Job 7

1 Har Mennesket på Jord ej Krigerkår? Som en Daglejers er hans Dage.

Kakukho yini imfazo kumuntu emhlabeni, lensuku zakhe kazinjengensuku zoqhatshiweyo yini?

2 Som Trællen, der higer efter Skygge som Daglejeren, der venter på Løn,

Njengesigqili sikhefuzelela umthunzi, lanjengesiqatshwa silindele iholo laso,

3 så fik jeg Skuffelses Måneder i Arv kvalfulde Nætter til Del.

ngokunjalo mina ngidliswe ilifa lenyanga zeze, lobusuku bezinhlupheko bubalelwe mina.

4 Når jeg lægger mig, siger jeg: "Hvornår er det Dag, af jeg kan stå op?" og når jeg står op: "Hvornår er det Kvæld?" Jeg mættes af Uro, til Dagen gryr.

Lapho ngilala phansi ngithi: Ngizavuka nini? Ngoba ubusuku bude, njalo ngigcwele ukutshukuma kuze kuse.

5 Mit Legeme er klædt med Orme og Skorpe, min Hud skrumper ind og væsker.

Inyama yami yembethe impethu lamagade othuli; isikhumba sami siyadabuka siyenyanyeka.

6 Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Håb.

Insuku zami ziyaphangisa kuleselukiso someluki, ziphele kungelathemba.

7 Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer får mit Øje Lykke at skue!

Khumbula ukuthi impilo yami ingumoya; ilihlo lami kaliyikuphinda libone okuhle.

8 Vennens Øje skal ikke se mig, dit Øje søger mig - jeg er ikke mere.

Ilihlo longibonayo kaliyikungibona futhi; amehlo akho aphezu kwami, kodwa ngizakuba ngingasekho.

9 Som Skyen svinder og trækker bort, bliver den, der synker i Døden, borte, (Sheol h7585)

Iyezi liyaphela linyamalale; ngokunjalo owehlela engcwabeni kayikwenyuka. (Sheol h7585)

10 han vender ej atter hjem til sit Hus, hans Sted får ham aldrig at se igen.

Kaphindi abuyele emzini wakhe, lendawo yakhe kayisayikumazi.

11 Så vil jeg da ej lægge Bånd på min Mund, men tale i Åndens Kvide, sukke i bitter Sjælenød.

Ngakho mina kangiyikubamba umlomo wami; ngizakhuluma ekucindezelweni komoya wami, ngisole ekubabeni komphefumulo wami.

12 Er jeg et Hav, eller er jeg en Drage, siden du sætter Vagt ved mig?

Ngilulwandle yini, kumbe isilo solwandle, ukuze lingibekele abalindi?

13 Når jeg tænker, mit Leje skal lindre mig, Sengen lette mit Suk,

Lapho ngisithi: Umbheda wami uzangiduduza, icansi lami liphungule ukusola kwami;

14 da ængster du mig med Drømme, skræmmer mig op ved Syner,

ubusungiqhaqhazelisa ngamaphupho, angethuse ngemibono;

15 så min Sjæl vil hellere kvæles. hellere dø end lide.

ukuze umphefumulo wami ukhethe ukuklinywa, ukufa kulamathambo ami.

16 Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!

Ngiyanengwa yikho, kangiyikuphila njalonjalo; ngiyekele, ngoba insuku zami ziyize.

17 Hvad er et Menneske, at du regner ham og lægger Mærke til ham,

Uyini umuntu ukuthi umkhulise, lokuthi ubeke inhliziyo yakho kuye,

18 hjemsøger ham hver Morgen, ransager ham hvert Øjeblik?

lokuthi umhambele ikuseni yonke, umlinge sonke isikhathi?

19 Når vender du dog dit Øje fra mig, slipper mig, til jeg har sunket mit Spyt?

Koze kube nini ungayekeli ukungiqaphela, ungangiyekeli ngize ngiginye amathe ami yini?

20 Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneskets Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til Byrde?

Ngonile, ngizakwenzani kuwe, wena mlindi wabantu? Ungimiseleni ngibe yinto yakho yokunenjwa, ngize ngibe ngumthwalo kimi?

21 Hvorfor tilgiver du ikke min Synd og lader min Brøde uænset? Snart ligger jeg jo under Mulde, du søger mig - og jeg er ikke mere!

Njalo kawuthetheleli ngani isiphambeko sami, ususe isono sami? Ngoba sengizalala phansi othulini; uzangidinga ngovivi, kodwa kangiyikuba khona.