Klagesangene 5

1 HERRE, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel!

Lord, haue thou mynde what bifelle to vs; se thou, and biholde oure schenschipe.

2 Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.

Oure eritage is turned to aliens, oure housis ben turned to straungers.

3 Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.

We ben maad fadirles children with out fadir; oure modris ben as widewis.

4 Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde.

We drunken oure watir for monei, we bouyten oure trees for siluer.

5 Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.

We weren dryuun bi oure heedis, and reste was not youun to feynt men.

6 Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød.

We yauen hond to Egipt, and to Assiriens, that we schulden be fillid with breed.

7 Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld.

Oure fadris synneden, and ben not, and we baren the wickidnessis of hem.

8 Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem.

Seruauntis weren lordis of vs, and noon was, that ayenbouyte fro the hond of hem.

9 Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.

In oure lyues we brouyten breed to vs, fro the face of swerd in desert.

10 Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.

Oure skynne is brent as a furneis, of the face of tempestis of hungur.

11 De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.

Thei maden low wymmen in Sion, and virgyns in the citees of Juda.

12 Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.

Princes weren hangid bi the hond; thei weren not aschamed of the faces of elde men.

13 Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.

Thei mysusiden yonge wexynge men vnchastli, and children fellen doun in tree.

14 De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.

Elde men failiden fro yatis; yonge men failiden of the queer of singeris.

15 Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.

The ioie of oure herte failide; oure song is turned in to mourenyng.

16 Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!

The coroun of oure heed fellen doun; wo to vs! for we synneden.

17 Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:

Therfor oure herte is maad soreuful, therfor oure iyen ben maad derk.

18 For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.

For the hil of Sion, for it perischide; foxis yeden in it.

19 Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone.

But thou, Lord, schal dwelle with outen ende; thi seete schal dwelle in generacioun and in to generacioun.

20 Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?

Whi schalt thou foryete vs with outen ende, schalt thou forsake vs in to lengthe of daies?

21 Omvend os, HERRE, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!

Lord, conuerte thou vs to thee, and we schal be conuertid; make thou newe oure daies, as at the bigynnyng.

22 Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?

But thou castynge awei hast cast awei vs; thou art wrooth ayens vs greetli.