Job 9
1 Så tog Job til Orde og svarede:
Job ni bout a pathung teh,
2 "Jeg ved forvist, at således er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
Hetheh doeh tie hah atangcalah ka panue, hateiteh, Cathut e hmalah bangtelamaw tami teh a lan thai han.
3 Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind!
Ama oun han ka ngai e awm pawiteh, avai 1,000 touh dawkvah vai touh boehai pathung thai mahoeh.
4 Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
Cathut teh, lungkaang poung e, athakaawme thayung lah ao. Ama taranlahoi lung ka patak sak e, a lam ka cawn e apimaw kaawm boi.
5 Han flytter Bjerge så let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
Monnaw hah a puen teh, a lungkhueknae hoi a pathung torei teh, panuek awh hoeh.
6 ryster Jorden ud af dens Fuger, så dens Grundstøtter bæver;
Talai a onae hmuen koehoi a kâhuet teh, a khomnaw hah koung a kâhuet sak.
7 han taler til solen, så skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
Kanî hah kâ a poe teh, tâcawt hoeh. Âsi angnae hah muen a ramuk.
8 han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
Ama dueng lahoi kalvan hah a ramuk teh, tuipui tuicapa van a cei.
9 han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
Ama ni Latum, Kangduetaphai, Baritca, hoi akalae âsinaw hah a sak.
10 han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
Be panue thai hoeh e hnokalen e hai, touk thai hoeh e kângairu hnonaw hah a sak.
11 Går han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
Ka teng vah a cei ei ama teh, ka hmawt hoeh. Na ceihlawi e hai ka panuek hoeh.
12 røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: "Hvad gør du?"
Ama ni lat pawiteh, apinimaw a haw pouh thai han. Apinimaw bangmaw na sak, atipouh thai han.
13 Gud lægger ikke Bånd på sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
A lungkhueknae dawk hoi, Cathut ni kamlang takhai mahoeh toe. A khok rahim vah tami kâoup e kabawmnaw teh a tabut awh.
14 hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
Kai ni ama teh bangtelamaw, ka pathung thai han. Ama oun nahanelah, bangpatet e lawk maw kârawi han
15 Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!
Bangtelah kalan nakunghai, ama teh ka pathung thai mahoeh. Kai lawkcengkung koe pahrennae doeh ka hei hnawn han.
16 Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
Ka kaw pawiteh, ama ni na pato han. Ama ni ka lawk na thai pouh hane ka yuem hoeh.
17 han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund,
Bangkongtetpawiteh, kahlî kathout ni na hmang teh, a khuekhaw awm laipalah ka hmânaw hah a kampai sak.
18 ikke lader mig drage Ånde, men lader mig mættes med beskeing.
Ka kâha thai laipalah, reithai hoi na kawi sak.
19 Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
A thasainae dawkvah ama teh, athakaawme lah ao. A lannae, kong dawk tetpawiteh, lawkcengnae dawk apinimaw ka hnin hah a khoe thai han.
20 Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
Ka kuep nakunghai, ka pahni ni yon na pen han, tanouk hanelah kaawm hoeh nakunghai, ka lanhoehnae hah a kamnue sak han.
21 Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
Toun hoeh nahanlah ka o. Hateiteh, ka kâpanuek hoeh, ka hringnae heh ka hnueai toe.
22 Lige meget; jeg påstår derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
Be kâvan doeh. Hat dawk nahoehmaw, tamikathoutnaw hoi toun han kaawm hoeh e hoi, be raphoe han telah ka dei vaw.
23 Når Svøben kommer med Død i et Nu, så spotter han skyldfries Hjertekval;
Hemnae ni vai touh hoi thet boipawiteh, kayonhoehe khangnae teh, a panuikhai han.
24 Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
Talai heh tamikathout e kut dawk poe lah ao teh, a lawkcengkungnaw e minhmai a ramuk. Ahni hoehpawiteh, api han na maw.
25 Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og så ikke Lykke,
Ka hninnaw hateh, ka yawng e hlak hai hoe a rang, a kamleng awh teh, hawinae hmawt awh hoeh.
26 gled hen som Både af Si, som en Ørn, der slår ned på Bytte.
Karang poung e lawng patetlah a khup teh, Mataw ni moithang a ka cawp e patetlah a rang.
27 Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad,"
Ka phuenangnae ka pahnim vaiteh, ka lungmathoenae minhmai he ka ta vaiteh, minhmai kapancala ka o han ka ti navah,
28 må jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
Ka khangnae naw pueng heh, makkhak ka taki teh, tamikayon hoeh e lah na pouk hoeh langvaih tie hah ka panue.
29 Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
Yon pen e lah kaawm pawiteh, bangdawkmaw ahrawnghrang e meng ka tawk han.
30 Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
Tadamtui hoi ka kamhluk nakunghai, ka kut heh sapet hoi ka kamsin nakunghai,
31 du dypped mig dog i Pølen, så Klæderne væmmedes ved mig.
tangdong dawk na tâkhawng teh, ka khohna ni patenghai na panuet han doeh.
32 Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen;
Bangkongtetpawiteh, lawkcengnae koe rei cet vaiteh, ama teh ka pathung thai nahanelah, ama teh tami lah tho hoeh.
33 vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Hånd på os begge!
Maimouh roi e van kut ka toung hanelah, maimae rahak laicei awm hoeh.
34 Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
Kai koe e sonron lat naseh taki a thonae ni na taket sak hanh seh.
35 da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!
Hatdawkvah ama taket laipalah lawk hah ka dei han. Hateiteh, kai koevah hottelah bout awm kalawn hoeh.
