< Johannes 6 >

1 Derefter drog Jesus over til hin Side af Galilæas Sø, Tiberias Søen.
After these things, Yeshua went away to the other side of the sea of Galilee, which is also called the Sea of Tiberias.
2 Og en stor Skare fulgte ham, fordi de så de Tegn, som han gjorde på de syge.
A great multitude followed him, because they saw his signs which he did on those who were sick.
3 Men Jesus gik op på Bjerget og satte sig der med sine Disciple.
Yeshua went up into the mountain, and he sat there with his disciples.
4 Men Påsken, Jødernes Højtid, var nær.
Now the Passover, the Jewish festival, was at hand.
5 Da Jesus nu opløftede sine Øjne og så, at en stor Skare kom til ham, sagde han til Filip: "Hvor skulle vi købe Brød, for at disse kunne få noget at spise?"
Yeshua therefore, lifting up his eyes and seeing that a great multitude was coming to him, said to Philip, “Where are we to buy bread, that these may eat?”
6 Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gøre.
He said this to test him, for he himself knew what he would do.
7 Filip svarede ham: "Brød for to Hundrede Denarer er ikke nok for dem, til at hver kan få noget lidet."
Philip answered him, “Two hundred denarii worth of bread is not sufficient for them, that every one of them may receive a little.”
8 En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham:
One of his disciples, Andrew, Simon Peter’s brother, said to him,
9 "Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrød og to Småfisk; men hvad er dette til så mange?"
“There is a boy here who has five barley loaves and two fish, but what are these amongst so many?”
10 Jesus sagde: "Lader Folkene sætte sig ned;" og der var meget Græs på Stedet. Da satte Mændene sig ned, omtrent fem Tusinde i Tallet.
Yeshua said, “Have the people sit down.” Now there was much grass in that place. So the men sat down, in number about five thousand.
11 Så tog Jesus Brødene og takkede og uddelte dem til dem, som havde sat sig ned; ligeledes også af Småfiskene så meget, de vilde.
Yeshua took the loaves, and having given thanks, he distributed to the disciples, and the disciples to those who were sitting down, likewise also of the fish as much as they desired.
12 Men da de vare blevne mætte, siger han til sine Disciple: "Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal gå til Spilde."
When they were filled, he said to his disciples, “Gather up the broken pieces which are left over, that nothing be lost.”
13 Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde fået Mad.
So they gathered them up, and filled twelve baskets with broken pieces from the five barley loaves, which were left over by those who had eaten.
14 Da nu Folkene så det Tegn, som han havde gjort, sagde de: "Denne er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden."
When therefore the people saw the sign which Yeshua did, they said, “This is truly the Prophet who comes into the world.”
15 Da Jesus nu skønnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gøre ham til Konge, gik han atter op på Bjerget, ganske alene.
Yeshua therefore, perceiving that they were about to come and take him by force to make him king, withdrew again to the mountain by himself.
16 Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen.
When evening came, his disciples went down to the sea.
17 Og de gik om Bord i et Skib og vilde sætte over til hin Side af Søen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem.
They entered into the boat, and were going over the sea to Capernaum. It was now dark, and Yeshua had not come to them.
18 Og Søen rejste sig, da der blæste en stærk Vind.
The sea was tossed by a great wind blowing.
19 Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier, se de Jesus vandre på Søen og komme nær til Skibet, og de forfærdedes.
When therefore they had rowed about twenty-five or thirty stadia, they saw Yeshua walking on the sea and drawing near to the boat; and they were afraid.
20 Men han siger til dem: "Det er mig; frygter ikke!"
But he said to them, “It is I. Don’t be afraid.”
21 Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til Landet, som de sejlede til.
They were willing therefore to receive him into the boat. Immediately the boat was at the land where they were going.
22 Den næste dag så Skaren, som stod på hin Side af Søen, at der ikke havde været mere end eet Skib der, og at Jesus ikke var gået om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne bort alene,
On the next day, the multitude that stood on the other side of the sea saw that there was no other boat there, except the one in which his disciples had embarked, and that Yeshua hadn’t entered with his disciples into the boat, but his disciples had gone away alone.
23 (men der var kommet Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de spiste Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse):
However, boats from Tiberias came near to the place where they ate the bread after the Lord had given thanks.
24 da Skaren nu så, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple, gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at søge efter Jesus.
