Klagesangene 1

1 Hvor sidder hun ene, den by så folkerig før - mægtig blandt Folkene før, men nu som en Enke! Fyrstinden blandt Lande er nu sat til at trælle.

先前滿有人民的城， 現在何竟獨坐！ 先前在列國中為大的， 現在竟如寡婦； 先前在諸省中為王后的， 現在成為進貢的。

2 Hun græder og græder om Natten med Tårer på Kind; ingen af alle hendes Elskere bringer hende Trøst, alle Vennerne sveg og blev hendes Fjender.

她夜間痛哭，淚流滿腮； 在一切所親愛的中間沒有一個安慰她的。 她的朋友都以詭詐待她， 成為她的仇敵。

3 Af Trang og tyngende Trældom udvandred Juda; blandt Folkene sidder hun nu og finder ej Ro, alle Forfølgerne nåede hende midt i Trængslerne.

猶大因遭遇苦難， 又因多服勞苦就遷到外邦。 她住在列國中，尋不着安息； 追逼她的都在狹窄之地將她追上。

4 Vejene til Zion sørger, uden Højtidsgæster, alle hendes Porte er øde, Præsterne sukker, hendes Jomfruer knuges af Kvide, hun selv er i Vånde.

錫安的路徑因無人來守聖節就悲傷； 她的城門淒涼； 她的祭司歎息； 她的處女受艱難，自己也愁苦。

5 Hendes Avindsmænd er Herrer, hendes Fjender trygge, thi Kvide fik hun af HERREN for Mængden af Synder, hendes Børn drog bort som Fanger for Fjendens Åsyn.

她的敵人為首； 她的仇敵亨通； 因耶和華為她許多的罪過使她受苦； 她的孩童被敵人擄去。

6 Og bort fra Zions Datter drog al hendes Pragt; som Hjorte, der ej finder Græsning, blev hendes Fyrster, de vandrede kraftløse bort for Forfølgernes Åsyn.

錫安城的威榮全都失去。 她的首領像找不着草場的鹿； 在追趕的人前無力行走。

7 Jerusalem mindes den Tid, hun blev arm og husvild, (alle sine kostelige Ting fra fordums Dage), i Fjendehånd faldt hendes Folk, og ingen hjalp, Fjender så til og lo, fordi hun gik under.

耶路撒冷在困苦窘迫之時， 就追想古時一切的樂境。 她百姓落在敵人手中，無人救濟； 敵人看見，就因她的荒涼嗤笑。

8 Jerusalem syndede svart, blev derfor til Afsky; hun foragtes af alle sine Beundrere, de så hendes Blusel, derfor sukker hun dybt og vender sig bort.

耶路撒冷大大犯罪， 所以成為不潔之物； 素來尊敬她的，見她赤露就都藐視她； 她自己也歎息退後。

9 Hendes Urenhed pletter hendes Slæb, hun betænkte ej Enden; hun sank forfærdende dybt, og ingen trøster. Se min Elendighed, HERRE, thi Fjenden hoverer.

她的污穢是在衣襟上； 她不思想自己的結局， 所以非常地敗落， 無人安慰她。 她說：耶和華啊，求你看我的苦難， 因為仇敵誇大。

10 Avindsmænd bredte deres Hånd over alle hendes Skatte, ja, ind i sin Helligdom så hun Hedninger komme, hvem du havde nægtet Adgang til din Forsamling.

敵人伸手，奪取她的美物； 她眼見外邦人進入她的聖所－ 論這外邦人，你曾吩咐不可入你的會中。

11 Alt hendes Folk måtte sukke, søgende Brød; de gav deres Skatte for Mad for at friste Livet. HERRE, se til og giv Agt på, hvorledes jeg hånes!

