< Job 41 >

1 Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?
Canst thou draw out leviathan with a fish-hook? or press down his tongue with a cord?
2 Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?
Canst thou put a ring into his nose? or bore his jaw through with a hook?
3 Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?
Will he make many supplications unto thee? or will he speak soft words unto thee?
4 Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt?
Will he make a covenant with thee, that thou shouldest take him for a servant for ever?
5 Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?
Wilt thou play with him as with a bird? Or wilt thou bind him for thy maidens?
6 Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?
Will the bands of fishermen make a banquet of him? Will they part him among the merchants?
7 Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
Canst thou fill his skin with barbed irons? or his head with fish-spears?
8 Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.
Lay thy hand upon him; think upon the battle, thou wilt do so no more.
9 Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der.
Behold, the hope of him is in vain; shall not one be cast down even at the sight of him?
10 Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?
None is so fierce that dare stir him up; who then is able to stand before Me?
11 Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?
Who hath given Me anything beforehand, that I should repay him? Whatsoever is under the whole heaven is Mine.
12 Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.
Would I keep silence concerning his boastings, or his proud talk, or his fair array of words?
13 Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?
Who can uncover the face of his garment? Who shall come within his double bridle?
14 Hvem har åbnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.
Who can open the doors of his face? Round about his teeth is terror.
15 Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;
His scales are his pride, shut up together as with a close seal.
16 de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;
One is so near to another, that no air can come between them.
17 de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.
They are joined one to another; they stick together, that they cannot be sundered.
18 Dens Nysen fremkalder strålende Lys, som Morgenrødens Øjenlåg er dens Øjne.
His sneezings flash forth light, and his eyes are like the eyelids of the morning.
19 Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.
Out of his mouth go burning torches, and sparks of fire leap forth.
20 Em står ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.
Out of his nostrils goeth smoke, as out of a seething pot and burning rushes.
21 Dens Ånde tænder som glødende Kul, Luer står ud af dens Gab.
His breath kindleth coals, and a flame goeth out of his mouth.
22 Styrken bor på dens Hals, og Angsten hopper foran den.
In his neck abideth strength, and dismay danceth before him.
23 Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;
The flakes of his flesh are joined together; they are firm upon him; they cannot be moved.
24 fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.
His heart is as firm as a stone; yea, firm as the nether millstone.
25 Når den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling går de af Skræk.
When he raiseth himself up, the mighty are afraid; by reason of despair they are beside themselves.
26 Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevåben, Spyd eller Pil.
If one lay at him with the sword, it will not hold; nor the spear, the dart, nor the pointed shaft.
27 Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;
He esteemeth iron as straw, and brass as rotten wood.
28 Buens Søn slår den ikke på Flugt, Slyngens Sten bliver Strå for den,
The arrow cannot make him flee; slingstones are turned with him into stubble.
29 Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.
Clubs are accounted as stubble; he laugheth at the rattling of the javelin.
30 På Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;
Sharpest potsherds are under him; he spreadeth a threshing-sledge upon the mire.
31 Dybet får den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;
He maketh the deep to boil like a pot; he maketh the sea like a seething mixture.
32 bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhår.
He maketh a path to shine after him; one would think the deep to be hoary.
33 Dens Lige findes ikke på Jord, den er skabt til ikke at frygte.
Upon earth there is not his like, who is made to be fearless.
34 Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.
He looketh at all high things; he is king over all the proud beasts.

< Job 41 >