Nehemias 9
1 Men på den fire og tyvende Dag i samme Måned samledes Israeliterne under Faste og i Sørgedragt med Jord på Hovedet;
Ita, iti maikaduapulo ket uppat nga aldaw iti dayta met la a bulan, naguummong dagiti tattao ti Israel ket nagayunarda, nagisuotda iti nakersang a lupot, ken nangikabilda iti dapu kadagiti uloda.
2 og de, der var af Israels Slægt, skilte sig ud fra alle fremmede og trådte frem og bekendte deres Synder og deres Fædres Misgerninger.
Inlasin dagiti kaputotan ni Israel dagiti bagida manipud kadagiti amin a ganggannaet. Timmakderda sada impudno dagiti basolda ken dagiti dakes nga inar-aramid dagiti kapuonanda.
3 Så rejste de sig på deres Plads, og der blev læst op af Bogen med HERREN deres Guds Lov i en Fjerdedel af Dagen, og i en anden Fjerdedel bekendte de deres Synder og tilbad HERREN deres Gud.
Nagtakderda iti ayanda ket tallo nga orasda a nagbasa manipud iti Libro ti Linteg ni Yahweh a Diosda. Tallo nga orasda met a nagipudpudno kadagiti basolda ket nagrukrukbabda kenni Yahweh a Diosda.
4 Og Jesua, Bani, Kadmiel, Sjebanja, Bunni, Sjerebja, Bani og Kenani trådte op på Leviternes Forhøjning og råbte med høj Røst til HERREN deres Gud;
Dagiti Levita a da Jesua, Bani, Kadmiel, Sebanias, Bunni, Serebias, Bani ken Kenani ket nagtakderda kadagiti agdan sada nagkararag iti napigsa kenni Yahweh a Diosda.
5 og Leviterne Jesua, Kadmiel, Bani, Hasjabneja, Sjerebja, Hodija, Sjebanja og Petaja sagde: "Stå op og lov HERREN eders Gud fra Evighed til Evighed!" Da lovede de hans herlige Navn, som er ophøjet over al Lov og Pris.
Ket kinuna dagiti Levita a da Jesua, Kadmiel, Bani, Hasabneyas, Serebias, Hodias, Sebanias ken Petahias, “Tumakderkayo ket idaydayawyo ni Yahweh a Diosyo iti agnanayon nga awan inggana.” Idayawda koma ti nadayag a naganmo, ken maitan-ok koma daytoy a nangatngato ngem iti tunggal bendision ken dayaw.
6 Derpå sagde Ezra: "Du, HERRE, er den eneste; du har skabt Himmelen, Himlenes Himle med al deres Hær, Jorden med alt, hvad der er på den, Havene med alt, hvad der er i dem; du giver dem alle Liv, og Himmelens Hær tilbeder dig.
Sika ni Yahweh. Siksika laeng. Inaramidmo ti langit, dagiti kangangatoan a langit agraman ti amin a buyotda, ti daga ken amin a linaonna, dagiti baybay ken amin a linaonda. Sika ti nangted iti biag kadakuada amin, ket agdaydayaw kenka dagiti amin nga armada ti anghel.
7 Du er Gud HERREN, der udvalgte Abram og førte ham bort fra Ur-Kasdim og gav ham Navnet Abraham;
Sika ni Yahweh, ti Dios a nangpili kenni Abram ken nangiruar kenkuana idiay Ur dagiti Caldeo ken nangpanagan kenkuana iti Abraham.
8 og du fandt hans Hjerte fast i Troen for dit Åsyn og sluttede Pagt med ham om at give hans Afkom Kana'anæernes, Hetiternes, Amoriternes, Perizziternes, Jebusiternes og Girgasjiternes Land; og du holdt dit Ord; thi du er retfærdig.
Nasarakam ti pusona a napudno iti sangoanam ket nakitulagka nga itedmo kadagiti kaputotanna ti daga dagiti Cananeo, dagiti Heteo, dagiti Amorreo, dagiti Perezeo, dagiti Jebuseo ken dagiti Gergeseo. Tinungpalmo ti karim gapu ta nalintegka.
9 Og da du så vore Fædres Nød i Ægypten og hørte deres Råb ved det røde Hav,
Nakitam ti pannakaparigat dagiti ammami idiay Egipto ket nangngegmo ti asugda idi addada idiay baybay dagiti Runo.
10 udførte du Tegn og Undere på Farao og alle hans Tjenere og alt Folket i hans Land, fordi du vidste, at de havde handlet overmodigt med dem. Og således skabte du dig et Navn, som du har den Dag i Dag.