她的民都歎息，尋求食物； 他們用美物換糧食，要救性命。 他們說：耶和華啊，求你觀看， 因為我甚是卑賤。

12 Alle, som vandrer forbi, giv Agt og se, om det gives en Smerte som den, der er tilføjet mig, hvem HERREN voldte Harm på sin glødende Vredes Dag.

你們一切過路的人哪，這事你們不介意嗎？ 你們要觀看： 有像這臨到我的痛苦沒有－ 就是耶和華在他發烈怒的日子使我所受的苦？

13 Fra det høje sendte han Ild, der for ned i mine Ben; han spændte et Net for min Fod, han drev mig tilbage, han gjorde mig øde, syg både Dag og Nat.

他從高天使火進入我的骨頭， 剋制了我； 他鋪下網羅，絆我的腳， 使我轉回； 他使我終日淒涼發昏。

14 Der vogtedes på mine Synder, i hans Hånd blev de flettet, de kom som et Åg om min Hals, han brød min Kraft; Herren gav mig dem i Vold, som, er mig for stærke.

我罪過的軛是他手所綁的， 猶如軛繩縛在我頸項上； 他使我的力量衰敗。 主將我交在我所不能敵擋的人手中。

15 Herren forkasted de vældige udi min Midte, han indbød til Fest på mig for at knuse mine unge, trådte Persen til Dom over Jomfruen, Judas Datter.

主輕棄我中間的一切勇士， 招聚多人攻擊我， 要壓碎我的少年人。 主將猶大居民踹下， 像在酒醡中一樣。

16 Derover græder mit Øje, det strømmer med Tårer, thi langt har jeg til en Trøster, som kvæger min Sjæl; mine Børn er fortabt, thi Fjenden er blevet for stærk.

我因這些事哭泣； 我眼淚汪汪； 因為那當安慰我、救我性命的， 離我甚遠。 我的兒女孤苦， 因為仇敵得了勝。

17 Zion udrækker Hænderne, ingen trøster; mod Jakob opbød HERREN hans Fjender omkring ham; imellem dem er Jerusalem blevet til Afsky.

錫安舉手，無人安慰。 耶和華論雅各已經出令， 使四圍的人作他仇敵； 耶路撒冷在他們中間像不潔之物。

18 HERREN, han er retfærdig, jeg modstod hans Mund. Hør dog, alle I Folkeslag, se min Smerte! Mine Jomfruer og unge Mænd drog bort som Fanger.

耶和華是公義的！ 他這樣待我，是因我違背他的命令。 眾民哪，請聽我的話， 看我的痛苦； 我的處女和少年人都被擄去。

19 Mine Elskere kaldte jeg ad de svigtede mig; mine Præster og Ældste opgav Ånden i Byen, thi Føde søgte de efter, men intet fandt de.

我招呼我所親愛的， 他們卻愚弄我。 我的祭司和長老正尋求食物、救性命的時候， 就在城中絕氣。

20 Se, HERRE, hvor jeg er i Vånde, mit Indre i Glød, mit Hjerte er knust i mit Bryst, thi jeg var genstridig; ude mejede Sværdet og inde Døden.

耶和華啊，求你觀看， 因為我在急難中。 我心腸擾亂； 我心在我裏面翻轉， 因我大大悖逆。 在外，刀劍使人喪子； 在家，猶如死亡。

21 Hør, hvor jeg sukker, ingen bringer mig Trøst. De hørte min Ulykke, glæded sig, da du greb ind. Lad komme den Dag, du loved, dem gå det som mig!

聽見我歎息的有人； 安慰我的卻無人！ 我的仇敵都聽見我所遭的患難； 因你做這事，他們都喜樂。 你必使你報告的日子來到， 他們就像我一樣。

22 Læg al deres Ondskab for dig og gør med dem, som du gjorde med mig til Straf for al min Synd! Thi mange er mine Suk, mit Hjerte er sygt.

願他們的惡行都呈在你面前； 你怎樣因我的一切罪過待我， 求你照樣待他們； 因我歎息甚多，心中發昏。