Job 4

1 Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:

Wasephendula u-Elifazi umThemani wathi:

2 Ærgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her være tavs?

“Nxa umuntu angaphosa ilizwi nje kuwe uzacunuka na? Kodwa ngubani ongathula angakhulumi na?

3 Du har selv talt mange til Rette og styrket de slappe Hænder,

Khumbula ukuthi sewabafundisa njani abanengi, ukuthi ubaqinise njani abalezandla ezibuthakathaka.

4 dine Ord holdt den segnende oppe, vaklende Knæ gav du Kraft.

Amazwi akho abasekele labo abakhubekayo; uwaqinisile amadolo axegayo.

5 Men nu det gælder dig selv, så taber du Modet, nu det rammer dig selv, er du slaget af Skræk!

Kodwa manje uhlupho luze kuwe, usuphela amandla; lukutshaya ubusudela ithemba.

6 Er ikke din Gudsfrygt din Tillid, din fromme Færd dit Håb?

Kungani ukukholwa kwakho kungabi yiso isibindi sakho na lezindlela zakho ezimsulwa zibe lithemba lakho na?

7 Tænk efter! Hvem gik uskyldig til Grunde, hvor gik retsindige under?

Khumbula manje: Ngubani owathi engelacala wabhubha na? Kungaphi lapho abaqotho abake babhujiswa khona na?

8 Men det har jeg set: Hvo Uret pløjer og sår Fortræd, de høster det selv.

Ngokubona kwami labo abalima okubi lalabo abahlanyela ububi bavuna bona.

9 For Guds Ånd går de til Grunde, for hans Vredes Pust går de til.

Ngokuphefumula kukaNkulunkulu bayabhubha; ngokukhwaza kolaka lwakhe bayafa.

10 Løvens Brøl og Vilddyrets Glam Ungløvernes Tænder slås ud;

Izilwane zingabhonga zihwabhe, kodwa amazinyo ezilwane ezinkulu ayephuka.

11 Løven omkommer af Mangel på Rov, og Løveungerne spredes.

Isilwane siyafa ngokuswela ukudla besekuthi imidlwane yesilwanekazi ihlakazeke.

12 Der sneg sig til mig et Ord mit Øre opfanged dets Hvisken

Kulethwe ilizwi kimi ngasese, indlebe zami zilizwile linyenyezwa.

13 i Nattesynernes Tanker, da Dvale sank over Mennesker;

Phakathi kwamaphupho adungayo ebusuku, lapho abantu belele obukabhuka,

14 Angst og Skælven kom over mig, alle mine Ledemod skjalv;

ukwesaba lokuthuthumela kwangifikela kwenza wonke amathambo ami aqhaqhazela.

15 et Pust strøg over mit Ansigt, Hårene rejste sig på min Krop.

Kwathi tshazi umoya emehlweni ami, wahlasimula umzimba wami lenwele zami zema.

16 Så stod det stille! Jeg sansed ikke, hvordan det så ud; en Skikkelse stod for mit Øje, jeg hørte en hviskende Stemme:

Umoya lowo wema, kodwa kangikwazanga ukuthi kuyini. Kwakumi into phambi kwamehlo ami, ngasengisizwa ilizwi elihelezayo:

17 "Har et Menneske Ret for Gud, mon en Mand er ren for sin Skaber?

‘Kambe umuntu angalunga ukwedlula uNkulunkulu na? Umuntu angahlanzeka kuloMenzi wakhe na?

18 End ikke sine Tjenere tror han, hos sine Engle finder han Fejl,

Nxa uNkulunkulu engazethembi izinceku zakhe, nxa ebeka izingilosi zakhe umlandu ngokona,

19 endsige hos dem, der bor i en Hytte af Ler og har deres Grundvold i Støvet!

pho-ke kuzakuba njani kulabo abahlala ezindlini zodaka, ozisekelo zazo zisothulini, abahlifizeka lula njengenondo!

20 De knuses ligesom Møl, imellem Morgen og Aften, de sønderslås uden at ænses, for evigt går de til Grunde.

Phakathi kokusa lokuhlwa bayabhidlizwa babe yizicucu; bengananzwa langubani, bayabhubha kokuphela.

21 Rives ej deres Teltreb ud? De dør, men ikke i Visdom."

Izintambo zamatende abo kazidonswa na, bafe bengelalwazi?’”