Joel 1

1 Herrens Ord, som kom til Joel, Petuels søn.

Pakaiyin hiche thuhi Pethuel chapa Joel henga anasei ahi.

2 Hør dette, I Ældste, lån Øre, alle, som bor i Landet! Er sligt mon sket i eders eller eders Fædres Dage?

Hiche thuhi ngaijun, nangho mipite chunga lamkaihon ngaijun, gamsung’a cheng jousen, Na thusimuva hitobang hi sohkha mong nam?

3 I skal fortælle det til eders Børn, og de igen til deres, og deles til næste Slægt.

Hitobang thu hunglhung ding hi nachateu henga seipeh’un, chule nachateuvin jong achateu heng’a aseipeh son dingu ahi. Thusim hi akhang akhanga kiseipeh son peh ding ahi.

4 Græshoppen åd, hvad Gnaveren levned, Springeren åd, hvad Græshoppen levned, Æderen åd, hvad Springeren levned.

Khaokhopin anche louhing aneh jouvin, amoh cheng Khaokhopi chom dangin anekit in, abankit in jong khaokho danghon anen akichainan jong khaokhopi chom khat in anekit in ahi.

5 Vågn op, I drukne, og græd; enhver, som drikker Vin, skal jamre over Most, der gik tabt for eders. Mund.

Khangun, nangho jukham ho, chuleh kapun, na kamsunguva ju lhumkei akisuh mong jeh'in, judon hat jouse kap sohkeijun.

6 Thi et Folk drog op mod mit Land, vældigt og uden Tal; dets Tænder er Løvetænder, det har Kindtænder som en Løvinde.

Ka galmite simsen lou gal sat dingin kagam sunga ahung kitollut tan ahi, hattah ahiuvin, atam dan ajat jong simsenlou ahiuvin, aha-ujong ahemdan keipi bahkai ha abangin ahi.

7 Det lagde min Vinstok øde, knækked mit Figentræ, afbarked og hærgede det; dets Grene stritter hvide.

Ka lengpi lei le ka theichang phung jouse jong eisuh gampeh tauvin ahi, abahgeijin amalngimun agolhasoh heltan tai.

8 Klag som sørgeklædt Jomfru over sin Ungdoms Brudgom!

Avoma kijem nungah jinei joutil kabangin,

9 Afgrødeoffer og Drikoffer gik tabt for HERRENs Hus; Præsterne, HERRENs Tjenere sørger.

Pakai Houin sunga lhosoh leh Lengpiga thilto hojong abeisohtan, hijeh chun Pakai Thempu kin bolla pang lhacha ho jong alunghem gamtauvin ahi, chuleh Pakai Thempuho jong akaptauve.

10 Marken er ødelagt, Jorden sørger; thi Kornet er ødelagt, Mosten slog fejl og Olien hentørres.

Loulai jouse jong aki sugamsohin, gamsung jong abeitai, gasoh jouse jong aki sumong sohtan, lengpithei jong aga tapon chuleh olive thao jong akichai gam tai.

11 Bønder skuffes og Vingårdsmænd jamrer både over Hveden og Byggen; thi Markens Høst gik tabt;

Vo loulhouho kinepna beijin lunglhauvin, Vo lengpilei lhouho, puldouvun Kapun, ajeh chu loulaija gasoh suhlouchang leh sakol chang abeitah jeh'in,

12 fejl slog Vinstokken, Figentræet tørres; Granatæble, Palme og æbletræ, hvert Markens Træ tørres hen. Ja, med Skam veg Glæde fra Menneskens Børn:

Lengpigui agop tan chuleh theichang phung agop lhatan, kolbuthei phung, tum phung chuleh theithup phung, chule thingga phung jouse agop lhasoh tan, mijouse kipana jong agop lhasohtan ahi.

13 Sørg, I Præster i Sæk, I AIterets Tjenere, jamrer! Gå ind og bær Sæk i Nat, I, som tjener min Gud! Thi Afgrødeoffer og Drikofer unddrages eders Guds Hus.

Nangho thempuho jousen khaodip pon sillin kivonun lang, Pakai kinbol Jousen jan teng maicham phunga hungun, kap’un, ajeh chu na Pathen Hou-in a na lhosoh thilto ding leh lengpitwi thilto ding abeisohtan ahi.

14 Helliger en Faste, udråb festlig Samling, I Ældste, kald alle, som bor i Landet, sammen til HERREN eders Guds Hus og råb så til HERREN!

An ngolding phongdoh un, Pakai Hou-in sung leh gamsung a mipite lultahin kou khomun, gamsunga lamkaiho jouse koukhomun, chuleh hichea chun kap jahuvin.

15 Ak, hvilken Dag! Thi nær er HERRENs Dag, den kommer som Vold fra den Vældige.

Pakai nikho ahung naitai, Pakai hatchungnunga konin manthahna nikho chu ahung lhung’e.

16 Så vi ej Føden gå tabt, vor Guds Hus tømt for Glæde og Jubel?

Eima ho mitmu taha inehdiu kisumong hilou hija, I-Pathen’u hou-in a kona kipa leh thanopna jouse beisoh hilou ham?

17 Sæden skrumper ind i den klumpede Jord; Lader er nedbrudt, Forrådshuse jævnet, thi Kornet er vissent.

Leinoiya muchi kituho akihul gosoh tan, thil kikholna in jouse jong akeovin aum soh tai.

18 Hvor Kvæget dog stønner! Oksernes Hjorde er skræmte, fordi de ikke har Græs; selv Småkvægets Hjorde lider.

Gam laha gamsa jousen jong itobang taha kel athoh’u hitam! In'a kivah gancha ho jong alung dong gam tauve. Anehdiu abeisoh phatin, kelcha leh kelngoite ho jong alungdong gamtauve.

19 Jeg råber til dig, o HERRE; thi Ild har fortæret Ørkenens Græsning, og Luen afsved hvert Markens Træ;

Pakai nei kithopiuvin! Gamsunga hamdon jouse jong meiyin akagop sohtan, Thingphung jouse jong meikongin aleogop soh tai.

20 til dig skriger selv Markens Dyr, thi Bækkenes Lejer er tørre, og Ild har fortæret Ørkenens Græsning.

Gamlaha gamsa ho jeng jong na henga apeng tauve, ajeh chu vadung jouse jong akang gamtan, gamlah-a hamdon jouse jong meiyin akagop gam tai.