Job 41
1 Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?
Kabaelam kadi a banniitan ti leviatan? Wenno galutan ti sungona?
2 Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?
Kabaelam kadi a talian ti agongna, wenno duyoken ti pangalna babaen iti banniit?
3 Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?
Agpakaasi kadi kenka daytoy? Makisao kadi kenka daytoy iti naalumamay?
4 Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt?
Makitulag kadi daytoy kenka, nga alaem isuna nga agbalin nga adipenmo iti agnanayon?
5 Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?
Makiaay-ayamka kadi kenkuana a kas iti billit? Galutam kadi isuna para kadagiti adipenmo a babbai?
6 Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?
Makitinnawar kadi dagiti bunggoy ti mangngalap para kenkuana? Tadtadenda kadi isuna nga isukatda kadagiti aglaklako?
7 Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
Kabaelam kadi a punnoen ti kudilna iti gayang wenno ti ulona iti pangkalap a pika?
8 Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.
Sagidem isuna iti uray maminsan laeng, ket malaglagipmonto ti panakirangetna ket saanmonton nga uliten daytoy.
9 Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der.
Kitaem, ti namnama ti siasinoman a mangar-aramid iti dayta ket ubbaw; saan kadi a matuang iti daga ti siasinoman uray no makitada laeng daytoy?
10 Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?
Awan ti narungsot a makaitured a mangriribuk iti leviatan; siasino ngarud ti makaitured a tumakder iti sangoanak?
11 Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?
Siasino ti immun-una a nakaited iti aniaman a banag kaniak tapno agsubadak koma kenkuana? Aniaman nga adda iti sirok ti sibubukel a tangatang ket kukuak.
12 Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.
Saanak nga agulimek maipanggep kadagiti saka ti leviatan, wenno maipapan iti pigsana, wenno ti makaay-ayo a langana.
13 Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?
Siasino ti makaikkat iti akinruar nga akkub ti bagina? Siasino ti makasalpot iti doble a kabalna?
14 Hvem har åbnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.
Siasino ti makalukat iti ruangan ti rupana - a napalikmutan kadagiti ngipenna, a nakabutbuteng?
15 Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;
Naaramid ti bukotna iti naintar a salaknib, nagdedekketda a kas iti nagdidinnekket a pangserra.
16 de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;
Naidekket unay ti maysa iti sabali pay nga awan pulos ti angin a makastrek iti nagbabaetan dagitoy.
17 de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.
Nagdidinnekketda iti tunggal maysa; nagkikinnapetda, tapno saanda a mapagsisina.
18 Dens Nysen fremkalder strålende Lys, som Morgenrødens Øjenlåg er dens Øjne.
Adda silnag a rummuar iti panagbang-esna; maiyarig dagiti matana iti panagsingising ti init iti parbangon.
19 Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.
Iti ngiwatna, rumuar ti kasla umap-apuy a pagsilawan, aglalagto a rummuar dagiti rissik ti apuy.
20 Em står ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.
Kadagiti abut ti agongna, rumuar ti asuk a kas iti agburburek a danum iti banga a nakasaang iti apuy a kasta unay ti pudotna.
21 Dens Ånde tænder som glødende Kul, Luer står ud af dens Gab.
Pasgedan ti angesna dagiti uging; apuy ti rumuar manipud iti ngiwatna.
22 Styrken bor på dens Hals, og Angsten hopper foran den.
Iti tengngedna ket kinapigsa, ket nakabutbuteng ti lumablabas iti sangoananna.
23 Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;
Nagdidinnekket dagiti paspaset ti lasagna; nakalaglagdada; saanda a makuti.
24 fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.
Ti pusona ket kas katangken ti bato - pudno, katangtangken ti akinbaba a bato ti paggilingan.
25 Når den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling går de af Skræk.
No tumakder isuna, uray dagiti didiosen ket agbuteng; gapu iti buteng, agsanudda.
26 Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevåben, Spyd eller Pil.
No maiduyok ti kampilan kenkuana, awan mamaayna - ken uray ti gayang ken pana wenno uray ania a natirad nga armas.
27 Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;
Kasla laeng garami, ti landok kenkuana, ken ti bronse ket kasla laeng narukop a kayo.
28 Buens Søn slår den ikke på Flugt, Slyngens Sten bliver Strå for den,
Saan isuna a mapagtaray ti pana; para kenkuana, ti maipalsiit a bato ket kasla laeng taep.
29 Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.
Dagiti pang-or ket ibilbilangna a kas garami; katkatawaanna dagiti agtatayab a gayang nga agturong kenkuana.
30 På Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;
Dagiti akinbaba a pasetna ket maiyarig kadagiti natatadem a paset ti nabuong a banga; mangibati isuna iti tugot iti kapitakan a kasla maysa isuna a dakkel nga arado.
31 Dybet får den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;
Pagburekenna ti nauneg a baybay a kas iti maysa a banga nga adda agburburek a danumna; pagbalinenna ti baybay a kasla banga ti sapsapo.
32 bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhår.
Pagraniagenna ti pagnaanna; pagarupen ti makakita a nagbalin a puraw ti nauneg a baybay.
33 Dens Lige findes ikke på Jord, den er skabt til ikke at frygte.
Iti rabaw ti daga, awan ti umasping kenkuana, a nagbiag nga awan pagbutnganna.
34 Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.
Makitkitana amin a napalangguad; isuna ti ari kadagiti amin nga annak ti kinapalangguad.”
