Lukas 15
1 Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.
Sie len ah ke mwet eisani tax ac mwet koluk puspis saya fahsreni in lohng luti lun Jesus,
2 Og både Farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: "Denne tager imod Syndere og spiser med dem."
mwet Pharisee ac mwet luti Ma Sap uh mutawauk in torkaskas ac fahk, “Mwet se inge eisani mwet koluk ac el welulos pac mongo!”
3 Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:
Ouinge Jesus el fahk pupulyuk se inge nu selos:
4 "Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Får og har mistet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
“Fin sie suwos oasr sheep siofok natul, ac soko tuhlac, mea el ac oru? Ya el ac tia filiya ma eungoul eu inima an ac som suk ma soko ma tuhlac nwe ke na el konauk?
5 Og når han har fundet det, lægger han det på sine Skuldre med Glæde.
Ke el konalak el ac arulana engan, na el ac srakalak nu finpisal,
6 Og når han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet mit Får, som jeg havde mistet.
ac usal folokla nu yen sel ah. Na el ac pangoneni mwet kawuk lal ac mwet tulan lal ac fahk nu selos, ‘Fahsru wiyu engan, mweyen nga konauk sheep soko nutik ma tuhlac!’
7 Jeg siger eder: Således skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.
Nga fahk nu suwos, in ouiya se pacna inge, ac fah oasr engan lulap inkusrao ke sie mwet koluk su auliyak, liki mwet suwoswos eungoul eu su nunku mu elos tia enenu in auliyak.
8 Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
“Ku sie mutan fin oasr ipin mani singoul lal, ac sie tuhlac, mea el ac oru? Ya el ac tia akosak lam uh, imonla lohm uh, ac moniyuk in suk nwe ke na el konauk?
9 Og når hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt.
Ke pacl se el konauk uh el ac pangoneni mwet kawuk lal ac mwet tulan lal ac fahk nu selos, ‘Fahsru wiyu engan, mweyen nga konauk ipin mani se luk ma tuhlac!’
10 Således, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig."
Nga fahk nu suwos, in ouiya se na inge, yohk engan yurin lipufan lun God ke sie mwet koluk su auliyak.”
11 Men han sagde: "En Mand havde to Sønner.
Ac Jesus el sifilpa fahk, “Oasr wen luo nutin sie mwet.
12 Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem.
Wen se ma fusr ah fahk nu sin papa tumal, ‘Papa, ase nu sik inge ip luk ke mwe usru lom uh.’ Ouinge papa sac kitalik usru lal nu seltal.
13 Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i et ryggesløst Levned.
Tukun kutu len, wen se ma fusr ah el eisani ma lal nukewa ac som nu ke sie facl loessula, ac sununtei mani lal uh ke ma na wangin sripa.
14 Men da han havde sat alt til, blev der en svær Hungersnød i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
Tukun el sisla ma lal nukewa, na sie sracl lulap sikyak in facl sac, ac el muta in kwaco na lulap.
15 Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud på sine Marker for at vogte Svin.
Ke ma inge el som ac sukok orekma yurin sie mwet in facl sac, su supwalla nu inima lal in liyaung pig uh.
16 Og han attråede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene åde; og ingen gav ham noget.
El kena akkihpye insial ke kulun bean nun pig uh, a wanginna mwet sang nu sel.
17 Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brød i Overflødighed? men jeg omkommer her af Hunger.
Tok, el asmakla ac nunkauk in el mu, ‘Yolyak mwe mongo nun mwet orekma lun papa tumuk, a nga akuran misa ke masrinsral!
18 Jeg vil stå op og gå til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,
Inge nga ac tuyak ac folokla nu yurin papa tumuk ac fahk nu sel, “Papa, nga orekma koluk lain God ac lain kom.
19 jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn, gør mig som en af dine Daglejere!
Tia fal in sifil pangpang nga wen nutum. Oreyu oana sie sin mwet orekma lom.’”
20 Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, så hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.
Ke ma inge, el tuyak ac folokla nu yurin papa tumal. “Ke el srakna fahsr loesla liki lohm sel uh, papa tumal ah liyalak ac arulana pakomutal, ac el kasrusr nu yurin wen natul, kafiselma inpaol ac ngok mutal.
21 Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.
Na wen sac fahk, ‘Papa, nga orekma koluk lain God ac lain kom. Tia fal in sifilpa pangpang nga wen nutum.’
22 Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebon frem, og ifører ham det, og giver ham en Ring på hans Hånd og Sko på Fødderne;
Tusruktu papa sac fahk nu sin mwet kulansap lal, ‘Sulaklak, use sie nuknuk na kato ac sang nokmulang. Sang pac sie ring nu ke paol, ac fahluk nu ke nial.
23 og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige!
Na kowos som ac use cow fusr soko ma fact oemeet uh ac uniya, kut in orek kufwa ac engan.
24 Thi denne min Søn var død og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!
Mwehen wen se nutik inge tuh misa, ac inge el sifil moul; el tuhlac, ac inge koneyukyak el.’ Ouinge kufwa ah mutawauk.
25 Men hans ældste Søn var på Marken, og da han kom og nærmede sig Huset, hørte han Musik og Dans.
“In pacl se inge, wen se ma matu ah orekma oasr inimae. Ke el foloko ac apkuranyang nu ke lohm uh, el lohng pusren mwe on ac onsrosro.
26 Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?
Na el pangonma sie sin mwet kulansap uh ac siyuk sel, ‘Mea orek uh?’
27 Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har fået ham sund igen.
Ac mwet kulansap sac fahk, ‘Tamulel se lom el foloko, ac papa tomom el uniya cow fusr soko ma fact oemeet uh, mweyen wen se natul ah painmoul foloko ac ku na.’
28 Men han blev vred og vilde ikke gå ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.
Wen se ma matu arulana kasrkusrak, ac tia lungse utyak nu in lohm ah. Ouinge papa tumal el tufoki ac kwafe elan utyak.
29 Men han svarede og sagde til Faderen: Se, så mange År har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtrådt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig med mine Venner.
Tusruktu el topuk papa tumal ac fahk, ‘Liye, yac puspis nga orekma nu sum oana sie mwet foko, ac tiana seakos ma sap lom uh. Ac mea kom se nu sik? Ne nani soko, kom tia pac use nga in orek kufwa kac yurin mwet kawuk luk uh!
30 Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger, slagtede du Fedekalven til ham.
A wen se nutum inge el sununtei ma lom nukewa yurin mutan kosro su eis molin kosro lalos, ac ke el foloko kom uniya cow fusr soko ma fact oemeet uh nu sel!’
31 Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.
Papa sac fahk nu sel, ‘Wen nutik, kom muta yuruk pacl nukewa, ac ma luk nukewa ma lom.
32 Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende og var fortabt og er funden."
A kut enenu na in orek kufwa ac engan, mweyen tamulel se lom inge el misa ac sifil moul. El tuhlac, ac inge sifil koneyukyak el.’”
