Lukas 22
1 Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Påske, nærmede sig.
Yoom a ti uh vaidamding khotue tah yoei coeng.
2 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for Folket.
Te vaengah khosoihham rhoek neh cadaek rhoek loh pilnam te loei a rhih uh dongah Jesuh metla ng'ngawn eh tila a mae uh.
3 Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.
Te vaengah Satan loh hlainit khuikah hlangmi pakhat la aka om Iskariot a ti uh Judas te a kun thil.
4 Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forråde ham til dem.
Te dongah cet tih amih taengla Jesuh metla a voeih ham khaw khosoihham rhoek neh imtawt boei rhoek te a voek.
5 Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
Te vaengah a uem uh tih anih te tangka paek ham a kotluep uh.
6 Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forråde ham til dem uden Opløb.
Ko a tluep puei tih, amih hlangping kah mikvoelh ah Jesuh voeih ham a tuethen te a dawn.
7 Men de usyrede Brøds Dag kom, på hvilken man skulde slagte Påskelammet.
Vaidamding khohnin tah a pha coeng. Te vaengah yoom te ngawn ham a kuek.
8 Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: "Går hen og bereder os Påskelammet, at vi kunne spise det."
Te dongah Peter neh Johan te a tueih tih, “Cet rhoi lamtah mamih kah yoom n'caak ham te rhoekbah rhoi,” a ti nah.
9 Men de sagde til ham: "Hvor vil du, at vi skulle berede det?"
Amih rhoi long khaw amah taengah, “Melam saii ham na ngaih?” a ti nah.
10 Men han sagde til dem: "Se, når I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han går ind,
Jesuh loh amih rhoi te, “Khopuei la na kun rhoi vaengah, tuitang dongah tui aka phuei hlang pakhat loh nangmih rhoi te n'doe ni. Anih loh a kun thil im duela anih te vai rhoi ne.
11 og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple?
Te phoeiah im kungmah te, ‘Nang taengah saya loh, “Yinpanah tah melam a om, te ah te ka hnukbang rhoek te Yoom ka caak puei mai eh,” a ti,’ ti nah.
12 Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det."
Anih loh imhman aka ka te a khoem tangtae la nangmih rhoi n'tueng bitni, te ah te rhoekbah rhoi,” a ti nah.
13 Og de gik hen og fandt det således, som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.
A caeh rhoi vaengah a ti nah bangla a hmuh rhoi tih Yoom te a rhoekbah rhoi.
14 Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.
A tue loh a pha vaengah, amah taengkah caeltueih rhoek te a ngol puei.
15 Og han sagde til dem: "Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Påskelam med eder, førend jeg lider.
Te phoeiah amih te, “Ka patang hlanah nangmih neh Yoom caak ham he thincavat la ka hue.
16 Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige."
Nangmih taengah kan thui, Pathen kah ram ah a soep hlan atah he he ka ca voel mahpawh,” a ti nah.
17 Og han tog en Kalk, takkede og sagde: "Tager dette, og deler det imellem eder!
Boengloeng te a loh tih a uem phoeiah, “He he lo uh lamtah namamih te tael uh thae.
18 Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer."
Nangmih taengah ka thui, tahae lamloh Pathen ram a pai hlan khuiah misur thaih te ka o voel mahpawh,” a ti nah.
19 Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: "Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!"
Vaidam te a loh tih a uem phoeiah a aeh tih amih te a paek. Te vaengah, “He tah nangmih hamla ka paek ka pum ni. Kai poekkoepnah neh he he saii uh,” a ti nah.
20 Ligeså tog han også Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.
Te vanbangla boengloeng te khaw a vael uh tih, “He boengloeng tah ka thii dongkah paipi thai ni, te tah nangmih ham long coeng.
21 Men se, hans Hånd, som forråder mig, er her på Bordet hos mig.
Tedae caboei dongah kamah aka om puei kah a kut loh kamah m'voeih coeng he.
22 Thi Menneskesønnen går bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forrådt!"
Hlang Capa tah a hmoel tangtae bangla cet pai dae, anih dongah hlang aka voei hlang te tah anunae,” a ti.
23 Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.
Te dongah te bang saii hamla aka caii te amih lakli ah u lam nim a pawk ve tila amamih khuiah koe oelh uh thae.
24 Men der opstod også en Trætte iblandt dem om, hvem at dem der måtte synes at være den største.
Te vaengah amih khuiah tanglue la om ham aka koih te unim tila, amamih khuiah tuituknah khaw om.
25 Men han sagde til dem: "Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.
Tedae amih taengah Jesuh loh, “Namtom manghai rhoek loh amih a tulnoi uh tih a buem rhapsat te hlangrhoei rhoek la a khue uh.
26 I derimod ikke således; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.
Tedae nangmih tah te tlam moenih, nangmih khuiah aka tanglue loh a noe bangla om saeh, hlang aka mawt long khaw aka thotat la om saeh.
