Dommer 21
1 Men Israels Mænd havde i Mizpa aflagt den Ed: "Ingen af os vil give en Benjaminit sin Datter til Ægte!"
Israel kaminawk boih mah Mizpah vangpui ah, Kami boih mah angmacae ih canu to Benjamin kaminawk han paek o hmah, tiah lokkam o.
2 Da nu Folket var kommet til Betel, sad de der lige til Aften for Guds Åsyn og opløftede deres Røst, græd heftigt
Kaminawk loe Angraeng im ah caeh o moe, duembang khoek to Sithaw hmaa ah oh o;
3 og sagde: "Hvorfor, HERRE, Israels Gud, er dog dette hændet i Israel, så at vi i Dag må savne en Stamme af Israel?"
nihcae mah, Aw Israel Angraeng Sithaw, tipongah maw hae hmuen hae Israel kaminawk khaeah oh? Tipongah maw Israel acaengnawk thung hoiah acaeng maeto anghmaat ving hanah hmuen to oh? tiah hang o moe, a qah o.
4 Tidligt næste Morgen byggede Folket et Alter der og ofrede Brændofre og Takofre.
Kaminawk loe khawnbang khawnthaw ah angthawk o moe, to ah hmaicam maeto sak o; hmai angbawnhaih hoi angdaeh angbawnhaih to a sak o.
5 Derpå sagde Israelitterne: "Hvem blandt alle Israels Stammer undlod at drage op med Forsamlingen til HERREN?" Der var nemlig svoret en dyr Ed på, at enhver, der undlod at drage op til HERREN i Mizpa, skulde dø.
To naah Israel kaminawk mah, Angraeng hmaa ah amkhueng hanah Israel acaengnawk thung hoiah angzo ai kami mi maw kaom? tiah a thuih o. Mi kawbaktih doeh Angraeng hmaa ah amkhueng hanah Mizpah vangpui ah angzo ai kami loe, paduek han oh, tiah a thuih o.
6 Men nu gjorde det Israelitterne ondt for deres Broder Benjamin, og de sagde: "I Dag er en Stamme hugget af Israel!
Vaihiah Israel kami thung hoiah acaeng maeto pathok ving ah oh boeh, tiah angmacae ih nawkamya ah kaom Benjamin kaminawk pongah dawnpakhuemhaih a tawnh o.
7 Hvad skal vi gøre for dem, der er tilbage, for at skaffe dem Hustruer, eftersom vi har svoret ved HERREN, at vi ikke vil give dem nogen af vore Døtre fil Ægte?"
Aicae mah Angraeng hmaa ah aicae ih canu to nihcae han zu ah paek hmah si, tiah lok a kam o boeh pongah, katang kanghmat nihcae hanah zu kawbangmaw a lak pae o han? tiah a thuih o.
8 Så spurgte de: "Er der måske en af Israels Stammer, der undlod at drage op til HERREN i Mizpa?" Og se, der var ingen kommet til Lejren, til Forsamlingen, fra Jabesj i Gilead.
Angraeng hmaa ah amkhueng hanah, Mizpah vangpui ah angzo ai Israel acaeng mi maw kaom? tiah a thuih o; to naah Gilead prae Jabesh vangpui ih kami mi doeh amkhuenghaih ahmuen ah angzo o ai, tiah panoek o.
9 Så blev Folket mønstret, og se, der var ingen af Indbyggerne fra Jabesj i Gilead.
Kaminawk to pakoep o naah, Gilead prae Jabesh vangpui ih kami maeto doeh om ai.
10 Da sendte Menigheden 12000 Mand af de tapreste Folk derhen med den Befaling: "Drag hen og hug Indbyggerne i Jabesj i Gilead ned med Sværdet tillige med deres Kvinder og Børn.
To pongah misatuh kop kami sang hatlai hnetto Gilead Jabesh vangpui ah patoeh o moe, to ah kaom nongpa doeh, nongpata hoi nawkta doeh, sumsen hoi hum boih hanah lokpaek o.
11 Således skal I bære eder ad: Alle af Mandkøn og alle Kvinder, der har haft Omgang med Mænd, skal I lægge Band på!"
Nongpa hoi kacuem ai ah khosah nongpata to hum o boih ah, hae loe na sak o han ih tok ni, tiah a naa o.
12 De fandt så hos Indbyggerne i Jabesj i Gilead 400 unge Piger, der var Jomfruer og ikke havde haft Omgang med nogen Mand, og dem førte de til Lejren i Silo i Kana'ans Land.
Gilead prae Jabesh vangpui ah kaom kaminawk thungah nongpa hoi nawnto iip vai ai tangla kacuem cumvai palito a hnuk o; nihcae to Kanaan prae Shiloh vangpui ataihaih ahmuen ah a hoih o.
13 Derpå sendte hele Menigheden Sendebud hen for af underhandle med Benjaminiterne, der befandt sig på Rimmons Klippe, og tilbyde dem Fred.
To ah amkhueng kaminawk mah Rimmon thlung ohhaih ahmuen ah kaom Benjamin kaminawk to kawk hanah, kaminawk to patoeh o.
