Lukas 20
1 Og det skete på en af de Dage, medens han lærte folket i Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da trådte Ypperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de Ældste hen til ham.
第二款 イエズスと其敵 一日イエズス[神]殿に於て人民を教へ、福音を宣べ居給ひけるに、司祭長、律法學士等、長老等と共に集ひ來りて之に向ひ、
2 Og de talte til ham og sagde: "Sig os, af hvad Magt gør du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?"
我等に告げよ、汝は何の権を以て此等の事を為すぞ、又此権を汝に與へし者は誰ぞ、と云いしかば、
3 Men han svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om en Ting, siger mig det:
答へて曰ひけるは、我も一言汝等に問はん、我に答へよ、
4 Johannes's Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?"
ヨハネの洗禮は天よりせしか人よりせしか、と。
5 Men de overvejede med hverandre og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?
彼等案じ合ひて、若天よりと云はば、何故に之を信ぜざりしぞと云はれん、
6 Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet."
若人よりと云はば人民挙りてヨハネの預言者たる事を確信せるが故に、我等に石を擲たんとて、
7 Og de svarede, at de vidste ikke hvorfra.
遂に其何れよりせしかを知らず、と答へしかば、
8 Og Jesus sagde til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting."
イエズス彼等に曰ひけるは、我も亦何の権を以て此等の事を為すかを汝等に告げず、と。
9 Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: "En Mand plantede en Vingård og lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands for lange Tider.
然てイエズス人民に向ひて、喩を語出し給ひけるは、或人葡萄畑を造り、之を小作人に貸して久く遠方に居りしが、
10 Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingårdsmændene, for at de skulde give ham af Vingårdens Frugt; men Vingårdsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
季節に至り己に葡萄畑の果を納めしめんとて、一人の僕を小作人等の許に遣はししに、彼等は之を殴ちて空しく歸せり。
11 Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge også ham og forhånede ham og sendte ham tomhændet bort.
又他の僕を遣はししに、之をも殴ち且辱めて空しく歸し、
12 Og han sendte fremdeles en tredje; men også ham sårede de og kastede ham ud.
尚第三の者を遣はししに、之をも傷けて遂出せり。
13 Men Vingårdens Herre sagde: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min Søn, den elskede; de ville dog vel undse sig, for ham.
是に於て葡萄畑に主謂ひけるは、是は如何に為べき、我は我愛子を遣はさん、彼等之を見ば、或は敬ふならん、と。
14 Men da Vingårdsmændene så ham, rådsloge de indbyrdes og sagde: Det er Arvingen; lader os slå ham ihjel, for at Arven kan blive vor.
小作人等之を見るや、案じ合ひて、是は相続者なり、率ざ之を殺さん、然すれば家督は我等が有となるべし、と云ひて、
15 Og de kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel. Hvad vil nu Vingårdens Herre gøre ved dem?
葡萄畑の外に遂出して之を殺せり。此時に當りて葡萄畑の主、如何に彼等を處分すべきか、
16 Han vil komme og ødelægge disse Vingårdsmænd og give Vingården til andre." Men da de hørte det, sagde de: "Det ske aldrig!"
自ら來りて小作人等を亡ぼし、其の葡萄畑を他の人に付すべきなり、と。司祭長等之を聞きて、然るべからず、と云ひしかば、
17 Men han så på dem og sagde: "Hvad er da dette, som er skrevet: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
イエズス彼等を熟視めて曰ひけるは、然らば録して「建築者の棄てたる石は隅石と成れり、
18 Hver, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse."
総て此石の上に墜つる人は砕かれ、又此石誰の上に墜つるも之を微塵にせん」とあるは何ぞや、と。
19 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at lægge Hånd på ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem.
司祭長、律法學士等、イエズスが己等を斥して此喩を語り給ひしを暁りければ、即時に彼を取押へんとせしかど、人民を懼れたり。
20 Og de toge Vare på ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Ord, så de kunde overgive ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
斯て彼等は事の様を窺ひつつ、イエズスを総督の権威の下に引渡すべき言質を取らしめんとて、己を義人に装へる間者等を遣はししに、
21 Og de spurgte ham og sagde: "Mester! vi vide, at du taler og lærer Rettelig og ikke ser på Personer, men lærer Guds Vej i Sandhed.
