Ordsprogene 1
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
The parablis of Salomon, the sone of Dauid, king of Israel;
2 Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
to kunne wisdom and kunnyng;
3 tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
to vndurstonde the wordis of prudence; and to take the lernyng of teching; to take riytfulnesse, and dom, and equyte;
4 de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
that felnesse be youun to litle children, and kunnyng, and vndurstonding to a yong wexynge man.
5 den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
A wise man heringe schal be wisere; and a man vndurstondinge schal holde gouernails.
6 de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.
He schal perseyue a parable, and expownyng; the wordis of wise men, and the derk figuratif spechis of hem.
7 HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.
The drede of the Lord is the bigynning of wisdom; foolis dispisen wisdom and teching.
8 Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
My sone, here thou the teching of thi fadir, and forsake thou not the lawe of thi modir;
9 thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
that grace be addid, ethir encreessid, to thin heed, and a bie to thi necke.
10 Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!
Mi sone, if synneris flateren thee, assente thou not to hem.
11 Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
If thei seien, Come thou with vs, sette we aspies to blood, hide we snaris of disseitis ayens an innocent without cause;
swolowe we him, as helle swolowith a man lyuynge; and al hool, as goynge doun in to a lake; we schulen fynde al preciouse catel, (Sheol h7585)
13 Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
we schulen fille oure housis with spuylis; sende thou lot with vs,
14 Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!"
o purs be of vs alle;
15 - min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
my sone, go thou not with hem; forbede thi foot fro the pathis of hem.
16 thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
For the feet of hem rennen to yuel; and thei hasten to schede out blood.
17 Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
But a net is leid in veyn bifore the iyen of briddis, that han wengis.
18 de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
Also `thilke wickid disseyueris setten aspies ayens her owne blood; and maken redi fraudis ayens her soulis.
19 Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.
So the pathis of ech auerouse man rauyschen the soulis of hem that welden.
20 Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten;
Wisdom prechith with outforth; in stretis it yyueth his vois.
21 oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
It crieth ofte in the heed of cumpenyes; in the leeues of yatis of the citee it bringith forth hise wordis,
22 Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?
and seith, Hou long, ye litle men in wit, louen yong childhod, and foolis schulen coueyte tho thingis, that ben harmful to hem silf, and vnprudent men schulen hate kunnyng?
23 Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
Be ye conuertid at my repreuyng; lo, Y schal profre forth to you my spirit, and Y schal schewe my wordis.
24 Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
For Y clepide, and ye forsoken; Y helde forth myn hond, and noon was that bihelde.
25 men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,
Ye dispisiden al my councel; and chargiden not my blamyngis.
26 derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,
And Y schal leiye in youre perisching; and Y schal scorne you, whanne that, that ye dreden, cometh to you.
27 når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.
Whanne sodeyne wretchidnesse fallith in, and perisching bifallith as tempest; whanne tribulacioun and angwisch cometh on you.
28 Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,
Thanne thei schulen clepe me, and Y schal not here; thei schulen rise eerli, and thei schulen not fynde me.
29 fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;
For thei hatiden teching, and thei token not the drede of the Lord,
30 mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.
nether assentiden to my councel, and depraueden al myn amendyng.
31 Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;
Therfor thei schulen ete the fruytis of her weie; and thei schulen be fillid with her counseils.
32 thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang;
The turnyng awei of litle men in wit schal sle hem; and the prosperite of foolis schal leese hem.
33 men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
But he that herith me, schal reste with outen drede; and he schal vse abundaunce, whanne the drede of yuels is takun awei.