14 På det Tidspunkt vendte Benjaminiterne så tilbage, og de gav dem de Kvinder fra Jabesj i Gilead, som man havde ladet i Live. Men de var ikke nok til dem.
To nathuem hoiah Benjamin kaminawk loe amlaem o let moe, Gilead prae Jabesh vangpui hoi pahlong o ih nongpatanawk to zu ah a paek o; toe nongpatanawk loe nihcae boih han khawt ai.
15 Da gjorde det Folket ondt for Benjamin, fordi HERREN havde gjort et Skår i Israels Stammer.
Angraeng mah Israel acaeng thung hoiah anghmatsak boeh pongah, kaminawk loe Benjamin kaminawk nuiah dawnpakhuemhaih tawnh o.
16 Og Menighedens Ældste sagde: "Hvad skal vi gøre for dem, der er tilbage, for at skaffe dem Hustruer, eftersom alle Kvinder i Benjamin er udryddet?"
Amkhueng kacoehtanawk mah, Benjamin nongpatanawk to hum o boih boeh pongah, kanghmat nongpanawk hanah kawbangah maw zu a lak pae o han?
17 Og de sagde: "Hvorledes kan der reddes en Rest af Benjamin, så at ikke en Stamme i Israel går til Grunde?
Nihcae mah, Israel acaeng thung hoiah acaeng anghmat ving han ai ah, kanghmat Benjamin kaminawk mah qawktoep o hanah, caa a sak o han oh.
18 Vi kan jo ikke give dem nogen af vore Døtre til Ægte!" Israelitterne havde nemlig svoret og sagt: "Forbandet være den, som giver Benjaminiterne en Hustru!"
Toe Benjamin acaeng hanah a canu paek kami loe, khosak sethaih om nasoe, tiah Israel kaminawk mah lokkam o boeh pongah, aicae ih canunawk to nihcae han paek thai ai boeh.
19 Da sagde de: "Se, HERRENs Højtid fejres jo hvert År i Silo!" Det ligger norden for Betel, østen for Vejen, der fører op fra Betel til Sikem, og sønden for Lebona.
Toe khenah, Bethel aluek bang, Bethel hoi Shekem caehhaih loklam ni angyae bang hoi Lebonah aloih bangah kaom, Shiloh vangpui ah saning kruek Angraeng khaeah sak ih poih to oh, tiah a thuih o.
20 Og de bød Benjaminiterne: "Gå hen og læg eder på Lur i Vingårdene!
To pongah nihcae mah Benjamin kaminawk to kawk o moe, Caeh oh loe, misur takha thungah anghawk oh;
21 Se så nøje til, og når de unge Kvinder fra Silo kommer ud for at opføre deres Danse, skal I komme frem af Vingårdene og røve hver sin Hustru af de unge Kvinder fra Silo og så drage hjem til Benjamins Land!
khenah, Shiloh ih tanglanawk hnawh han angzoh o naah, misur takha thung hoiah tacawt oh, Shiloh vangpui ih nongpatanawk to nangmacae han zu ah naeh oh loe, Benjamin prae ah caeh o haih ah.
22 Når så deres Fædre eller Brødre kommer for at gå i Rette med eder, skal I sige til dem: Skån os, thi vi fik os ikke alle en Hustru i Krigen! Det er jo ikke eder, der har givet os dem; i så Fald vilde I have forbrudt eder!"
Ampa hoi a thangqoinawk mah kaicae khaeah na thui o nahaeloe, nihcae khaeah, Nihcae nuiah tahmenhaih tawn oh; misatuk nathung nihcae zu hanah nongpata maeto doeh a pathlung pae o ai boeh; nangcae mah nihcae ih zu ah oh hanah na canunawk to na paek o ai, to pongah lokkam ih baktiah zaehaih na tawn o mak ai, tiah ka thuih pae o han, tiah a naa o.
23 Det gjorde Benjaminiterne da, og de tog sig Hustruer af de dansende Kvinder, som de røvede, een til hver; derpå vendte de tilbage til deres Arvelod, opbyggede deres Byer og boede i dem.
A thuih pae o ih lok baktih toengah, Benjamin kaminawk mah sak o; kami boih mah kahnawh tanglanawk to angmacae zu hanah naeh o moe, angmacae qawktoephaih prae ah caeh o haih; kamro vangpui to pathoep o moe, to ah khosak o let.
24 Og samtidig drog Israelitterne derfra, hver til sin Stamme og Slægt, og de gik derfra hver til sin Arvelod,
To naah Israel kaminawk loe to ahmuen hoiah tacawt o moe, angmacae acaeng kaminawk hoi angmacae qawktoephaih ahmuen ah amlaem o boih.
25 I de Dage var der ingen Konge i Israel; enhver gjorde, hvad han fandt for godt.
To nathuem ah Israel kaminawk loe siangpahrang tawn o ai vop; kami boih mah angmacae mikhnukah hoih, tiah a poek o ih baktih toengah hmuen to a sak o.