27 Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
Te dongah aka vael neh aka thothat khuiah ulae aka tanglue? Aka vael te moenih a? Tedae kai tah nangmih lakli ah aka thotat lam ni ka om.
28 Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.
Nangmih tah kai kah cuekhalhnah khuikah he kai neh aka tukkai la na om uh.
29 Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder
Ram te a pa loh kai taengah a hal bangla nangmih taengah kai loh kang hal coeng.
30 at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde på Troner og dømme Israels tolv Stammer."
Te daengah ni ka ram kah ka caboei dongah na caak na ok uh eh. Te vaengah Israel kah lai aka tloek koca hlainit te ngolkhoel soah na ngol thil uh ni.”
31 Men Herren sagde: "Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.
“Simon, Simon, Satan loh cang bangla hlaih ham nangmih n'laem coeng te.
32 Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og når du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!"
Kai tah nang kah tangnah te a muei pawt ham ni nang ham ka thangthui. Tedae na bal vaengah na manuca rhoek te duel nawn,” a ti nah.
33 Men han sagde til ham: "Herre! jeg er rede til at gå med dig både i Fængsel og i Døden."
Tedae Simon loh, “Boeipa, namah nen tah thongim neh duek paan ham khaw sikim la ka om ngawn,” a ti nah.
34 Men han sagde: "Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig."
Jesuh loh, “Peter, namah taengah kan thui, kai hmat hamla voeithum na huek uh hlan atah tihnin ah ai khong mahpawh,” a ti nah.
35 Og han sagde til dem: "Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?" Og de sagde: "Intet."
Te phoeiah amih te, “Sungkoi, sungsa neh khokhom khuen kolla nangmih kan tueih vaengah pakhat khaw na hlavawt uh pawt nim?” a ti nah. Te vaengah amih loh, “Om pawh,” a ti uh.
36 Men han sagde til dem: "Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligeså også en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!
Te phoeiah amih te, “Tedae tahae atah, sungkoi aka khueh loh khuen saeh, sungsa khaw khuen saeh. Aka khueh pawt loh a himbai te yoi saeh lamtah cunghang lai saeh.
37 Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes på mig, dette: "Og han blev regnet iblandt Overtrædere;" thi også med mig har det en Ende."
Nangmih ham kan thui, a daek tangtae te kai soah a soep ham a kuek. ‘Anih te lailak rhoek neh a tae thil,’ a ti, kai kawng loh hmakhah a pha,” a ti nah.
38 Men de sagde: "Herre! se, her er to Sværd." Men han sagde til dem: "Det er nok."
Te vaengah amih loh, “Boeipa, cunghang yungnit om he,” a ti na uh. Te dongah Jesuh loh amih te, “Rhoeh coeng te,” a ti nah.
39 Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men også Disciplene fulgte ham.
A khosing vanbangla cet tih Olive tlang te a paan. Te vaengah hnukbang rhoek long khaw anih te a vai uh.
40 Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: "Beder om ikke at falde i Fristelse."
A hmuen a pha vaengah amih te, “Cuekhalhnah khuiah kun pawt ham thangthui uh,” a ti nah.
41 Og han rev sig løs fra dem, så meget som et Stenkast, og faldt på Knæ, bad og sagde:
Te phoeiah Jesuh tah amih taeng lamloh lungto dongat tluk ah khoe uh tih, khuklu cungkueng neh thangthui.
42 "Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!"
Te vaengah, “A pa, na ngaih atah boengloeng he, kai taeng lamkah loh khoe mai. Tedae kai kongaih boel saeh lamtah namah kongaih la om saeh,” a ti.
43 Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.
Te vaengah vaan lamkah puencawn te a taengah phoe tih anih te thaa a cong pah.
44 Og da han var i Dødsangst, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdråber, der faldt ned på Jorden.
A thangthui te khaw thingthuelnah la mat a om pah. A hlantui khaw a thii cip bangla a om pah tih diklai la a bo pah.
45 Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.
Thangthuinah lamloh thoo tih hnukbang rhoek taengla a pawk vaengah a kothaenah lamloh a ih uh te a hmuh.
46 Og han sagde til dem: "Hvorfor sove I? Står op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse."
Te dongah amih te, “Balae tih na ih uh? Thoo uh lamtah thangthui uh, te daengah ni cuekhalhnah khuila na kun uh pawt eh,” a ti nah.
47 Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.
A thui vaengah hlangping tarha ha pawk. Te vaengah hlainit khuikah pakhat Judas a ti long te amih hmaiah a lamhma pah tih Jesuh te mok hamla a paan.
48 Men Jesus sagde til ham: "Judas! forråder du Menneskesønnen med et Kys?"
Tedae Jesuh loh amah te, “Judas, moknah mai neh hlang capa te na voeih nama?” a ti nah.
49 Men da de, som vare omkring ham, så, hvad der vilde ske, sagde de: "Herre! skulle vi slå til med Sværd?"
A taengkah rhoek loh a hmuh uh vaengah aka om ham te, “Boeipa, cunghang neh ka boeng uh koinih ta,” a ti na uh.
