Markus 9
1 Og han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er nogle af dem, som stå her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige være kommet med Kraft."
Il leur disait aussi: En vérité, je vous le déclare, quelques-uns de ceux qui sont ici présents ne mourront pas, avant d'avoir vu le règne de Dieu venir avec puissance.
2 Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og fører dem alene afsides op på et højt Bjerg, og han blev forvandlet for deres Øjne.
Six jours après, Jésus prit avec lui Pierre, Jacques et Jean; il les mena seuls à l'écart sur une haute montagne; et il fut transfiguré en leur présence.
3 Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, så at ingen Blegemand på Jorden kan gøre Klæder så hvide.
Ses vêtements devinrent resplendissants et d'une blancheur si éblouissante, qu'il n'y a pas de foulon sur la terre qui puisse blanchir ainsi.
4 Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtalede med Jesus.
Moïse et Élie leur apparurent, et ils s'entretenaient avec Jésus.
5 Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: "Rabbi! det er godt, at vi ere her, og lader os gøre tre Hytter, dig en og Moses en og Elias en."
Alors Pierre, prenant la parole, dit à Jésus: Maître, il est bon pour nous d'être ici; dressons-y trois tentes, une pour toi, une pour Moïse, et une pour Élie.
6 Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne helt forfærdede.
En effet, il ne savait pas ce qu'il disait, parce qu'ils étaient effrayés.
7 Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom fra Skyen: "Denne er min Søn, den elskede, hører ham!"
Puis il vint une nuée qui les couvrit; et on entendit une voix, sortant de la nuée, qui disait: Celui-ci est mon Fils bien-aimé, écoutez-le!
8 Og pludseligt, da de så sig om, så de ingen mere uden Jesus alene hos dem.
Soudain, les disciples ayant regardé autour d'eux, ne virent plus personne que Jésus, qui était seul avec eux.
9 Og da de gik ned fra Bjerget, bød han dem, at de ikke måtte fortælle nogen, hvad de havde set, førend Menneskesønnen var opstanden fra de døde.
Comme ils descendaient de la montagne, Jésus leur défendit de dire à personne ce qu'ils avaient vu, jusqu'à ce que le Fils de l'homme fût ressuscité des morts.
10 Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre, hvad det er at opstå fra de døde.
Ils retinrent donc cette parole en eux-mêmes, se demandant ce que c'était que ressusciter des morts.
11 Og de spurgte ham og sagde: "De skriftkloge sige jo, at Elias bør først komme?"
Et ils l'interrogèrent, en disant: Pourquoi les scribes disent-ils qu'il faut qu'Élie vienne premièrement?
12 Men han sagde til dem: "Elias kommer først og genopretter alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesønnen? At han skal lide meget og foragtes.
Il leur répondit: Il est vrai qu'Élie devait venir premièrement et rétablir toutes choses. Comment donc est-il écrit au sujet du Fils de l'homme qu'il doit souffrir beaucoup et être méprisé?
13 Men jeg siger eder, at både er Elias kommen, og de gjorde ved ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham."
Or, je vous le déclare, Élie est déjà venu, et ils lui ont fait tout ce qu'ils ont voulu, suivant ce qui est écrit à son sujet.
14 Og da de kom til Disciplene, så de en stor Skare omkring dem og skriftkloge, som tvistedes med dem.
Étant venus vers les autres disciples, ils virent une très grande foule autour d'eux, et des scribes qui discutaient avec eux.
15 Og straks studsede hele Skaren, da de så ham, og de løb hen og hilsede ham.
Dès que toute cette foule vit Jésus, elle fut saisie d'étonnement, et tous, étant accourus, le saluaient.
16 Og han spurgte dem: "Hvorom tvistes I med dem?"
Alors il leur demanda: Sur quoi discutiez-vous avec eux?
17 Og en af Skaren svarede ham: "Mester! jeg har bragt min Søn til dig; han har en målløs Ånd.
Un homme de la foule répondit: Maître, je t'ai amené mon fils; il est possédé d'un esprit muet,
18 Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han fråder og skærer Tænder, og han visner hen; og jeg har sagt til dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke."
qui l'agite par des convulsions partout où il le saisit; il écume, grince des dents et devient tout raide. J'ai prié tes disciples de chasser cet esprit, mais ils n'ont pas pu le faire.
19 Men han svarede dem og sagde: "O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg tåle eder? Bringer ham til mig!"
Alors Jésus leur répondit: race incrédule, jusques à quand serai-je avec vous? Jusques à quand vous supporterai-je? Amenez-le-moi!
20 Og de ledte ham frem til ham; og da han så ham, sled Ånden straks i ham, og han faldt om på Jorden og væltede sig og fraadede.
Et ils le lui amenèrent. Dès que l'enfant vit Jésus, l'esprit l'agita avec violence; il tomba par terre, et il se roulait en écumant.
21 Og han spurgte hans Fader: "Hvor længe er det siden, at dette er kommet over ham?" Men han sagde: "Fra Barndommen af;
Jésus demanda au père: Combien y a-t-il de temps que cela lui arrive? Le père dit: Depuis son enfance.
22 og den har ofte kastet ham både i Ild og i Vand for at ødelægge ham; men om du formår noget, da forbarm dig over os, og hjælp os!"
L'esprit l'a souvent jeté dans le feu et dans l'eau, pour le faire périr; mais si tu y peux quelque chose, aide-nous et aie compassion de nous!
23 Men Jesus sagde til ham: "Om du formår! Alle Ting ere mulige for den, som tror."
Jésus lui répondit: Si tu peux? — me dis-tu. Toutes choses sont possibles pour celui qui croit.
