< Job 39 >

1 Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare på Hindenes Veer,
Hagi agonafima nemaniza afi meme afutamimo'za anenta'ma nentaza kna fatgoa kagra antahi'nampi? Kagra nezmaganke'za afi dia afu'mo'za anentara nentazafi?
2 tæller du mon deres Drægtigheds Måneder, kender du Tiden, de føder?
Memene dia afumofo anentamo'zama nezmarera arimpafima nemaniza ikama'a antahi'nano? Nezamarera'ma kase zamantesnia kna kagra kenka antahinka hu'nampi?
3 De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet,
Memene dia afumo'zama anenta'ma antenakura, zamaga renamagi'za mopare manine'za anentara antazageno zamatazamo'a amne nehie.
4 Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen.
Ana hutazage'za ana anentatamimo'za ta'nopafi mani'ne'za nena hute'za, nezamarerana atre'zama nevu'za ete rukrahera hu'za nomaze.
5 Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb,
Afi donki afu'ma rente'naza nofira iza katufegeno fru huno vano nehie?
6 som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig?
Hagege huno tra'zama omane'nea ka'ma koka zamuge'za nemanizage'na, hagemoke'ma hu'nea mopa Nagra zamuge'za nonkuma zamia ante'za nemanize.
7 Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden;
Ana donki afutamimo'za ran kumapima nemaniza vahe'mofo zamagasasankegura zamavaresra nehu'za, vahe'mo'zama zamazeri agazonema hunaku'ma kema nehazage'za, kezmia nontahize.
8 det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstrå op.
Ana donki afutamimo'za agonaramimpina vano nehu'za, tra'zama nesnagura hake'za vano nehaze.
9 Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den stå ved din Krybbe om Natten?
Afi bulimakaomo'a fru huno mani'neno kagri eri'zana erigahifi? Ana nehuno hanima hanigeno'a bulimakao afu nompina emasegahifi?
10 Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig?
Afi bulimakao afu'mofona kare namare zafare nofira rentetenka, hanankeno kamagera nevuno, hozafina mopa rekorino vugahifi?
11 Stoler du på dens store Kræfter; overlader du den din Høst?
Kagra ana bulimakao afu'mofo hankavegura antahineminka, atresnankeno amuhoma hu'nesia eri'zanka'a eri kantegahifi?
12 Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd på Loen?
Kagra ana afi bulimakao afumofo hankavegu nentahinka atresnankeno, hozakafintira witia erino witi honama neharafina vugahifi?
13 Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun,
Mananinkna za'za anankene namama Ostritsie nehaza namamo'a, muse nehuno agekona rutafra tafra nehie. Hianagi azokamo'a za'za aginkunane afi patomofo azoka knara osu'ne.
14 siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet,
Ostriti namamo'za mopamofo agofetu amura antete'za zamatre'za vazageno mopamofo amuhomo zamazeri amuho hige'za nemanize.
15 tænker ej på, at en Fod kan knuse dem, Vildtet på Marken træde dem sønder?
Hagi vahe'mo'o, mago afi zagamo'o agiareti amu'ama rempoke zankura Ostritsimo'a agesa nontahie.
16 Hård ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke.
Zamagri'ma zamatama krige'zama kase zamante'naza zankura ontahi'za, ru namamo'ma kase zamante'nea anenta'ma hiaza hu'za kegavahu so'e nosaze.
17 Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.
Na'ankure Anumzamo'a knare antahi'zana nomino, antahi ama'ma hu'zana agripintira eri atre'negu huno anara nehie.
18 Når Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter.
Hianagi ana Ostritsi namamo'ma otino agama nereana, tusi avune anteno agama nerea hosi afu'ene agumpima mani'nea vahera agatereno nevie.
19 Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke
Kagra Jopuga hosi afu'mofona hankavea neminka, anankempima me'nea azokara kagra hankeno fore huno me'nefi?
20 og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel.
Kagra hosi afu'mofona hankavea aminkeno ranra kenumo'zama nehazaza huno takaunerefi? Hosi afu'mo'zama zamageru'ma nerazazamo'a vahera zamazeri koro nehie.
21 Den skraber muntert i Dalen, går Brynjen væligt i Møde;
Ana hosi afu'mo'za zamagra'a hankavegu nentahi'za, haru hu'za mareri'za tami'za nehu'za zamagareti mopa rentrako nehu'za, hatera zamagare'za nevaze.
22 den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet;
Hosi afumo'za korora hu'za antahintahi hakarea osu, bainati kazinteti'ma ha'ma nehazage'za hapintira atre'za korora nofraze.
23 Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker;
Ana hosi afumo'za hapima nevazageno kevegumo'a vagare vagare nehigeno, karugaru kevereti'ene keveretira zagemofo masamo'a rumarave nehie.
24 den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, når Hornet lyder;
Ha'ma agafa hunaku nehigeno, paziveteti'ma ufema regeno'a, hosi afumo'a haru huno marerino tamino nehuno manirava oheno, aga zanteti hankavetino mopa nemasagie. Ana nehuno agareno ha'pina unefre.
25 et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Råb.
Paziveteti'ma ufema neraza krafagema hosimo'ma nentahino'a, oho huno nehuno ha'ma afete ne-egeno'a, ha'mofo mna nentahie. Ana nehuno hate'ma ugotama hu'naza sondia vahe'mokizmi zamagerura nentahino, sondia vahe'mo'zama ivigema hu'za aza zamagasasankea nentahie.
26 Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden?
Jopuga kagri antahi'za amage anteno, tumpamo'a ageko'na rutarerino sauti kaziga enevifi?
27 Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede?
Hagi kagra hankeno tumpamo'a haresga huno marerino vahe'mo'ma mareoriga'afina nona negifi?
28 Den bygger og bor på Klipper, på Klippens Tinde og Borg;
Ana tumpamo'a have ra'nafi manino vano nehuno, kenagera anampinka nemase. Hagi nozamimo'a hankave kuma'zami me'neanki'za knare hu'za nemanize.
29 den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne.
Ana kumate'ma manine'za, ahe'zama nenaza zaga afete mani'nazanagi, amne nezamagaze.
30 Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den!
Hagi tumpamo'ma mago zagama aheteno'a, ana zaga erino eno anenta'amofona eme amigeno, korama'a anivazu huno nene. Frino kasri'nesia zagamofo avufgama me'nesirega, tumpamo'za ome atru nehanagenka zamagegahane.

< Job 39 >