彼等イエズスに問ひて云ひけるは、師よ、我等は汝の語り且教へ給ふ所の正しくして、人を贔屓せず、眞理に據りて神の道を教へ給ふ事を知れり。
22 Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"
然て我等セザルに税を納むるは可きや否や、と。
23 Men da han mærkede deres Træskhed, sagde han til dem: "Hvorfor friste I mig?
イエズス彼等の狡猾なるを慮りて曰ひけるは、何ぞ我を試むるや、
24 Viser mig en Denar"; hvis Billede og Overskrift bærer den?" Men de svarede og sagde: "Kejserens."
デナリオを我に示せ、之に在る像と銘とは誰のなるぞ、と。彼等答へてセザルのなり、と云ひしに
25 Men han sagde til dem: "Så giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er."
曰はく、然らばセザルの物はセザルに歸し、神の物は神に歸せ、と。
26 Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Påhør, og de forundrede sig over hans Svar og tav.
彼等イエズスの言を人民の前に咎むること能はず、其答に感服して沈黙せり。
27 Men nogle af Saddukæerne, som nægte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde:
又復活を否定せるサドカイ人數人近づきて、問ひて云ひけるは、
28 "Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne dør barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom.
師よ、モイゼが我等に書置きし所によれば、人の兄弟妻を娶りて死し、後に子等無き時は、其兄弟其妻を娶りて、兄弟に子を得さすべきなり。
29 Nu var der syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.
然れば爰に兄弟七人ありしに、兄妻を娶り、子なくして死したれば、
30 Ligeså den anden.
其次なる者之を娶りしが、亦子なくして死せしかば、
31 Og den tredje tog hende, og således også alle syv; de døde uden at efterlade Børn.
第三の者之を娶り、七人皆同じ様にして、子を遺さずして死し、
32 Men til sidst døde også Hustruen.
最後に婦も亦死せり、
33 Hvem af dem får hende så til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru."
然らば復活の時、彼婦は彼等の中誰の妻たるべきか、其は七人之を娶りたればなり、と。
イエズス彼等に曰ひけるは、現世の子等は娶嫁すれども、 (aiōn g165)
35 men de, som agtes værdige til at få Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes. (aiōn g165)
來世及び復活に堪へたりとせらるべき人々は、嫁がず娶らざらん、 (aiōn g165)
36 Thi de kunne ikke mere dø; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, idet de ere Opstandelsens Børn.
蓋最早死する能はず、復活の子なれば天使に等しくして神の子等なり。
37 Men at de døde oprejses, har også Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, når han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.
抑死者の復活する事は、モイゼ茨の篇に、主を「アブラハムの神、イザアクの神、ヤコブの神」と稱して之を示せり、
38 Men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle."
即ち死者の神には非ずして、生者の神にて在す、其は人皆之に活くればなり、と。
39 Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: "Mester! du talte vel."
或律法學士等答へて、師よ、善く曰へり、と云ひしが、
40 Og de turde ikke mere spørge ham om noget.
其後は何事をも敢て問ふ者なかりき。
41 Men han sagde til dem: "Hvorledes siger man, at Kristus er Davids Søn?
然て彼等に曰ひけるは、キリストをダヴィドの子なりと言ふは何ぞや。
42 David selv siger jo i Salmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd,
即ちダヴィド自ら詩篇に於て曰く、「主我主に曰へらく、
43 indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
我汝の敵等を汝の足台とならしむ迄、我右に坐せよ」と、
44 Altså kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
ダヴィド既に之を主と稱するに、彼爭か其子ならんや、と。
45 Men i hele Folkets Påhør sagde han til Disciplene:
人民皆聞ける中にて、イエズス弟子等に曰ひけるは、
46 "Vogter eder for de skriftkloge. som gerne ville gå i lange Klæder og holde af at lade sig hilse på Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde øverst til Bords ved Måltiderne,
律法學士等に用心せよ、彼等は敢て長き衣を着て歩み、衢にては敬禮、會堂にては上座、宴會にては上席を好み、
47 de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe; disse skulle få des hårdere Dom."
長き祈を装ひて寡婦等の家を喰盡すなり、彼等は尚大いなる宣告を受くべし、と。