24 Straks råbte Barnets Fader og sagde med Tårer: "Jeg tror, hjælp min Vantro!"
Aussitôt le père de l'enfant s'écria: Je crois! Aide-moi dans mon incrédulité!
25 Men da Jesus så, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene Ånd og sagde til den: "Du målløse og døve Ånd! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!"
Quand Jésus vit que le peuple accourait en foule, il reprit sévèrement l'esprit impur et lui dit: Esprit muet et sourd, je te le commande, sors de cet enfant et n'y rentre plus.
26 Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom død, så at de fleste sagde: "Han er død."
Alors l'esprit sortit, en jetant un grand cri et en l'agitant avec violence; et l'enfant devint comme mort, de sorte que plusieurs disaient: Il est mort!
27 Men Jesus tog ham ved Hånden og rejste ham op; og han stod op.
Mais Jésus, l'ayant pris par la main, le releva; et l'enfant se tint debout.
28 Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i Enrum: "Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?"
Lorsque Jésus fut entré dans une maison, ses disciples lui demandèrent en particulier: Pourquoi n'avons-nous pas pu chasser ce démon?
29 Og han sagde til dem: "Denne Slags kan ikke fare ud ved noget, uden ved Bøn og Faste."
Il leur répondit: Rien, si ce n'est la prière, ne peut faire sortir cette espèce de démons.
30 Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og han vilde ikke, at nogen skulde vide det.
Étant partis de là, ils traversèrent la Galilée; et Jésus ne voulait pas que personne le sût.
31 Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: "Menneskesønnen overgives i Menneskers Hænder, og de skulle slå ham ihjel; og når han er ihjelslået, skal han opstå tre Dage efter."
En effet, il instruisait ses disciples, et il leur disait: Le Fils de l'homme va être livré entre les mains des hommes, et ils le feront mourir; et trois jours après avoir été mis à mort, il ressuscitera.
32 Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at spørge ham.
Mais eux ne comprenaient point cette parole, et ils craignaient de l'interroger.
33 Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: "Hvad var det, I overvejede med hverandre på Vejen?"
Ils vinrent à Capernaüm; et quand ils furent dans la maison, Jésus leur demanda: De quoi parliez-vous en chemin?
34 Men de tav; thi de havde talt med hverandre på Vejen om, hvem der var den største.
Mais ils gardaient le silence; car ils avaient discuté en chemin pour savoir qui d'entre eux était le plus grand.
35 Og han satte sig og kaldte på de tolv og siger til dem: "Dersom nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles Tjener."
S'étant alors assis, il appela les Douze et leur dit: Si quelqu'un veut être le premier, qu'il soit le dernier de tous et le serviteur de tous.
36 Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog det i Favn og sagde til dem:
Puis il prit un petit enfant et le mit au milieu d'eux; et, le tenant entre ses bras, il leur dit:
37 "Den, som modtager eet af disse små Børn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men den, som udsendte mig."
Celui qui reçoit un de ces petits enfants en mon nom, me reçoit; et celui qui me reçoit, ce n'est pas moi qu'il reçoit, mais Celui qui m'a envoyé.
38 Johannes sagde til ham: "Mester! vi så en, som ikke følger os, uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikke følger os."
Jean lui dit: Maître, nous avons vu quelqu'un qui chassait les démons en ton nom, et nous l'en avons empêché, parce qu'il ne nous suit pas.
39 Men Jesus sagde: "Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som gør en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde om mig.
Jésus répondit: Ne l'en empêchez point; car il n'y a personne qui, faisant un miracle en mon nom, puisse en même temps parler mal de moi.
40 Thi den, som ikke er imod os, er for os.
Celui qui n'est pas contre nous est pour nous.
41 Thi den, som giver eder et Bæger Vand at drikke i mit Navn, fordi I høre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn
Et celui qui vous donnera un verre d'eau en mon nom, parce que vous appartenez à Christ, — en vérité, je vous le déclare, il ne perdra pas sa récompense.
42 Og den, som forarger en af disse små, som tro, for ham var det bedre, at der lå en Møllesten om hans Hals, og han var kastet i Havet.
Mais si quelqu'un fait tomber dans le péché l'un de ces petits qui croient, mieux vaudrait pour lui qu'on lui mit au cou une grosse meule de moulin, et qu'on le jetât dans la mer!
43 Og dersom din Hånd forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild, (Geenna g1067)
Si ta main te fait tomber dans le péché, coupe-la; il vaut mieux pour toi que tu entres manchot dans la vie, que d'avoir tes deux mains et d'aller dans la géhenne, dans le feu qui ne s'éteint point, (Geenna g1067)
44 hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
[là où leur ver ne meurt point, et où le feu ne s'éteint point.]
45 Og dersom din Fod forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå lam ind til Livet end at have to Fødder og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
Et si ton pied te fait tomber dans le péché, coupe-le; il vaut mieux pour toi que tu entres boiteux dans la vie, que d'avoir tes deux pieds et d'être jeté dans la géhenne, (Geenna g1067)
46 hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
[là où leur ver ne meurt point, et où le feu ne s'éteint point.]
47 Og dersom dit Øje forarger dig, så riv det ud; det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
Et si ton oeil te fait tomber dans le péché, arrache-le! Il vaut mieux pour toi que tu entres dans le royaume de Dieu, n'ayant qu'un oeil, que d'avoir deux yeux et d'être jeté dans la géhenne, (Geenna g1067)
48 hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
«là où leur ver ne meurt point, et où le feu ne s'éteint point.»
49 Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.)
Car chacun sera salé de feu.
50 Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltløst, hvormed ville I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder Fred med hverandre!"
C'est une bonne chose que le sel; mais si le sel perd sa saveur, avec quoi la lui rendrez-vous? Ayez du sel en vous-mêmes, et vivez en paix entre vous.
