< Job 4 >

1 Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
But Eliphaz the Themanite, answering, said:
2 Ærgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her være tavs?
If we start to speak to you, perhaps you will take it badly, but who can hold back the words he has conceived?
3 Du har selv talt mange til Rette og styrket de slappe Hænder,
Behold, you have taught many, and you have strengthened weary hands.
4 dine Ord holdt den segnende oppe, vaklende Knæ gav du Kraft.
Your words have reassured the wavering, and you have fortified the trembling knees.
5 Men nu det gælder dig selv, så taber du Modet, nu det rammer dig selv, er du slaget af Skræk!
But now the scourge has overcome you, and you falter. It has touched you, and you are disturbed.
6 Er ikke din Gudsfrygt din Tillid, din fromme Færd dit Håb?
Where is your reverence, your fortitude, your patience, and the perfection of your ways?
7 Tænk efter! Hvem gik uskyldig til Grunde, hvor gik retsindige under?
Consider this, I beg you: who ever perished being innocent? Or when have the righteous been destroyed?
8 Men det har jeg set: Hvo Uret pløjer og sår Fortræd, de høster det selv.
In fact, I have instead seen those who work iniquity and who sow resentments, reap them,
9 For Guds Ånd går de til Grunde, for hans Vredes Pust går de til.
perishing by the breath of God, and being consumed by the wrath of his spirit.
10 Løvens Brøl og Vilddyrets Glam Ungløvernes Tænder slås ud;
The roaring of the lion, and the voice of the lioness, and the teeth of young lions have been worn away.
11 Løven omkommer af Mangel på Rov, og Løveungerne spredes.
The tiger has perished because it does not have prey, and the young lions have been scattered.
12 Der sneg sig til mig et Ord mit Øre opfanged dets Hvisken
Furthermore, a word was spoken to me in secret, and, as if by theft, my ears received the pulse of its whisper.
13 i Nattesynernes Tanker, da Dvale sank over Mennesker;
In the horror of a vision by night, when men are accustomed to be overtaken by a deep sleep,
14 Angst og Skælven kom over mig, alle mine Ledemod skjalv;
fear and trembling seized me and all my bones were terrified.
15 et Pust strøg over mit Ansigt, Hårene rejste sig på min Krop.
And when a spirit passed before me, the hair on my body stood up.
16 Så stod det stille! Jeg sansed ikke, hvordan det så ud; en Skikkelse stod for mit Øje, jeg hørte en hviskende Stemme:
There appeared an image before my eyes, someone whose face I did not recognize, and I heard a voice like a gentle breeze.
17 "Har et Menneske Ret for Gud, mon en Mand er ren for sin Skaber?
Should man be justified in relation to God, or will a man be more pure than his Maker?
18 End ikke sine Tjenere tror han, hos sine Engle finder han Fejl,
Behold, those who serve him are not steadfast, and in his angels he finds imperfection.
19 endsige hos dem, der bor i en Hytte af Ler og har deres Grundvold i Støvet!
How much more will those who live in houses of clay, which have an earthly foundation, be consumed like the moth?
20 De knuses ligesom Møl, imellem Morgen og Aften, de sønderslås uden at ænses, for evigt går de til Grunde.
From morning all the way to evening, they will be cut down, and because no one understands, they will be destroyed without ceasing.
21 Rives ej deres Teltreb ud? De dør, men ikke i Visdom."
But those who are left behind will be taken away from them; they will die, and not in wisdom.

< Job 4 >