Nangtedka kadagiti pagilasinan ken kadagiti datdatlag a maibusor kenni Faraon, kadagiti amin nga adipenna ken kadagiti amin a tattao iti dagana, ta ammom a nagtignay dagiti Egipcio a sipapalangguad kadagiti Israelita. Ngem nangipasdekka iti nagan nga agpaay kenka nga agtaltalinaed agingga iti daytoy nga aldaw.
11 Du kløvede Havet for deres Øjne, så de vandrede midt igennem Havet på tør Bund, og dem, der forfulgte dem, styrtede du i Dybet som Sten i vældige Vande.
Ket ginuduam ti baybay iti sangoananda tapno nakapagdaliasatda iti tengnga ti baybay iti namaga a daga; ken impurruakmo dagiti mangkamkamat kadakuada iti kaaddaleman, a kasla bato a naipurruak iti adalem a danum.
12 I en Skystøtte førte du dem om Dagen og i en Ildstøtte om Natten, så den lyste for dem på Vejen, de skulde vandre.
Indalanmo ida babaen iti kasla adigi nga ulep iti aldaw ken kasla adigi nga apuy iti rabii a manglawag iti dalanda tapno makapagdaliasatda babaen iti lawag daytoy.
13 Du steg ned på Sinaj Bjerg, du talede med dem fra Himmelen og gav dem retfærdige Lovbud og tilforladelige Love, gode Anordninger og Bud.
Iti rabaw ti Bantay Sinai, bimmabaka manipud langit ket nakisaoka kadakuada ket intedmo kadakuada dagiti nalinteg a paglintegan ken dagiti pudno a linteg, dagiti naimbag nga alagaden ken dagiti bilin.
14 Du kundgjorde dem din hellige Sabbat og pålagde dem Bud, Anordninger og Love ved din Tjener Moses.
Impakaammom kadakuada ti intudingmo a nasantoan nga Aldaw a Panaginana, ken intedmo kadakuada dagiti bilin, alagaden ken linteg babaen kenni Moises nga adipenmo.
15 Du gav dem Brød fra Himmelen til at stille deres Sult og lod Vand springe ud af Klippen til at slukke deres Tørst. Og du bød dem drage hen og tage det Land i Besiddelse, som du med løftet Hånd havde lovet dem.
Intedmo kadakuada ti tinapay manipud langit para iti panagbisinda, ken danum manipud iti bato para iti pannakawawda, ket imbagam kadakuada a sumrekda ket tagikuaenda ti daga nga inkarim nga ited kadakuada.
16 Men vore Fædre blev overmodige og halsstarrige og hørte ikke på dine Bud;
Ngem isuda ken dagiti kapuonantayo ket awan panagraemda, nagsukirda ket saanda nga impangag dagiti bilinmo.
17 de vægrede sig ved at lyde og ihukom ikke dine Undergerninger, som du havde gjort iblandt dem; de blev halsstarrige og satte sig i Hovedet at vende tilbage til Trældommen i Ægypten. Men du er Forladelsens Gud, nådig og barmhjertig, langmodig og rig på Miskundhed, og du svigtede dem ikke.
Saanda a dimngeg ken saanda a pinanpanunot ti maipapan kadagiti datdatlag nga inaramidmo kadakuada, ngem nagsukirda ketdi ket iti panagsukirda, nangdutokda iti mangidaulo kadakuada nga agsubli iti pannakatagabuda. Ngem sika ti Dios a mammakawan, managparabur ken manangngaasi, saan a nalaka nga agpungtot ken saan nga agpatingga ti panagayatmo. Saanmo ida binaybay-an.
18 Selv da de lavede sig et støbt Billede af en Kalv og sagde: Der er din Gud, som førte dig ud af Ægypten! og gjorde sig skyldige i svare Gudsbespottelser,
Saanmo ida a binaybay-an uray idi nangsukogda iti sinan-urbon a baka a landok ket kinunada, 'Daytoy ti diosyo a nangiruar kadakayo iti Egipto,' kabayatan iti nakaro a panagtabtabbaawda.
19 svigtede du dem i din store Barmhjertighed ikke i Ørkenen; Skystøtten veg ikke fra dem om Dagen, men ledede dem på Vejen, ej heller Ildstøtten om Natten, men lyste for dem på Vejen, de skulde vandre.
O Dios, iti kinamanangngaasim, saanmo ida a binaybay-an idiay let-ang. Saan ida a pinanawan ti kasla adigi nga ulep a mangidalan kadakuada iti aldaw ken uray pay ti kasla adigi nga apuy iti rabii a nanglawag kadakuada iti dalan a pagnaanda.
20 Du gav dem din gode Ånd for at give dem Indsigt og forholdt ikke deres Mund din Manna, og du gav dem Vand til at slukke deres Tørst.
