Matthæus 5
1 Men da han så Skarerne, steg han op på Bjerget; og da han havde sat sig, gik hans Disciple hen til ham,
Pea ʻi heʻene mamata ki he kakai tokolahi, naʻe ʻalu hake ia ki he moʻunga: pea kuo nofo hifo ia, pea haʻu ʻene kau ākonga kiate ia:
2 og han oplod sin Mund, lærte dem og sagde:
Pea lea ia, ʻo ne akonaki kiate kinautolu, ʻo pehē,
3 "Salige ere de fattige i Ånden, thi Himmeriges Rige er deres.
“ʻOku monūʻia ʻae angavaivai: he ʻoku ʻonautolu ʻae puleʻanga ʻoe langi.
4 Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales.
“ʻOku monūʻia ʻakinautolu ʻoku tangi: he te nau maʻu ʻae fiemālie.
5 Salige ere de sagtmodige, thi de skulle arve Jorden.
“ʻOku monūʻia ʻae angamalū: he te nau maʻu ʻae fonua.
6 Salige ere de, som hungre og tørste efter Retfærdigheden, thi de skulle mættes.
“ʻOku monūʻia ʻakinautolu ʻoku fiekaia mo fieinua ki he māʻoniʻoni: he te nau fonu ai.
7 Salige ere de barmhjertige, thi dem skal vises Barmhjertighed.
“ʻOku monūʻia ʻae manavaʻofa: he te nau maʻu ʻae ʻofa.
8 Salige ere de rene af Hjertet, thi de skulle se Gud.
“ʻOku monūʻia ʻae loto maʻa: he te nau mamata ki he ʻOtua.
9 Salige ere de, som stifte Fred, thi de skulle kaldes Guds Børn.
“ʻOku monūʻia ʻae faʻa fakalelei: ʻe ui ai ʻakinautolu ko e fānau ʻae ʻOtua.
10 Salige ere de, som ere forfulgte for Retfærdigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres.
“ʻOku monūʻia ʻakinautolu kuo fakatangaʻi koeʻuhi ko e māʻoniʻoni: he ʻoku ʻonautolu ʻae puleʻanga ʻoe langi.
11 Salige ere I, når man håner og forfølger eder og lyver eder alle Hånde ondt på for min Skyld.
“ʻOku monūʻia ʻakimoutolu, ʻoka manukia, mo fakatangaʻi, mo lohiekina ʻakimoutolu ʻi he meʻa kovi kotoa pē, koeʻuhi ko au.
12 Glæder og fryder eder, thi eders Løn skal være stor i Himlene; thi således have de forfulgt Profeterne, som vare før eder.
Mou fiemālie ʻo fiefia lahi ʻaupito: he ʻoku lahi hoʻomou totongi ʻi he langi: he naʻe pehē ʻenau fakatangaʻi ʻae kau palōfita naʻe muʻa ʻiate kimoutolu.
13 I ere Jordens Salt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det da saltes? Det duer ikke til andet end at kastes ud og nedtrædes af Menneskene.
“Ko e māsima ʻo māmani ʻakimoutolu: pea kapau kuo mole ʻi he māsima hono kona, ʻe toe fakakonaʻi fēfeeʻi ia? Ngata ai, ʻoku ʻikai ʻaonga ia, ka ke lī ki tuaʻā, pea ke molomoloki ia ʻe he kakai.
14 I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger på et Bjerg, kan ikke skjules.
“Ko e maama ʻo māmani ʻakimoutolu. Ko e kolo ʻoku tuʻu ʻi ha moʻunga, ʻoku ʻikai faʻa fakapuli ia.
15 Man tænder heller ikke et Lys og sætter det under Skæppen, men på Lysestagen; så skinner det for alle dem, som ere i Huset.
Pea ʻoku ʻikai tutu ha maama, mo tuku ia ʻi he lalo puha fua, ka ki he tuʻunga maama; pea ʻoku ulo ia kiate kinautolu kotoa pē ʻoku ʻi he fale.