When the multitude therefore saw that Yeshua wasn’t there, nor his disciples, they themselves got into the boats and came to Capernaum, seeking Yeshua.
25 Og da de fandt ham på hin Side af Søen, sagde de til ham: "Rabbi! når er du kommen hid?"
When they found him on the other side of the sea, they asked him, “Rabbi, when did you come here?”
26 Jesus svarede dem og sagde: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I søge mig, ikke fordi I så Tegn, men fordi I spiste af Brødene og bleve mætte.
Yeshua answered them, “Most certainly I tell you, you seek me, not because you saw signs, but because you ate of the loaves and were filled.
27 Arbejder ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesønnen vil give eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet." (aiōnios g166)
Don’t work for the food which perishes, but for the food which remains to eternal life, which the Son of Man will give to you. For God the Father has sealed him.” (aiōnios g166)
28 Da sagde de til ham: "Hvad skulle vi gøre, for at vi kunne arbejde på Guds Gerninger?"
They said therefore to him, “What must we do, that we may work the works of God?”
29 Jesus svarede og sagde til dem: "Dette er Guds Gerning, at I tro på den, som han udsendte."
Yeshua answered them, “This is the work of God, that you believe in him whom he has sent.”
30 Da sagde de til ham: "Hvad gør du da for et Tegn, for at vi kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde gør du?
They said therefore to him, “What then do you do for a sign, that we may see and believe you? What work do you do?
31 Vore Fædre åde Manna i Ørkenen, som der er skrevet: Han gav dem Brød fra Himmelen at æde."
Our fathers ate the manna in the wilderness. As it is written, ‘He gave them bread out of heaven to eat.’”
32 Da sagde Jesus til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, ikke Moses har givet eder Brødet fra Himmelen, men min Fader giver eder det sande Brød fra Himmelen.
Yeshua therefore said to them, “Most certainly, I tell you, it wasn’t Moses who gave you the bread out of heaven, but my Father gives you the true bread out of heaven.
33 Thi Guds Brød er det, som kommer ned fra Himmelen og giver Verden Liv."
For the bread of God is that which comes down out of heaven and gives life to the world.”
34 Da sagde de til ham: "Herre! giv os altid dette Brød!"
They said therefore to him, “Lord, always give us this bread.”
35 Jesus sagde til dem: "Jeg er Livets Brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror på mig, skal aldrig tørste.
Yeshua said to them, “I am the bread of life. Whoever comes to me will not be hungry, and whoever believes in me will never be thirsty.
36 Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro.
But I told you that you have seen me, and yet you don’t believe.
37 Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.
All those whom the Father gives me will come to me. He who comes to me I will in no way throw out.
38 Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
For I have come down from heaven, not to do my own will, but the will of him who sent me.
39 Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det på den yderste Dag.
This is the will of my Father who sent me, that of all he has given to me I should lose nothing, but should raise him up at the last day.
40 Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Sønnen og tror på ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag." (aiōnios g166)
This is the will of the one who sent me, that everyone who sees the Son and believes in him should have eternal life; and I will raise him up at the last day.” (aiōnios g166)
41 Da knurrede Jøderne over ham, fordi han sagde: "Jeg er det Brød, som kom ned fra Himmelen,"
The Judeans therefore murmured concerning him, because he said, “I am the bread which came down out of heaven.”
42 og de sagde: "Er dette ikke Jesus, Josefs Søn, hvis Fader og Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra Himmelen?"
They said, “Isn’t this Yeshua, the son of Joseph, whose father and mother we know? How then does he say, ‘I have come down out of heaven’?”
43 Jesus svarede og sagde til dem: "Knurrer ikke indbyrdes!
Therefore Yeshua answered them, “Don’t murmur amongst yourselves.
44 Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag.
No one can come to me unless the Father who sent me draws him; and I will raise him up in the last day.
45 Der er skrevet hos Profeterne: "Og de skulle alle være oplærte af Gud." Hver den, som har hørt af Faderen og lært, kommer til mig.
It is written in the Prophets, ‘They will all be taught by God.’ Therefore everyone who hears from the Father and has learnt, comes to me.
46 Ikke at nogen har set Faderen, kun den, som er fra Gud, han har set Faderen.
Not that anyone has seen the Father, except he who is from God. He has seen the Father.
