< Job 8 >

1 Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
Entonces Bildad el Suhita habló y dijo:
2 "Hvor længe taler du så, hvor længe skal Mundens Uvejr rase?
“¿Cuánto tiempo más seguirás hablando así? Las palabras que salen de tu boca son un montón de aire caliente!
3 Mon Gud vel bøjer Retten, bøjer den Almægtige Retfærd?
¿Pervierte Dios la justicia? ¿Acaso el Todopoderoso pervierte lo que es justo?
4 Har dine Sønner syndet imod ham, og gav han dem deres Brøde i Vold,
Tus hijos debieron pecar contra él, y por eso merecieron el castigo que les infligió.
5 så søg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Nåde!
Pero si oras a Dios y le pides ayuda,
6 Såfremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han våge over dig, genrejse din Retfærds Bolig;
si llevas una vida limpia y haces lo que es justo, entonces él actuará para enderezar las cosas en su hogar.
7 din fordums Lykke vil synes ringe, såre stor skal din Fremtid blive.
Aunque comiencen con casi nada, ¡terminarán con mucho!
8 Thi spørg dog den befarne Slægt, læg Mærke til Fædrenes Granskning!
“¿Por qué no preguntan lo que descubrieron las generaciones anteriores, y examinan lo que descubrieron nuestros antepasados? ¡Nosotros nacimos ayer y no sabemos nada!
9 Vi er fra i Går, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage på Jord.
Nuestros días en la tierra se desvanecen tan rápido como una sombra que pasa.
10 Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet:
¿Acaso no te enseñan y te explican lo que saben?
11 Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgræs frem, hvor der ikke er Vand?
¿Puede crecer el papiro donde no hay pantano? ¿Pueden crecer los juncos sin agua?
12 Endnu i Grøde, uden at høstes, visner det før alt andet Græs.
Incluso sin ser cortados, mientras aún florecen, se marchitan más rápido que la hierba.
13 Så går det enhver, der glemmer Gud, en vanhelliges Håb slår fejl:
Esto es lo que le sucede a todo el que se olvida de Dios. Las esperanzas de los que viven sin Dios se reducen a nada.
14 som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindelvæv;
Su confianza es como si se aferraran a una endeble tela de araña.
15 han støtter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig til det, ej står det fast.
Buscan la seguridad en su casa, pero ésta no les proporciona ningún apoyo. Intentan aferrarse a ella, pero es fugaz.
16 I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven over,
Los que viven sin Dios son como una planta exuberante que crece al sol y extiende sus brotes por todo el jardín.
17 i Stendynger fletter hans Rødder sig ind, han hager sig fast mellem Sten;
Enreda sus raíces entre las piedras y se aferra a la roca.
18 men rives han bort fra sit Sted, fornægter det ham: "Jeg har ikke set dig!"
Pero cuando es cortada, el lugar donde estaba la repudia, diciendo: ‘Nunca te vi’.
19 Se, det er Glæden, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer en anden!
Entonces su vida se acaba, y otra plata brota de la tierra para ocupar su lugar.
20 Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes Hånd.
“Mira, Dios no rechaza a quien es inocente, ni apoya a quien es culpable.
21 End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;
Él puede hacer que vuelvas a reír de felicidad y a gritar de alegría.
22 dine Avindsmænd skal klædes i Skam og gudløses Telt ej findes mer!
Los que te odian serán avergonzados, y el lugar donde viven los malvados será destruido”.

< Job 8 >