16 Lader således eders Lys skinne for Menneskene, at de må se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.
Tuku ke ulo pehē hoʻomou maama ʻi he ʻao ʻoe kakai, koeʻuhi ke nau mamata ki hoʻomou ngaahi ngāue lelei, pea fakamālōʻia ʻa hoʻomou Tamai ʻaia ʻoku ʻi he langi.
17 Mener ikke, at jeg er kommen for at nedbryde Loven eller Profeterne; jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme.
“ʻOua naʻa mou mahalo kuo u haʻu ke fakataʻeʻaongaʻi ʻae fono, pe ko e kau palōfita: naʻe ʻikai te u haʻu ke fakataʻeʻaongaʻi, ka ke fakamoʻoni.
18 Thi sandelig, siger jeg eder, indtil Himmelen og Jorden forgår, skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tøddel forgå af Loven, indtil det er sket alt sammen.
He ʻoku ou tala moʻoni kiate kimoutolu, ʻE tomuʻa mole ʻae langi mo e fonua ka ʻe ʻikai mole ha kihiʻi konga siʻi mei he fono, ka ʻe fakamoʻoni kotoa pē.
19 Derfor, den, som bryder et at de mindste af disse Bud og lærer Menneskene således, han skal kaldes den mindste i Himmeriges Rige; men den, som gør dem og lærer dem, han skal kaldes stor i Himmeriges Rige.
Ko ia te ne liʻaki ha [fekau ]siʻi ʻi he ngaahi fekau ni, pea akonaki pehē ki he kakai, ʻe ui ia ko e siʻi hifo ʻi he puleʻanga ʻoe langi: ka ko ia te ne fai ia, mo akonaki ʻaki ia, ʻe ui ia ko e lahi ʻi he puleʻanga ʻoe langi.
20 Thi jeg siger eder: Uden eders Retfærdighed overgår de skriftkloges og Farisæernes, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
He ʻoku ou tala atu kiate kimoutolu, Kapau ʻe ʻikai lahi hake hoʻomou māʻoniʻoni ʻi he [māʻoniʻoni ]ʻoe kau tangata tohi mo e Fālesi, ʻe ʻikai ʻaupito te mou hū ki he puleʻanga ʻoe langi.
21 I have hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke slå ihjel, men den, som slår ihjel, skal være skyldig for Dommen.
“Kuo mou fanongo naʻe pehē kiate kinautolu ʻi muʻa, ‘ʻOua naʻa ke fakapō; pea ko ia ʻe fakapō ʻe tuʻutāmaki ia ki he fakamaau.’
22 Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred på sin Broder uden Årsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Rådet; og den, som siger: Du Dåre! skal være skyldig til Helvedes Ild. (Geenna g1067)
Ka ʻoku ou tala atu kiate kimoutolu, Ko ia ʻe ʻita noa pē ki hono kāinga, ʻe tuʻutāmaki ia ki he fakamaau: pea ko ia te ne ui hono kāinga, ‘Ko e vale,’ ʻe tuʻutāmaki ia ki he fakamaau lahi: ka ko ia te ne lea pehē, ‘Ko e faha koe,’ ʻe tuʻutāmaki ia ki he afi ʻo heli. (Geenna g1067)
23 Derfor, når du ofrer din Gave på Alteret og der kommer i Hu, at din Broder har noget imod dig,
Ko ia kapau ʻoku ke ʻomi hoʻo meʻa foaki ki he ʻesi feilaulau, pea ke toki manatuʻi ai ʻoku koviʻia ho kāinga kiate koe;
24 så lad din Gave blive der foran Alteret, og gå hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offer din Gave!
Tuku hoʻo meʻa foaki ʻi he ʻao ʻoe ʻesi feilaulau, pea ke ʻalu koe; ʻo tomuʻa fakalelei ki ho kāinga, pea ke toki haʻu, ʻo ʻoatu hoʻo meʻa foaki.
