Lukas 15
1 Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.
Itatta, amin dagiti agsingsingir ti buis ken dadduma pay nga managbasol ket um-umayda ken ni Hesus tapno agdengngeg kenkuana.
2 Og både Farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: "Denne tager imod Syndere og spiser med dem."
Dagiti Fariseo ken Eskriba ket agtatanabutobda iti tunggal maysa, a kunada, “Awaten met daytoy a tao dagiti managbasol, ken makipangan pay kadakuada.”
3 Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:
Sinarita ni Hesus daytoy a pangngarig kadakuada a kinunana,
4 "Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Får og har mistet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
“Siasino kadakayo, no bilang adda sangagasut a karnerona ket napukaw ti maysa kadagitoy, ti saan a mangpanaw kadagiti siam a pulo ket siam idiay let-ang, ken mapanna sapulen ti napukaw a maysa agingga a masarakanna daytoy?
5 Og når han har fundet det, lægger han det på sine Skuldre med Glæde.
Ket inton nasarakanna daytoyen, baklayenna daytoy ken agragsak.
6 Og når han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet mit Får, som jeg havde mistet.
Inton addan iti balay, ayabanna dagiti gagayyem ken kaarubana, a kunana kadakuada, “Umaykayo makipagraksak kaniak, ta nasapulak ti napukaw a karnerok.'
7 Jeg siger eder: Således skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.
Ibagak kadakayo nga ad-adda pay ti panagrag-o idiay langit iti maysa nga agbabawi, ngem iti sanga pulo ket siam nga nalinteg a tattao nga saan a masapul nga agbabawi.
8 Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
Wenno siasinno ti babai nga addaan sangapulo a pirak, no bilang ta mapukawna iti maysa nga pirak, ti saan nga mangsindian iti pagsilawan, walisanna iti balay, ken sapulenna a naimbag agingga a masarakanna daytoy?
9 Og når hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt.
Ket inton nasarakanna daytoyen, ayabanna dagiti gagayyem ken kaarubana, a kunana, 'Umay kayo makipagragsak kaniak, ta nasapulak ti pirak a napukawko.'
10 Således, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig."
Kasta met, ibagak kadakayo, adda panagragsak iti presensya dagiti angel ti Dios gapu iti maysa a managbasol nga agbabawi.”
11 Men han sagde: "En Mand havde to Sønner.
Ket kinuna ni Jesus, “Adda maysa a lalaki nga addaan dua nga annak a lallaki,
12 Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem.
ket kinuna ti inaudi nga anak, 'Ama, itedmo itan ti sanikua a naituding a tawidek.' Ket biningayna ngarud ti kinabaknangna kadakuada.
13 Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i et ryggesløst Levned.
Kalpasan ti saan unay nga adu nga aldaw, nagrubwat ti inaudi nga anak ket nagdalyasat a napan iti adayo a pagilian, ket idiay binusbosna amin a tawidna iti nalabes unay a panagbiag.
14 Men da han havde sat alt til, blev der en svær Hungersnød i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
Idi awanen ti kuartana, adda dakkel nga panagbisin a napasamak iti dayta a pagilian, ket mangrugin nga agksapulan isuna.
15 Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud på sine Marker for at vogte Svin.
Napan isuna ket nagpatangdan iti maysa kadagiti tattao iti dayta a pagilian, nga nangibaon kenkuana idiay taltalon tapno agpakan kadagiti baboy.
16 Og han attråede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene åde; og ingen gav ham noget.
Ket ragragsakenna kuma payen nga kanen dagiti taraon ti baboy, gapu ta awan ti mangted ti uray ania nga kanenna.
17 Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brød i Overflødighed? men jeg omkommer her af Hunger.
Ngem idi nakapagpanpanunot ti inaudi nga anak, kinunana, 'Nagadu kadagiti tatangdanan nga adipen ni amak iti aglaplapusanan ti taraonna, idinto a addaak ditoy nga matmatay iti bisin!
18 Jeg vil stå op og gå til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,
Pumanawak ditoy ket mapanak ken ni amak, ket ibagak kenkuana, “Ama, nagbasolak iti langit ken iti imatangmo.
19 jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn, gør mig som en af dine Daglejere!
Saanakon a maikari nga maawagan nga anakmo; aramidennak laengen kas maysa kadagiti tangtangdanan nga adipenmo.”'
20 Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, så hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.
Pimmanaw ngarud ti inaudi nga anak, ket nagsubli ken amana. Idi adayo paylaeng isuna, nakita ti amana ket naasian. Iti kasta, nagtaray a simmabat ket inarakup ken inagkanna ti anakna.
21 Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.
Ket ti anak a lalaki kinunana, 'Ama, nakabasolak iti langit ken iti imatangmo. Saanakun a maikari nga maawagan nga anakmo.'
22 Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebon frem, og ifører ham det, og giver ham en Ring på hans Hånd og Sko på Fødderne;
Kinuna ti ama kadagiti babaunenna, 'Iyegyo a dagus ti kapipintasan a pagan-anay ket ikawesyo kenkuana, singsinganyo ti imana ken sapatosanyo dagiti sakana.
23 og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige!
Alaenyo pay ti napalukmeg a baka ket partienyo. Mangan ken agrambak tayo.
24 Thi denne min Søn var død og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!
Ta natay ngem nagbiag daytoy anakko, napukaw ngem nasarakan met laeng.' Ket rinugianda ngarud ti nagrambak.
25 Men hans ældste Søn var på Marken, og da han kom og nærmede sig Huset, hørte han Musik og Dans.
Iti dayta a kanito, adda ti inauna nga anak iti talon. Idi makaasideg iti balay, nakangngeg iti tukar ken salsala.
26 Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?
Inayabanna ti maysa kadagiti babaunen ket sinaludsodna kenkuana no ania ti kaipapanan dagitoy a banbanag.
27 Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har fået ham sund igen.
Kinuna ti babaunen kenkuana, 'Simmangpeten ti kabsatmo ket nagpaparti ti amam iti napalukmeg a baka, gapu ta simmangpet a sitatalged.'
28 Men han blev vred og vilde ikke gå ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.
Nakapungtot ti inauna nga anak, ken saan a sumrek, ket rimmuar ti amana, ken nagpakpakaasi kenkuana.
29 Men han svarede og sagde til Faderen: Se, så mange År har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtrådt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig med mine Venner.
Ngem ti inauna nga anak, simmungbat ket kinunana iti ama na, “Kitaem, nagpatagaboak kadakayo iti adu a tawtawen, ket saanko a pulos nga linabsing ti paglinteganyo, ngem saandak manlang nga inikkan iti urbon a kalding tapno agrambak kami kuma met kadagiti gagayemko,
30 Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger, slagtede du Fedekalven til ham.
ngem idi simmangpet ti anakyo, a nangbusbos ti kinabaknangyo kadagiti balangkantis, pinartiyo para kenkuana ti napalukmeg a baka.'
31 Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.
Kinuna ti ama kenkuana, “Anakko, addaka nga kanayon iti dennak, ken amin a kukuak ket kukuammet.
32 Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende og var fortabt og er funden."
Ngem rumbeng laeng para kadatayo nga agrambak ken agragsak, agsipud ta iti kabsatmo ket natay, ket ita sibibiag; napukaw isuna ngem ita nasarakan.'”
