< Job 39 >

1 Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare på Hindenes Veer,
“Have you known the time of The bearing of the wild goats of the rock? Do you mark the bringing forth of does?
2 tæller du mon deres Drægtigheds Måneder, kender du Tiden, de føder?
Do you number the months they fulfill? And have you known the time of their bringing forth?
3 De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet,
They bow down, They bring forth their young ones safely, They cast forth their pangs.
4 Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen.
Their young ones are safe, They grow up in the field, they have gone out, And have not returned to them.
5 Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb,
Who has sent forth the wild donkey free? Indeed, who opened the bands of the wild donkey?
6 som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig?
Whose house I have made the wilderness, And his dwellings the barren land,
7 Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden;
He laughs at the multitude of a city, He does not hear the cries of an exactor.
8 det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstrå op.
The range of mountains [is] his pasture, And he seeks after every green thing.
9 Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den stå ved din Krybbe om Natten?
Is a wild ox willing to serve you? Does he lodge by your crib?
10 Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig?
Do you bind a wild ox in a furrow [with] his thick band? Does he harrow valleys after you?
11 Stoler du på dens store Kræfter; overlader du den din Høst?
Do you trust in him because his power [is] great? And do you leave your labor to him?
12 Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd på Loen?
Do you trust in him That he brings back your seed, And gathers [it to] your threshing-floor?
13 Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun,
[The] wing of the crying ostriches exults, but as a pinion and feather of a stork?
14 siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet,
For she leaves her eggs on the earth, And she warms them on the dust,
15 tænker ej på, at en Fod kan knuse dem, Vildtet på Marken træde dem sønder?
And she forgets that a foot may press it, And a beast of the field treads it down.
16 Hård ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke.
It has hardened her young ones without her, Her labor [is] in vain, without fear.
17 Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.
For God has caused her to forget wisdom, And He has not given a portion To her in understanding;
18 Når Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter.
At the time she lifts herself up on high, She laughs at the horse and his rider.
19 Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke
Do you give might to the horse? Do you clothe his neck [with] a mane?
20 og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel.
Do you cause him to rush as a locust? The splendor of his snorting [is] terrible.
21 Den skraber muntert i Dalen, går Brynjen væligt i Møde;
They dig in a valley, and he rejoices in power, He goes forth to meet the armor.
22 den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet;
He laughs at fear, and is not frightened, And he does not turn back from the face of the sword.
23 Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker;
Quiver rattles against him, The flame of a spear, and a javelin.
24 den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, når Hornet lyder;
He swallows the ground with trembling and rage, And does not remain steadfast Because of the sound of a horn.
25 et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Råb.
Among the horns he says, Aha, And from afar he smells battle, Roaring of princes and shouting.
26 Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden?
By your understanding does a hawk fly? Does he spread his wings to the south?
27 Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede?
At your command does an eagle go up high? Or lift up his nest?
28 Den bygger og bor på Klipper, på Klippens Tinde og Borg;
He inhabits a rock, Indeed, he lodges on the tooth of a rock, and fortress.
29 den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne.
From there he has sought food, His eyes look attentively to a far-off place,
30 Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den!
And his brood sucks up blood, And where the pierced [are]—there [is] he!”

< Job 39 >