47 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror på mig, har et evigt Liv. (aiōnios g166)
Most certainly, I tell you, he who believes in me has eternal life. (aiōnios g166)
48 Jeg er Livets Brød.
I am the bread of life.
49 Eders Fædre åde Manna i Ørkenen og døde.
Your fathers ate the manna in the wilderness and they died.
50 Dette er det Brød, som kommer ned fra Himmelen, at man skal æde af det og ikke dø.
This is the bread which comes down out of heaven, that anyone may eat of it and not die.
51 Jeg er det levende Brød, som kom ned fra Himmelen; om nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv." (aiōn g165)
I am the living bread which came down out of heaven. If anyone eats of this bread, he will live forever. Yes, the bread which I will give for the life of the world is my flesh.” (aiōn g165)
52 Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: "Hvorledes kan han give os sit Kød at æde?"
The Judeans therefore contended with one another, saying, “How can this man give us his flesh to eat?”
53 Jesus sagde da til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom I ikke æde Menneskesønnens Kød og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder.
Yeshua therefore said to them, “Most certainly I tell you, unless you eat the flesh of the Son of Man and drink his blood, you don’t have life in yourselves.
54 Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag. (aiōnios g166)
He who eats my flesh and drinks my blood has eternal life, and I will raise him up at the last day. (aiōnios g166)
55 Thi mit Kød er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke.
For my flesh is food indeed, and my blood is drink indeed.
56 Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham.
He who eats my flesh and drinks my blood lives in me, and I in him.
57 Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af Faderen, ligeså skal også den, som æder mig, leve i Kraft af mig.
As the living Father sent me, and I live because of the Father, so he who feeds on me will also live because of me.
58 dette er det Brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som eders Fædre åde og døde. Den, som æder dette Brød, skal leve evindelig." (aiōn g165)
This is the bread which came down out of heaven—not as our fathers ate the manna and died. He who eats this bread will live forever.” (aiōn g165)
59 Dette sagde han, da han lærte i en Synagoge i Kapernaum.
He said these things in the synagogue, as he taught in Capernaum.
60 Da sagde mange af hans Disciple, som havde hørt ham: "Dette er en hård Tale; hvem kan høre den?"
Therefore many of his disciples, when they heard this, said, “This is a hard saying! Who can listen to it?”
61 Men da Jesus vidste hos sig selv, at hans Disciple knurrede derover, sagde han til dem: "Forarger dette eder?
But Yeshua knowing in himself that his disciples murmured at this, said to them, “Does this cause you to stumble?
62 Hvad om I da få at se, at Menneskesønnen farer op, hvor han var før?
Then what if you would see the Son of Man ascending to where he was before?
63 Det er Ånden, som levendegør, Kødet gavner intet; de Ord, som jeg har talt til eder, ere Ånd og ere Liv.
It is the spirit who gives life. The flesh profits nothing. The words that I speak to you are spirit, and are life.
64 Men der er nogle af eder, som ikke tro." Thi Jesus vidste fra Begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem den var, der skulde forråde ham.
But there are some of you who don’t believe.” For Yeshua knew from the beginning who they were who didn’t believe, and who it was who would betray him.
65 Og han sagde: "Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af Faderen."
He said, “For this cause I have said to you that no one can come to me, unless it is given to him by my Father.”
66 Fra den Tid trådte mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham.
At this, many of his disciples went back and walked no more with him.
67 Jesus sagde da til de tolv: "Mon også I ville gå bort?"
Yeshua said therefore to the twelve, “You don’t also want to go away, do you?”
68 Simon Peter svarede ham: "Herre! til hvem skulle vi gå hen? Du har det evige Livs Ord; (aiōnios g166)
Simon Peter answered him, “Lord, to whom would we go? You have the words of eternal life. (aiōnios g166)
69 og vi have troet og erkendt, at du er Guds Hellige."
We have come to believe and know that you are the Messiah, the Son of the living God.”
70 Jesus svarede dem: "Har jeg ikke udvalgt mig eder tolv, og en af eder er en Djævel?"
Yeshua answered them, “Didn’t I choose you, the twelve, and one of you is a devil?”
71 Men han talte om Judas, Simon Iskariots Søn; thi det var ham, som siden skulde forråde ham, skønt han var en af de tolv.
Now he spoke of Judah, the son of Simon Iscariot, for it was he who would betray him, being one of the twelve.

< Johannes 6 >