Intedmo kadakuada ti naimbag nga Espiritum a mangisuro kadakuada, saanmo nga impaidam ti manam kadagiti ngiwatda ken inikkam ida ti danum para iti pannakawawda.
21 I fyrretyve År sørgede du for dem i Ørkenen, så de ingen Nød led; deres Klæder sledes ikke op, og deres Fødder hovnede ikke.
Iti uppat a pulo a tawen, impaaymo ti masapulda idiay let-ang, ket saanda a nagkurang iti aniaman. Saan a dimmaan dagiti pagan-anayda ken saan a limteg dagiti saksakada.
22 Du gav dem Riger og Folkeslag; som du uddelte Stykke for Stykke. De tog Kong Sihon af Hesjbons Land og Kong Og af Basans Land i Besiddelse.
Inikkam ida kadagiti pagarian ken kadagiti tattao, ket insaadmo ida iti daga iti tunggal adayo a beddeng. Isu a tinagikuada ti daga ni Sihon nga ari ti Hesbon ken ti daga ni Og nga ari ti Basan.
23 Du gjorde deres Børn talrige som Himmelens Stjerner og førte dem ind i det Land, du havde lovet deres Fædre, at de skulde komme ind i og tage i Besiddelse;
Pinaadum dagiti annakda a kas kaadu dagiti bituen iti langit, ket impanmo ida iti daga. Imbagam kadagiti kapuonanda a sumrekda ket tagikuaenda daytoy.
24 og Børnene kom og tog Landet i Besiddelse, og du underlagde dem Landets indbyggere, Kana'anæerne, og gav dem i deres Hånd, både deres Konger og Folkene i Landet, så de kunde handle med dem, som de fandt for godt.
Isu a simrek dagiti tattao ket tinagikuada ti daga, linakubmo iti sangoananda dagiti Cananeo nga agnanaed iti dayta a daga. Impaimam dagiti Cananeo kadagiti Israelita, agraman dagiti arida ken dagiti tattao iti dayta a daga, tapno mabalin nga aramiden ti Israel ti kayatda nga aramiden kadakuada.
25 De indtog befæstede Byer og frugtbart Land, og Huse, fulde af alle Slags Goder, tog de i Besiddelse og udhugne Cisterner, Vingårde, Oliventræer og Frugttræer i Mængde; og de spiste sig mætte og blev fede og gjorde sig til gode med dine store Rigdomme.
Sinakupda dagiti nasarikedkedan a siudad ken ti nadam-eg a daga, ket sinakupda dagiti babbalay a napnoan kadagiti amin nga agkakaimbag a banbanag, dagiti bubon a nakalin, dagiti kaubasan, dagiti kaoliboan ken dagiti kayo nga agbunga iti nawadwad. Isu a nanganda, nabsogda, napnekda ken nagrag-oda iti dakkel a kinaimbagmo.
26 Men de var genstridige og satte sig op imod dig; de kastede din Lov bag deres Ryg, dræbte dine Profeter, som talte dem alvorligt til for at lede dem tilbage til dig, og gjorde sig skyldige i svare Gudsbespottelser.
Kalpasanna, nagsukir ken nagrebeldeda kenka. Impalladawda ti lintegmo kadagiti likudda. Pinapatayda dagiti propetam a nangballaag kadakuada nga agsublida kenka, ken napalalo ti panagtabbaawda.
27 Da gav du dem i deres Fjenders Hånd, og de bragte Trængsel over dem. Men når de da i deres Trængsel råbte til dig, hørte du dem i Himmelen og sendte dem i din store Barmhjertighed Befriere, som friede dem af deres Fjenders Hånd.
Isu nga impaimam ida kadagiti kabusorda, a nangparigat kadakuada. Ket iti tiempo ti panagsagabada, immasugda kenka ket impangagmo ida manipud langit ken namin-adum ida nga inispal iti ima dagiti kabusorda gapu iti dakkel a kaasim.
28 Men når de fik Ro, handlede de atter ilde for dit Åsyn. Da overlod du dem i deres Fjenders Hånd, og de undertvang dem. Men når de atter råbte til dig, hørte du dem i Himmelen og udfriede dem i din Barmhjertighed Gang på Gang.
Ngem kalpasan a maka-inanada, nagaramidda manen iti dakes iti sagoanam ket binaybay-am ida iti ima dagiti kabusorda, isu nga inturayan ida dagiti kabusorda. Ngem idi nagsublida ket immasugda kenka, dinengngegmo ida manipud langit ket adu a daras nga inispalmo ida gapu iti kinamanangngaasim.