25 Vær velvillig mod din Modpart uden Tøven, medens du er med ham på Vejen, for at Modparten ikke skal overgive dig til Dommeren, og Dommeren til Tjeneren, og du skal kastes i Fængsel.
“Fakalelei vave mo ho fili, lolotonga hoʻomo kei ʻi he hala mo ia, telia naʻa tukuange koe ʻe ho fili ki he fakamaau, pea tuku koe ʻe he fakamaau ki he pule, pea ʻe tuku koe ki he fale fakapōpula.
26 Sandelig, siger jeg dig, du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du får betalt den sidste Hvid.
Ko ʻeku tala moʻoni kiate koe, ʻE ʻikai ʻaupito te ke hao mei ai, kaeʻoua ke ke ʻoatu ʻae totongi kotoa pē.
27 I have hørt, at der er sagt: Du må ikke bedrive Hor.
“Kuo mou fanongo naʻe pehē kiate kinautolu ʻi muʻa, ‘ʻOua naʻa ke tono fefine:’
28 Men jeg siger eder, at hver den, som ser på en Kvinde for at begære hende, har allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.
Ka ʻoku ou tala atu kiate kimoutolu, Ko ia ʻoku fakasio ki ha fefine ke holi ki ai, ʻoku tonoʻi ia ʻe ia ʻi hono loto.
29 Men dersom dit højre Øje forarger dig, så riv det ud, og kast det fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme bliver kastet i Helvede. (Geenna g1067)
Pea kapau ʻoku fakahalaʻi koe ʻe ho mata toʻomataʻu, kapeʻi ia, ʻo liʻaki ia ʻiate koe: he ʻoku ʻaonga kiate koe ke ʻauha ho konga ʻe taha, kaeʻoua naʻa lī ho sino kotoa ki heli. (Geenna g1067)
30 Og om din højre Hånd forarger dig, så hug den af og kast den fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme kommer i Helvede. (Geenna g1067)
Pea kapau ʻe fakahalaʻi koe ʻe ho nima toʻomataʻu, tutuʻu ia, ʻo liʻaki ia ʻiate koe; he ʻoku ʻaonga kiate koe ke ʻauha ho konga ʻe taha, kaeʻoua naʻa lī ho sino kotoa ki heli. (Geenna g1067)
31 Og der er sagt: Den, som skiller sig fra sin Hustru, skal give hende et Skilsmissebrev.
“Naʻe tala, ʻo pehē, ‘Ko ia ʻoku tukuange hono uaifi, ke ne ʻoange kiate ia ʻae tohi māvae:’
32 Men jeg siger eder, at enhver, som skiller sig fra sin Hustru, uden for Hors Skyld, gør, at hun bedriver Hor, og den, som tager en fraskilt Kvinde til Ægte, bedriver Hor.
Ka ʻoku ou tala atu kiate kimoutolu, Ko ia ʻe tukuange hono uaifi, ka ʻi heʻene tono tangata, ʻoku ne fakatonotangataʻi ia: pea ko ia ʻe mali mo ia kuo fakamāvae, ko e tono fefine ia.
33 I have fremdeles hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke gøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.
“Kuo mou fanongo foki, naʻe pehē ʻiate kinautolu ʻi muʻa, ‘ʻOua naʻa ke fuakava loi, ka ke fai kia Sihova hoʻo fuakava:’
34 Men jeg siger eder, at I må aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Trone,
Ka ʻoku ou tala atu kiate kimoutolu, ʻoua te mou fuakava: pe ki he langi; he ko e ʻafioʻanga ia ʻoe ʻOtua:
35 ej heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ej heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad.
pe ki he fonua; he ko hono tuʻungavaʻe: pe ki Selūsalema; he ko e kolo ia ʻoe Tuʻi lahi.
36 Du må heller ikke sværge ved dit Hoved, thi du kan ikke gøre et eneste Hår hvidt eller sort.
Pea ʻoua naʻa ke fuakava ki ho ʻulu, he ʻoku ʻikai te ke faʻa ngaohi ha tuʻoni louʻulu ke hinehina pe ʻuliʻuli.
