Mikas 7

1 Ve mig! Det går mig som ved ved Frugthøst, ved Vinhøstens Efterslæt: Ikke en Drue at spise, ej en Figen, min Sjæl har Lyst til!

Kai teh ka yawthoe. Kompawi tue nah khi e thaibunglung paw hoi rakhun e misur paw kacawie patetlah ka o. Ca hane kawi misur paw awm hoeh. Thaibunglung paw aluepaw hah ka doun toe.

2 De fromme er svundet af Landet, ikke et Menneske er sanddru. De lurer alle på Blod og jager hverandre med Net.

Cathutlae naw kahmakata awh toe. Tami kalan buet touh hai awm hoeh. Tami pueng teh tami thei hanlah a pawp awh toe. Buet touh hoi buet touh tangkam dawk a ka man awh.

3 Deres Hænder er flinke til ondt, Fyrsten kræver, Dommeren er villig for Betaling; Stormanden nævner, hvad han begærer; og derefter snor de det sammen.

Yonnae sak hanelah coungkacoe lah ao awh. Bawinaw ni poehno a hei awh. Lawkcengkungnaw ni tadawngnae a ca awh. Ayâ hlak kalen e tami ni teh hounlounnae a kamnue sak. Hottelah, a kâsanu nahanlah a sak awh.

4 Den bedste er som en Tornebusk, den ærlige værre end en Tjørnehæk. Dine Vægteres Dag, din Hjemsøgelse kommer, af Rædsel rammes de nu.

Tami kahawipoung hai pâkhingkung patetlah doeh ao. Tami kalan poung hai pâkhing takha hlak a ru. Nang ramvengnaw ni kâhruetcuet poenae hnin, nang rektapnae na poenae hnin lah a pha, hothateh, lungpuennae lah ao han.

5 Tro ikke eders Næste, stol ikke. på en Ven, vogt Mundens Døre for hende. du favner!

Na imri yuem hanh. Lam ka patue e hah kâuep hanh. Na lungtabue dawk ka ip e na yu hah yuem hanh. Na kâko takhang hah cakuep lawih.

6 Thi Søn agter Fader ringe, Datter står Moder imod Svigerdatter Svigermoder, en Mand har sine Husfolk til Fjender.

Bangkongtetpawiteh, ca ni a na pa e min a mathoe sak. Canu ni a manu thoseh, a langa ni a mani thoseh, a taran han. Ma e imthungkhunaw teh mae taran lah ao han.

7 Men jeg vil spejde efter HERREN, jeg bier på min Frelses Gud; min Gud vil høre mig.

Hatei, kai teh BAWIPA ka ngaihawi han. Ka rungngangnae Cathut hah ka kângue han. Cathut ni ka lawk a thai han.

8 Glæd dig ej over mig, min Fjende! Thi jeg faldt, men står op; om end jeg sidder i Mørke, er HERREN mit Lys.

Ka taran nang, kaie lathueng vah kâoupnae, lunghawinae tawn hanh. Ka rawm nakunghai bout kathâw han. A hmonae koe ka tahung nakunghai, Cathut teh kaie angnae lah ao han.

9 Jeg vil bære HERRENs Vrede - jeg synded jo mod ham - indtil han strider for mig og skaffer mig Ret; han fører mig ud i Lys, jeg skal skue hans Retfærd.

Kai teh BAWIPA koe ka yon dawkvah, na racing hoehnahlan totouh a lungkhueknae ka khang han. Kai hah angnae koe na rasa vaiteh, lannae hmuen na poe e hah ka hmu han.

10 Min Fjende skal se derpå og fyldes med Skam, han, som spørger mig: "Hvor er HERREN din Gud?". Mine Øjne skal med Skadefryd se ham, når han trampes ned som Skarn på Gaden.

Na Cathut nâne ao telah na ka pacei e ka taran ni hote hno a hmu torei teh yeirai a po han. Ahni koe ka lung a roum han. Ahni teh lam dawk e tangdong coungroe e patetlah ao han.

11 En Dag skal dine Mure bygges, en Dag skal Grænsen vides ud,

Nange khopui rapan saknae tueng a pha han. Kâtawnnae apout han.

12 en Dag skal man komme til dig lige fra Assur til Ægypten, lige fra Ægypten til Floden, fra Hav til Hav, fra Bjerg til Bjerg.

Hatnae tueng dawk, Assiria ram hoi Izip khopui hai thoseh, Izip ram hoi tuipui rahak hai thoseh, tuipui tengpam, monnaw tangkuem koehoi hai thoseh, nang koevah a tho awh han.

13 Men Jorden og de, som bor derpå, lægges øde til Løn for deres Værk.

Hottelah, ao hoehnahlan khoca ramca naw e yonnae kecu dawk ram teh tami kingkadi lah ao han.

14 Vogt med din Stav dit Folk, din Ejendoms Hjord, som bor for sig selv i Skoven, i Frugthavens Midte; lad dem græsse i Basan og Gilead som i gamle Dage!

BAWIPA e tami tie a huiko awm laipalah Karmel mon dawk kaawm e râw tuhu hah tukhoumnae sonron hoi khoum la, ayan e patetlah Bashan ram hoi Gilead ram dawk pawngpa sak haw.

15 Giv os Undere at skue, som da du drog ud af Ægypten;

Izip ram hoi na tâconae hnin dawk na hmu e patetlah kângairu hnonaw bout na patue han.

16 lad Folkene se det og blues ved al deres Vælde, lægge Hånd på Mund, lad Ørene døves på dem!

Miphunnaw ni ka taminaw dawk kaawm e bahu a hmu awh teh, lungpuen laihoi amamae pahni hah kut hoi a tabuem awh vaiteh a hnâtâdeng awh han.

17 Lad dem slikke Støv som Slangen, som Jordens Kryb, rædde komme frem af deres Borge til HERREN vor Gud og ængstes og frygte for dig!

Tahrun patetlah vaiphu a palem teh, tangraet patetlah a khu dawk hoi pâyaw laihoi a tâco awh han. Maimae BAWIPA Cathut hai thoseh, nang hai thoseh a taki awh han.

18 Hvo er en Gud som du, der tilgiver Brøde, bærer over med Synd hos din Ejendoms Rest, ej evigt gemmer på Vrede, men gerne er nådig?

Yon dawk hoi hlout sak e, kacawie râw, taminaw e sakpayon e hah ka ngaithoum e, pahrennae hoi ka kawi ni teh lung pou ka khuek hoeh e Cathut patetlah apimaw kaawm.

19 Han vil atter forbarme sig over os, træde vor Brøde under Fod, du vil kaste alle vore Synder i Havets Dyb!

BAWIPA ni maimanaw hah bout na pahren teh, maimae yonnae pueng hah rep a coungroe han. Maimae yonnae pueng kadung poung e tuipui dawk koung a tâkhawng han.

20 Du vil vise Jakob Trofasthed, Abraham Nåde, som du svor vore Fædre til i fordums Dage.

Ayan hoi mintoenaw koe thoe na bo e patetlah, Jakop koe lawkkatanag, Abraham koe pahren lungmanae teh na poe han.