29 Du talede dem alvorligt til for at lede dem tilbage til din Lov, men de var overmodige og vilde ikke høre på dine Bud, og de syndede mod dine Lovbud, som dog holder det Menneske i Live, der gør efter dem; de vendte i Genstridighed Ryggen til og var halsstarrige og vilde ikke lyde.
Binallaagam ida tapno agsublida manen iti lintegmo. Ngem nagbalinda a napalangguad ken saanda nga impangag dagiti bilinmo. Nagbasolda kadagiti paglintegam a mangted iti biag iti siasinoman nga agtultulnog kadagitoy. Saanda a nagtulnog kadagitoy ngem ketdi saanda nga impangag dagitoy, ket nagkedkedda uray laeng koma dumngeg kadagitoy.
30 I mange År var du langmodig imod dem og talede dem alvorligt til ved din Ånd gennem dine Profeter; men da de ikke vilde høre, gav du dem til Pris for Hedningefolkene.
Iti adu a tawtawen, inanusam ken binallaagam ida babaen iti Espiritum babaen kadagiti propetam. Ngem saanda latta a dimngeg. Isu nga impaimam ida kadagiti tattao iti aglawlawda.
31 Dog har du i din store Barmhjertighed ikke helt tilintetgjort dem eller forladt dem, thi du er en nådig og barmhjertig Gud!
Ngem iti naindaklan a kaasim, saanmo ida a ginibus wenno linaksid, ta managparabur ken manangngaasika a Dios.
32 Og nu, vor Gud, du store, vældige, frygtelige Gud, som holder fast ved Pagten og Miskundheden! Lad ikke alle de Lidelser, der har ramt os, vore Konger, Øverster, Præster, Profeter, vore Fædre og hele dit Folk fra Assyrerkongernes Dage indtil i Dag, synes ringe for dine Øjne!
Ita ngarud O Diosmi, ti natan-ok, ti mannakabalin, ken ti nakaskasdaaw a Dios, a mangsalsalimetmet iti tulag ken iti awan patinggana nga ayatna, saanmo koma a pagparangen a bassit laeng daytoy a pakarigatan nga immay kadakami, kadagiti arimi, kadagiti pangulomi, kadagiti padimi, kadagiti propetami, kadagiti kapuonanmi ken kadagiti amin a tattaom manipud pay iti tiempo dagiti ari ti Asiria agingga ita.
33 I alt, hvad der er kommet over os, står du retfærdig, thi du har vist dig trofast, men vi var ugudelige.
Nalintegka iti amin a banbanag nga immay kadakami, ta napudno ket nagtignaykami a sidadangkes.
34 Vore Konger, Øverster og Præster og vore Fædre handlede ikke efter din Lov og lyttede ikke til dine Bud og de Vidnesbyrd, du lod dem blive til Del.
Saan a sinalimetmetan dagiti arimi, dagiti panguloenmi, dagiti padi, ken dagiti kapuonanmi ti lintegmo, saanda pay nga impangag dagiti bilinmo wenno ti napudno a tulagmo nga isu ti nangballaagam kadakuada.
35 Da de var i Besiddelse af deres Rige og de store Rigdomme, du gav dem, og af det vidtstrakte, frugtbare Land, du oplod for dem, tjente de dig ikke, og de omvendte sig ikke fra deres onde Gerninger.
Uray iti bukodda a pagarian, kabayatan a ragragsakenda ti naindaklan a kinaimbagmo, iti nalawa ken nadam-eg a daga nga intedmo kadakuada, saanda a nagserbi kenka wenno saanda latta a tinallikudan dagiti dakes a wagasda.
36 Se, derfor er vi nu Trælle; i det Land, du gav vore Fædre, for at de skulde nyde dets Frugter og Rigdom, er vi Trælle;
Ita, tagabukamin iti daga nga intedmo a ragragsaken dagiti kapuonanmi, dagiti bunga ken dagiti naiimbag a sagsagut daytoy, ket adtoy, tagabukami!
37 dets rige Afgrøde tilfalder de Konger, du for vore Synders Skyld har øvet Magten over os, og de gør, hvad de lyster, med vore Kroppe og vort Kvæg. Vi er i stor Nød!"
Maited ti nawadwad nga apit iti dagami kadagiti ari nga insaadmo kadakami gapu kadagiti basolmi. Iturturayandakami ken dagiti tarakenmi a kas iti pagragsakanda. Napalalo ti pannakaparigatmi.
38 I Henhold til alt dette indgår vi med Navns Underskrift en urokkelig Pagt, og den beseglede Skrivelse er underskrevet af vore Øverster, Leviter og Præster.
Gapu amin kadagitoy, mangaramidkami iti natibker a katulagan nga isuratmi. Nakasurat iti naselioan a kasuratan dagiti nagan dagiti prinsipe, dagiti Levita ken dagiti papadimi.”