37 Men eders Tale skal være ja, ja, nej, nej; hvad der er ud over dette, er af det onde.
Ka ʻi hoʻomou alea, ke ‘ʻIo’ pe hoʻomou ‘ʻIo;’ mo ‘ʻIkai’ pe hoʻomou ‘ʻIkai:’ he ko ia ʻoku fakalahi ʻaki ʻa eni, ʻoku tupu ʻi he kovi.
38 I have hørt, at der er sagt: Øje for Øje, og Tand for Tand.
“Kuo mou fanongo naʻe lea pehē, ‘[Ke totongi ]ʻaki ʻae mata ʻae mata, mo e nifo ʻae nifo:’
39 Men jeg siger eder, at I må ikke sætte eder imod det onde; men dersom nogen giver dig et Slag på din højre Kind, da vend ham også den anden til!
Ka ʻoku ou tala atu kiate kimoutolu, Ke ʻoua naʻa mou talia ha taha angakovi: ka ko ia te ne sipiʻi ho [kouʻahe ]toʻomataʻu, fulihi atu foki kiate ia ho kouʻahe ʻe taha.
40 Og dersom nogen vil gå i Rette med dig og tage din Kjortel, lad ham da også få Kappen!
Pea kapau ʻe loto ha taha ke fakamaau koe, ka ne maʻu ai ho kofutuʻa, tuku ke ne maʻu mo ho pulupulu foki.
41 Og dersom nogen tvinger dig til at gå een Mil, da gå to med ham!
Pea ko ia ʻe fakafiuʻi koe ke mo ō mo ia ʻi he maile ʻe taha, ʻalu mo ia [ʻi he maile ]ʻe ua.
42 Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil låne af dig.
Foaki kiate ia ʻoku kole kiate koe, pea ʻoua naʻa fulituʻa kiate ia ʻoku fie nō meiate koe.
43 I have hørt, at der er sagt: Du skal elske din Næste og hade din Fjende.
“Kuo mou fanongo naʻe lea pehē, ‘Ke ke ʻofa ki ho kaungāʻapi, kae fehiʻa ki ho fili.’
44 Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som forbande eder, gører dem godt, som hade eder, og beder for dem, som krænke eder og forfølge eder,
Ka ʻoku ou tala atu kiate kimoutolu, ʻOfa ki homou ngaahi fili, tāpuakiʻi ʻakinautolu ʻoku kapeʻi ʻakimoutolu, fai lelei kiate kinautolu ʻoku fehiʻa kiate kimoutolu, pea hūfia ʻakinautolu ʻoku fai kovi mo fakatanga kiate kimoutolu;
45 for at I må vorde eders Faders Børn, han, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opgå over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.
koeʻuhi ke mou taau mo e fānau ʻa hoʻomou Tamai ʻaia ʻoku ʻi he langi: he ʻoku ne pule ke hopo ʻene laʻā ki he angakovi mo e angalelei, pea ʻoku ne tuku ʻae ʻuha ki he angatonu mo e taʻeangatonu.
46 Thi dersom I elske dem, som elske eder, hvad Løn have I da? Gøre ikke også Tolderne det samme?
He kapau ʻoku mou ʻofa kiate kinautolu ʻoku ʻofa kiate kimoutolu, ko e hā ʻae totongi te mou maʻu? He ʻikai ʻoku fai pehē ʻae kau tānaki tukuhau?
47 Og dersom I hilse eders Brødre alene, hvad stort gøre I da? Gøre ikke også Hedningerne det samme?
Pea kapau ʻoku mou feʻofoʻofani mo homou kāinga pe, ʻoku lelei lahi hake ia? He ʻikai ʻoku pehē ʻae kau tānaki tukuhau?
48 Værer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er fuldkommen.
Ko ia ke haohaoa ʻakimoutolu he ʻoku haohaoa ʻa hoʻomou Tamai ʻoku ʻi he langi.
