bojite, i pogibao vaša kao oluja kad doðe, kad navali na vas nevolja i muka.
28 Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,
Tada æe me zvati, ali se neæu odazvati; rano æe tražiti, ali me neæe naæi.
29 fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;
Jer mrziše na znanje, i straha Gospodnjega ne izabraše;
30 mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.
Ne pristaše na moj svjet, i preziraše sva karanja moja.
31 Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;
Zato æe jesti plod od putova svojih, i nasitiæe se savjeta svojih.
32 thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang;
Jer æe lude ubiti mir njihov, i bezumne æe pogubiti sreæa njihova.
33 men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
Ali ko me sluša, boraviæe bezbrižno, i biæe na miru ne bojeæi se zla.
