< Job 9 >

1 Så tog Job til Orde og svarede:
Then Job answered and said,
2 "Jeg ved forvist, at således er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
Of a truth I know that it is so: But how can man be just with God?
3 Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind!
If he be pleased to contend with him, He cannot answer him one of a thousand.
4 Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
[He is] wise in heart, and mighty in strength: Who hath hardened himself against him, and prospered?—
5 Han flytter Bjerge så let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
[Him] that removeth the mountains, and they know it not, When he overturneth them in his anger;
6 ryster Jorden ud af dens Fuger, så dens Grundstøtter bæver;
That shaketh the earth out of its place, And the pillars thereof tremble;
7 han taler til solen, så skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
That commandeth the sun, and it riseth not, And sealeth up the stars;
8 han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
That alone stretcheth out the heavens, And treadeth upon the waves of the sea;
9 han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
That maketh the Bear, Orion, and the Pleiades, And the chambers of the south;
10 han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
That doeth great things past finding out, Yea, marvellous things without number.
11 Går han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
Lo, he goeth by me, and I see him not: He passeth on also, but I perceive him not.
12 røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: "Hvad gør du?"
Behold, he seizeth [the prey], who can hinder him? Who will say unto him, What doest thou?
13 Gud lægger ikke Bånd på sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
God will not withdraw his anger; The helpers of Rahab do stoop under him.
14 hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
How much less shall I answer him, And choose out my words [to reason] with him?
15 Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!
Whom, though I were righteous, yet would I not answer; I would make supplication to my judge.
16 Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
If I had called, and he had answered me, Yet would I not believe that he hearkened unto my voice.
17 han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund,
For he breaketh me with a tempest, And multiplieth my wounds without cause.
18 ikke lader mig drage Ånde, men lader mig mættes med beskeing.
He will not suffer me to take my breath, But filleth me with bitterness.
19 Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
If [we speak] of strength, lo, [he is] mighty! And if of justice, Who, [saith he], will summon me?
20 Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
Though I be righteous, mine own mouth shall condemn me: Though I be perfect, it shall prove me perverse.
21 Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
I am perfect; I regard not myself; I despise my life.
22 Lige meget; jeg påstår derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
It is all one; therefore I say, He destroyeth the perfect and the wicked.
23 Når Svøben kommer med Død i et Nu, så spotter han skyldfries Hjertekval;
If the scourge slay suddenly, He will mock at the trial of the innocent.
24 Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
The earth is given into the hand of the wicked; He covereth the faces of the judges thereof: If [it be] not [he], who then is it?
25 Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og så ikke Lykke,
Now my days are swifter than a post: They flee away, they see no good.
26 gled hen som Både af Si, som en Ørn, der slår ned på Bytte.
They are passed away as the swift ships; As the eagle that swoopeth on the prey.
27 Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad,"
If I say, I will forget my complaint, I will put off my [sad] countenance, and be of good cheer;
28 må jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
I am afraid of all my sorrows, I know that thou wilt not hold me innocent.
29 Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
I shall be condemned; Why then do I labor in vain?
30 Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
If I wash myself with snow water, And make my hands never so clean;
31 du dypped mig dog i Pølen, så Klæderne væmmedes ved mig.
Yet wilt thou plunge me in the ditch, And mine own clothes shall abhor me.
32 Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen;
For he is not a man, as I am, that I should answer him, That we should come together in judgment.
33 vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Hånd på os begge!
There is no umpire betwixt us, That might lay his hand upon us both.
34 Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
Let him take his rod away from me, And let not his terror make me afraid:
35 da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!
Then would I speak, and not fear him; For I am not so in myself.

< Job 9 >