50 Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.
Te dongah amih khuikah pakhat loh khosoihham kah sal te a boeng tih a bantang hna a pat pah.
51 Men Jesus tog til Orde og sagde: "Lad dem gøre også dette!" Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.
Tedae Jesuh loh a doo tih, “Te te hlah laeh,” a ti nah. Te phoeiah a hna te a taek pah tih a hoeih sak.
52 Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de ældste, som vare komne til ham: "I ere gåede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.
Te phoeiah Jesuh loh amah taengla aka pawk khosoihham rhoek neh bawkim kah imtawt boei rhoek, patong rhoek taengah, “Dingca a, cunghang neh thingboeng neh na caeh thil uh.
53 Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt."
Hnin takuem bawkim khuiah nangmih taengah ka om tih kai soah kut na thueng uh moenih. Tedae tahae tue neh yinnah kah saithainah tah nangmih ah om,” a ti nah.
54 Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.
Jesuh te a tuuk uh phoeiah a mawt uh tih khosoihham im khuila a khuen uh. Tedae Peter long tah soeisoei a vai.
55 Og de tændte en Ild midt i Gården og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.
Te vaengah imtol kah a laklung ah hmai a toih uh tih a ngoltun uh hatah Peter khaw amih lakli ah ngol van.
56 Men en Pige så ham sidde i Lysskæret og stirrede på ham og sagde: "Også denne var med ham."
Tedae hmaivang ah aka ngol salnu pakhat loh anih a hmuh vaengah a hmaitang tih, “He khaw he anih taengah om,” a ti nah.
57 Men han fornægtede ham og sagde: "Jeg kender ham ikke. Kvinde!"
Tedae Peter loh basa tih, “Anih, ka ming moenih, huta,” a ti nah.
58 Og lidt derefter så en anden ham og sagde: "Også du er en af dem." Men Peter sagde: "Menneske! det er jeg ikke."
Rhaih a om phoeiah pakhat loh anih te hmuh tih, “Nang khaw amih taengah na om van,” a ti nah. Tedae Peter loh, “Hlang khaw he, kai ka om moenih,” a ti nah.
59 Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: "I Sandhed, også denne var med ham; han er jo også en Galilæer."
Khonoek pakhat tluk a koe phoeiah a tloe pakhat loh, “Oltak ni, he khaw anih taengah om ta, amah khaw Galilee hlang ni,” rhap a ti nah.
60 Men Peter sagde: "Menneske! jeg forstår ikke, hvad du siger." Og straks, medens han endnu talte. galede Hanen.
Tedae Peter loh, “Hlang khaw he, banim na thui ka ming moenih,” a ti nah. Te tlam te a thui li vaengah ai pahoi khong.
61 Og Herren vendte sig og så på Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: "Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange."
Te vaengah Peter te Boeipa loh a mael thil tih a sawt. Te daengah, “Tihnin kah ai a khong hlanah kai voeithum nan huek uh tak ni,” a ti nah vaengkah Boeipa ol te Peter loh a thoelh.
62 Og han gik udenfor og græd bitterligt.
Te dongah phawn cet tih hlawk hlawk rhap.
63 Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;
Jesuh te hlang rhoek loh a et uh phoeiah a tamdaeng uh tih a boh uh.
64 og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: "Profeter! hvem var det, som slog dig?"
Amah te a khuk uh tih a dawt uh vaengah, “Nang aka bael te unim phong lah,” a ti na uh.
65 Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.
A tloe nen khaw muep a salpham uh tih anih te a voek uh.
66 Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Råd
Khothaih a pha vaengah pilnam kah kangham rhoek, khosoihham rhoek neh cadaek rhoek te tingtun uh. Te phoeiah Jesuh te amamih kah khoboei taengla a khuen uh.
67 og sagde: "Er du Kristus, da sig os det!" Men han sagde til dem: "Siger jeg eder det, tro I det ikke.
Te vaengah, “Khrih la na om atah kaimih taengah thui laeh,” a ti na uh. Tedae amih te, “Nangmih taengah kan thui cakhaw na tangnah uh loengloeng mahpawh.
68 Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.
Kan dawt bal cakhaw nan doo uh loengloeng mahpawh.
69 Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Hånd."
Tahae lamkah hlang capa tah Pathen kah thaomnah bantang ah aka ngol la om pueng ni,” a ti nah.
70 Men de sagde alle: "Er du da Guds Søn?" Og han sagde til dem: "I sige det; jeg er det."
Tedae hlang boeih loh, “Nang tah Pathen capa la na om van a?” a ti na uh. Te dongah Jesuh loh amih te, “Ka om te na thui uh coeng,” a ti nah.
71 Men de sagde: "Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!"
Te vaengah amih loh, “Laipai a ngoe pueng a te? A ka lamkah te mamih loh n'yaak uh coeng,” a ti uh.
